Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Engelsk Dansk Stærk hos Gud Prædiken 12. januar 2025 i København Salmer: 3v1-5, Kongevers, Salme 8, 120 // 403, 430, 3v6-10 Prædiketekst 2,40-52: Lukas 2,40-52 og Salme 84. (Læses i prædiken) Vi har brug for styrke til at stå op om morgenen, til at gå på arbejde, til at være sammen med andre, til at tage en uddannelse, til at være alene, til at være syg, til at bevare håbet, ja, til at leve livet. Styrke i modgang, men også styrke hos Gud i medgang, når alt synes at gå godt. Styrke i HAM, så vi ikke lever uden ham og går vor egen vej. Det gælder for barnet, som blev døbt. Det behøver styrke i Gud! Det gælder voksne kristne. Vi behøver styrke i Gud. Evangeliet fortæller om forældrene Josef og Maria og om barnet Jesus. Og her er svaret på, hvordan Jesus blev stærk og fyldt med visdom. Og Salme 84 i Salmernes bog følger op og fortæller, hvordan Josef og Maria fik styrke i Gud og blev til velsignelse for andre. Og det er også svaret på, hvordan vi bliver stærke hos Gud. 1. Indledningen til evangeliet lyder sådan: Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham. Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten (Luk 2,40-41). Jesus blev stærk. Men hvordan? Beretningen om rejsen til påskefesten i Jerusalem svarer på spørgsmålet. Her fortælles jo, hvorfra Jesus fin sin åndelige styrke: Gennem forældrenes årlige deltagelse i påskefesten. Jesus hørte år efter år, at Gud havde udfriet sit folk. Men også ugentligt på sabbatten i synagoge-gudstjenesten. Sådan blev han fyldt med visdom og fik et liv under Guds nåde. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham. På samme måde med os: Gudstjenesten til påske samler os med Guds folk, med menigheden, med hinanden. Men kristne mødes også hver uge på den dag, som fik navnet ”Herrens dag”, søndagen, fordi Herren opstod den første dag i ugen. Dertil kommer også andre store fester, som kristne har fejret efter Jesu himmelfart: Kristi fødsels fest,og Helligåndens fest. Gud styrker os i troen alle søndage og på kirkens store højtider, hvor påskefesten måske er den største fest: Kristi døds- og opstandelsesfest. Men Jesus fik også styrke i hverdagens liv med sine forældre. Evangeliet fortæller: Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Lydighed. Egl. står der ”underordning”. Jesus gjorde, hvad hans forældre bestemte for ham. Deres kærlighed, fasthed og ledelse gjorde ham stærk. Han lyttede til deres undervisning og tog med dem til påskefest. Han lyttede til oplæsning af Moses og Profeterne i synagogen. Han lærte om Gud, han lærte at bede og synge. Mange vil i dag sige, at det kun skaber svage børn. Men Skriften siger noget andet. Og det holder vi os til. Sådan blev vi også selv stærke i troen som små, vi som fik kristne forældre, som tog os med til påskefest og opdragede os til lydighed. Og sådan må vi gøre for vore børn og stå sammen om det i menigheden. 2. Men også Josef og Maria fik styrke hos Gud. Der fortælles jo om dem: Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Men bliver man som voksen stærk af at holde påskefest? Blev Maria og Josef stærke ved at rejste til Jerusalem for at holde påske? Rejsen varede en lille uge frem og en lille uge hjem. Plus 7 dage i Jerusalem. Ca. 15-20 dage taget ud af et år. Hvordan kan det give styrke? Hvordan kunne det gøre Maria til en stærk kvinde. Og Josef til en stærk mand? Og dem begge til stærke og trofaste forældre for Jesus? For troende israelitter fik deres tro fra det, Gud havde gjort for dem i påsken, og det, han lovede engang at gøre for dem, når Kristus blev født og frelste dem. De gjorde, som de vidste, man skulle gøre i Guds folk. Og det står i Salme 84 om styrken i Gud: Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de som har i sinde at drage på valfart. Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld, efterårsregnen hyller den i velsignelse. De går fra kraft til kraft og får Gud at se på Zion. Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, lyt, Jakobs Gud! Sela Det gør stærk, at du ved, hvad Gud, den Almægtige, vil med dig. Og han vil, at du holder påskefest, så du altid ved, hvor du kommer fra, at han er din Herre og Frelser. For israelitterne var påsken udfrielsen fra fangenskabet i Egypten. For os kristne er påsken udfrielsen fra syndens og dødens og djævelens rige. Og den udfrielse fastholdes vi i hver søndag i Guds kirke. Uden denne valfart til Guds hus, svinder troen ind, visner og dør. Da bilder vi os ind, at vi er stærke i os selv, og da vælger vi i uforstand vore egen måde at leve på og svigter kaldet fra Gud i hverdagen og kaldet til at samles med Guds folk i Herrens hus om søndagen. 3. Hvad skal der så til, for at vi kan modtage den styrke? Det svarer søndagens valfartssalme på. Den sang Josef og Maria på vejen til påskefest i Jerusalem: FØRST: Gud må lægge sin vej ind i vort hjerte. Salmen siger: Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de som har i sinde at drage på valfart. - Allerede det at du skal afsted til påskefest, gør dig glad. Du skal mødes med andre kristne på søndag. De behøver dig. Og du behøver dem. Og I kommer alle som mennesker, der er svage og syndige i jer selv. Men Herren er jeres styrke. DERNÆST: Gud må få os til at gå den vej. Salmen siger: Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld, efterårsregnen hyller den i velsignelse. - At leve som kristne er ikke kun noget, der foregår i vore tanker. Det er ikke et abstrakt kristenliv og en abstrakt kirkegang. At leve som kristne er helt konkret at vandre gennem Bakadalen. ”Bakadalen” betyder oversat ”Tåredalen”. Det er at være der, hvor livet er svært og ikke gå udenom. Gå gennem den sammen. Være sammen i medgang og modgang. Når en troende israelit var i Bakadalen, var det på vej til Jerusalem, til påskefest. Derfor kom de ned i tåredalen med et håb: Håbet om at Gud ville udfri dem og frelse dem, ligesom han havde frelst dem dengang i Egypten. Når vi selv eller andre kommer ud for lidelse og modgang, da gør det os stærke at vide, at vi er sammen med de andre på vej til påskefest, til opstandelsesfest. Det giver håb i tåredalen. Og hvis dine tårer skyldes sin synd og skyld, da er påsken din hjælp: Jesus døde jo i påsken for alle dine synder. Og skyldes dine tårer, at du ikke har flere kræfter, at andre har svigtet dig, og at du skal dø, da husk: Du er på vej til påskefest. Jesus, som opstod fra graven, til ham er du døbt. Du er iklædt ham. Så kan du se bort fra alle dine egne kræfter og være så magtesløs, at du ikke duer til noget, ja, mest er et problem for dig selv og for andre. Din JESUS er hos dig. Du er døbt til at være hans. Du er i ham. OG TIL SIDST: Du får Gud at se! Salmen fortæller: De går fra kraft til kraft og får Gud at se på Zion. - Det var jo, hvad alle troende israelitter vidste var umuligt. Ingen kunne se Gud og leve. Men på Zion var det muligt. På det sted, hvor offeret blev bragt for deres synder, fik de Gud at se i hans nåde og kærlighed og frelse. - Vi ser Jesus på korset. Det giver os kraft i liv og i død. Ham ser vi i evangeliet. 4. Når vi sidder med en åben bibel derhjemme, og når vi er til gudstjeneste i menigheden, da gør Gud dette for os: Han styrker barnet og han styrker de voksne. Og vi er sammen med til at gøre tåredalen til et velsignet sted med kilder, der springer frem. For her gør vi det, som de gjorde på Jesu tid under påskefesten. Det står i 2 Mosebog: På den dag skal du sige til din søn: Det er på grund af det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten (2 Mos 13,3.7). Derfor ved vi, at Josef i påsken sagde til Jesus: "Herren gjorde det for mig." Og han viste Jesus, at det betød ALT for ham ved at vandre med Jesus og Maria den lange tur til Guds hus i Jerusalem. Og det gjorde han hvert år. Han lagde bibelhistorien om Guds frelse og omsorg ind i sin søns hjerte op gennem barndommen. Sådan blev Jesus stærk og fyldt med visdom. Det kalder stærkt på alle kristne forældre, så de fortæller deres børn: "Det gjorde Herren for mig." Et barn skal mærke sine forældres tro på Guds frelse. Fortæl barnet, hvad Herren gjorde for jer! Derfor går vi i kirke om søndagen. Derfor holder vi andagt i hjemmet alle de andre seks dage. Og derfor holder vi højtid jul, påske og pinse med familien i den kristne menighed. Sådan bliver vi i vor svaghed og syndighed stærke i Herren. Vi fyldes med visdom, og Guds nåde er over os og vore børn. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk