Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark er ikke episkopal, hverken i princippet (ud fra dens forståelse af præsteembedet) eller historisk set. Menigheden er øverste myndighed. Og dog står den under den myndighed, Kristus alene har, og som han udfører gennem evangeliets forkyndelse og undervisning, og gennem forvaltning af dåben og nadveren.
1. LÆREMÆSSIGT: NEJ
* En episkopal kirke bygger på og styres af bispeembedet. Det er typisk for kirkesamfund beslægtet med Den romersk katolske Kirke.
I den betydning er Den ev.-luth. Frikirke i Danmark IKKE episkopal.
Den er heller ikke episkopal i kirkehistorisk betydning; den episkopale kirke har engelske rødder (som I er inde på forbindelse med den anglikanske kirke).
* I Den ev.-luth. Frikirkes forfatning står der, at menighederne er selvstændige og selvstyrende. Lærespørgsmål (spørgsmål om sandt og falsk) afgøres ikke af biskopper, ældsteråd eller menighedsråd, men alene af Guds ord.
* Men i alle andre spørgsmål er det menighedens forsamling (menighedsmødet) som er øverste myndighed.
- Menighedsmødet kalder nye præster.
- Menighedsmødet træffer afgørelser om kirkens indre og ydre anliggender.
Hverken biskop eller ældsteråd står altså over menigheden.
2. HISTORISK: NEJ
Nej, Den evangelisk-lutherske Frikirke er ikke episkopal (biskopsstyret) set ud fra en historisk synsvinkel.
* Den evangelisk-lutherske Frikirke går ikke tilbage til engelske kirkeforhold, men til den lutherske reformation. Den blev stiftet i 1855 for at bevare kristne imod rationalisme og overfladisk statskirke-kristendom.
* Den evangelisk-lutherske Kirke har et andet bekendelsesgrundlag end den anglikanske kirke. Den evangelisk-lutherske Frikirke følger den lutherske bekendelse fra 1530 og ønsker at blive ved den tro, som her bekendes. Se f.eks. Lille Katekismus.
Inden længe kommer der en artikel her på vivit.dk om Den ev.-luth. Frikirkes historie.
3. HVEM STYRER OG BESTEMMER DA I KIRKEN?
Jesus siger: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligånden navn, og idet I lærer dem at holde alt, hvad jeg har befalet jer." (Matt 28,18-19).
* Jesus har al magt i kirken. Han fik den gennem sin tjeneste, lidelse, død og opstandelse. Og dem, som han kalder ind i denne tjeneste, får lov at bruge hans magt gennem Evangeliet og Sakramenternes trofaste brug - med hans tjeneste som forbillede.
* Præsten er hyrde og sjælesørger. Han har den magt og myndighed, som Jesus gav sine apostle til at tilgive synder og til at binde synder (Joh 20,21-23). Og han skal være trofast og holde sig til evangeliet både personligt og i sin tjeneste som præst.
* I et luthersk kirkesamfund med flere menigheder og præster kan man kalde en af præsterne til at være biskop, for at han kan være en slags hyrde for de andre hyrder og tjene menighederne med visitats (besøg),for at hjælpe dem til at leve godt. (Det er jo moderne med supervision. Den lutherske kirke tænker sådan om biskopper: De er tænkt som gode supervisorer. Men de har ikke nogen højere myndighed end den, der ligger i evangeliets magt og den såkaldte nøglemagt, som er givet til menigheden og gennem menigheden til menighedens præst). Biskopper i den lutherske kirke er primært hyrder. Og det forbliver menighederne, der kalder deres præster. Biskopperne hjælper menighederne, når nye præster skal oplæres, eksamineres og ordineres til tjenesten.
Den kendsgerning, at et kirkesamfund har biskopper, gør den ikke dermed "biskopsstyret". Derfor har en del lutherske kirkesamfund biskopper i den funktion, som er beskrevet ovenfor.
Pastor Leif G. Jensen
post@vivit.dk