www.vivit.dk
<<< RETUR til spørgsmål-svar

Spørgsmål & Svar

Historie, særpræg, medlemsskab m.m.
Hei, vi er tre jenter fra Norge som har prosjekt om den evangelisk lutheriske frikirke. Kunne dere hjulpet oss med enkelte punkter? Vi trenger å vite litt om: historikk, innhold, utbredelse, særpreg, medlemskap, symbolet, konflikter, sentrale skrifter, kvinner og menns rettigheter (like/ulike). Vi hadde satt stor pris på hjelpen, på forhånd takk =)

Vivit.dk's gæstebog

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE FRIKIRKE i Danmark (ELFKiDK) blev stiftet i 4. november 1855 i København af en gruppe lutherske kristne med N.P.Grunnet som deres leder. Siden opstod lutherske frimenigheder andre steder i Danmark, og kirkesamfundet voksede frem som en sammenslutning af evangelisk-lutherske frimenigheder i kirkefællesskab med hinanden. Fra 1882 fik ELFKiDK kirkefællesskab med lutherske bekendelseskirker i Tyskland og USA.

HISTORIK

Se disse links:
* HISTORISK RIDS: http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/historie.htm
* HISTORISK OG I DAG: http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/luthersk-kirke-historisk-og-i-dag.html

INDHOLD

Se disse links:
* KORT SAGT: http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/kortsagt.htm
* PROFIL: http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/profil.htm

UDBREDELSE
Se disse links:
* KIRKE, MENIGHED, PRÆST, GUDSTJENESTE: http://www.vivit.dk/kirke/index.html
* GRATIAKIRKEN (beskrivelse af lokal-menigheden i Århus, Danmark. http://www.gratiakirken.dk
* Der henvises desuden til aktuel bog "Religiøs mangfoldighed", Det teol. fakultet i Århus, 2004. "Gratiakirken".

SÆRPRÆG

Det, som her nævnes, burde egentlig ikke være noget specielt for vor kirke, fordi vi tror, at det er grundlæggende for sand kristendom:

1. Bibelen eller Den Hellige Skrift
Den evangelisk-lutherske Frikirke kendetegnes ved, at den anser Bibelen for at være Guds sande og troværdige, nødvendige og fuldt tilstrækkelige åbenbaring for mennesker. Bibelen er eneste kilde og rettesnor for kristen tro, lære og liv.
Den evangelisk-lutherske Frikirkes syn på bibelen svarer til det såkaldt "ortodokse bibelsyn", som går ud på, at bibelen er Guds sande ord uden fejl og modsigelser. Men ikke sådan, at vi mener, at vi kan bevise bibelens sandhed gennem videnskab og fornufts-argumenter.
Det er derimod Guds Hellige Ånd, der overbeviser mennesker og giver troen i hjertet, når bibelens frelsesbudskab forkyndes, prædikes og udlægges enkelt og klart for mennesker ind i deres liv og virkelighed. (Se Johannes evangeliet 16,8ff).-Læs nærmere herom i http://www.vivit.dk/ordet/bibelsyn.htm

2. Jesus Kristus og Lov og Evangelium
Helt afgørende for en ret forståelse af bibelen er troen på Kristus, og at man er klar over, at Bibelen indeholder såvel LOV som EVANGELIUM. Mennesket er en synder, som ikke selv kan medvirke til sin frelse og salighed, MEN at frelsen helt og holdent er en gave, som Gud giver mennesket af NÅDE, for JESU SKYLD, gennem TROEN uden gerninger.
Se http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/nej-ja.htm
JESUS KRISTUS er Guds Søn og verdens eneste frelser. Jesus siger: Den, som tror og bliver døbt, skal frelses. Men den, som er vantro, skal dømmes (Markus 16,16).
LOVEN fortæller os, hvad Gud kræver af mennesket. LOVEN (f.eks. de 10 bud og Jesu udlægning i Bjergprædikenen, Matthæus 5-7; også Romerbrevet 1,18-3,20) afslører os mennesker og viser os, at vi har brug for en frelser.
EVANGELIET forkynder for os, hvad Gud har gjort for mennesket. EVANGELIET (f.eks Joh.3,16 og evangeliernes beretning om, hvad Jesus har gjort for os, gennem sit liv, lidelse, død og opstandelse. Se også Romerbrevet 8,31-38) frikender os og giver os mennesker den frelsende tro i hjertet, så vi igen får fællesskab med Gud.

3. Nådemidlerne: Evangeliet, dåben og nadveren
Et tredje vigtigt særpræg er, at menighederne i Den evangelisk-lutherske Frikirke tror på, at Gud giver mennesket den frelsende tro gennem NÅDEMIDLERNE. Nådemidlerne er Evangeliet, Dåben og Nadveren.
* Vi tror på Gud, når han siger, at evangeliet er Guds kraft til frelse (Romerbrevet 1,16);
* Vi tror på Gud, når han siger, at dåben frelser og genføder (1 Petersbrev 3,21 og Titusbrevet 3,5);
* Vi tror på Gud, når han siger, at nadveren er Jesu sande legeme og blod under brødet og vinen, og at det gives os til syndernes forladelse og evigt liv (Matthæus 26,26-28) og forener med Jesus (1 Korintherbrev 10,16-17).

4. "Ja" til bibelsk Kristus-forkyndelse og -undervisning indebærer et "nej" til bibelstridig prædiken og undervisning i kirken
Et fjerde vigtigt særpræg for Den evangelisk-lutherske Frikirke er, at dens præster skal love betingelsesløs troskab mod forkyndelsen af evangeliet og forvaltning af sakramenterne i overensstemmelse med Guds ord (det såkaldte "præsteløfte") til gavn for den enkelte i menigheden og for at troens ord kan nå til flere. Det indebærer for menigheden, at den må sørge for god oplæring af sine præster, og at de, der prædiker og underviser i kirken skal prøves og kaldes (eksamen, kald og ordination).
* Jesus oplærte sine disciple og kaldte dem som apostle. Særligt i de såkaldte "pastoralbreve" (Paulus breve til Timoteus og Titus) er der vejledning angående tilsynsmænd (biskopper) og ældste (presbytere=præster). Og i Apostlenes Gerninger 20 fortælles der meget levende og praktisk om, hvordan en menighed ledes af sine hyrder (pastorer).
* Jesus advarede mod falske profeter (f.eks. Matthæusevangeliet 7,15 og 24,23-24). Denne advarsel og alvor kendetegner profeternes og apostlenes forkyndelse og undervisning og er nødvendig i kirken - også i dag. I de såkaldte "pastoralbreve" kommer advarslen også tydeligt frem. Se f.eks. 1 Timoteusbrev 4,1.
For Den evangelisk-lutherske Frikirke er det helt afgørende, at der om søndagen prædikes rent og klart til omvendelse, tro og trøst; samtidig advarer vores kirke mod falsk forkyndelse og mod at kristne lever i kirkesamfund, hvor evangeliet og frelsen forfalskes eller fordunkles.
Det er grunden til, at Den evangelisk-lutherske Frikirke ikke kan have kirkefællesskab med kirkesamfund, som tillader og forsvarer trosopløsende forkyndelse og undervisning. Herunder regnes også kirkesamfund, som kalder sig lutherske, men som i virkeligheden ikke er det, bl.a. Den danske Folkekirke.
På samme tid er det vigtigt for menighederne i Den evangelisk-lutherske Frikirke at et klart NEJ til et kirkesamfund ikke er et nej til de kristne, som lever i dette kirkesamfund. Vi har åndeligt fællesskab med alle kristne (dvs. dem, som er døbt og tror på Jesus Kristus), uanset i hvilket kirkesamfund de lever i.

Sammenfattende: Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark kendetegnes ved et ønske om at være evangelisk-luthersk en kirke, som trofast holder sig til Bibelen og den kristne kirkes bekendelse, herunder også Den lutherske Bekendelse, som findes i Lille Katekismus og i Konkordiebogen som helhed. For her er den kristne tro beskrevet i overensstemmelse med Bibelens budskab og lære. Når der arbejdes på dette grundlag, kan man have vished om, at Gud vil velsigne gudstjeneste, sjælesorg, prædiken, undervisning og mission i kirken.

MEDLEMSKAB

Se forfatningen § 6
Web-adresse: http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/forf1967.htm

KONFLIKTER

Måske tænker I på konflikt med folkekirke og andre kirkesamfund.
Der henvises til to artikler på vivit.dk
http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/afsked.htm
http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/avisen-tro-og-mission-5-11-2004.pdf
Desuden kan der henvises til udtalelser vedrørende ELFKiDK's forhold til den såkaldte "fælleserklæring om retfærdiggørelseslæren" fra 1999 og "Leuenbergkonkordien", som i 2001 blev underskrevet af Den danske folkekirke.
Se http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/leuenbergkonkordien.html
og http://www.vivit.dk/jd/index.htm
Der har været konflikter indenfor menighederne, og der har været splittelse i kirken, når man ser tilbage i historien. Men i nyere tid har der været fred i kirken, fordi menigheder og præstser har holdt sig trofast til Guds ord og til evangeliets lære.

CENTRALE SKRIFTER

Der er allerede nævnt flere skrifter ovenfor. Hertil kommer et jubilæumsskrift fra 100-året i 1955. Det bliver snart tilgængeligt på vivit.dk.
Der henvises til kirkebladet "Luthersk Kirke", hvor årgangene 2000-01-02-03-04 findes på internet. Se http://www.vivit.dk/kirkeblad/index.htm
Det mest centrale skrift i kirken næst efter Bibelen er Konkordiebogen af 1580. Lille Katekismus er her en vigtig lærebog for konfirmander og alle kristne. Den bruges i mange sammenhænge i vor kirke, bl.a. i konfirmandundervisningen.

KVINDERs OG MÆNDs opgaver i kirken

ELFKiDK tror, at kvinder og mænd er skabt i Guds billede. Lige for Gud. Til samme salighed og frelse. Livet begynder ved undfangelsen. Overfor Gud er mand og kvinde sidestillet i forhold til hinanden. Her tæller hverken køn, alder eller race.
Samtidig har Gud villet, at mand og kvinde ikke er ens, men forskellige, med forskelligt i køn; og han har givet mand og kvinde forskellige kald og tjenester i familie, samfund og menighed.På mange områder har de sammenfaldende kald og tjenester.Deres særlige kald fremgår dels af deres køn og skabelse, og dels af direkte vejledning i Bibelen. Apostelen Paulus forklarer og udlægger med myndighed fra Kristus, når han i Efeserbrevet 5,21ff forklarer:
* Manden skal se på Kristus, og følge Kristi forbillede (han ofrede sig og gik i døden for sin menighed).
* Manden skal elske sin hustru sådan, at han ofrer sig for hende i ét og alt.
* Kvinden skal se på den kristne menigheden og den måde, den forholder sig til Kristus på.
* Sådan skal kvinden underordne sig under sin mand og være hans hjælper.

KVINDER: Det fremgår også af Bibelen, at kvinder har en lang række afgørende tjenester i kirken og i menneskelivet. At være mor, vise omsorg og tjene på mangfoldige måder. Tænk på, at Kristus kaldte kvinder i sin tjeneste. Og der er en række forbilleder i Apostlenes Gerninger og i Nye Testamentes breve.

MÆND: Det fremgår også af Bibelen, at Kristus kaldte mænd til at være apostle (de blev næsten alle martyrer). Denne tjeneste fritog han kvinden for. Senere skrev hans apostle, at kvinder ikke skulle være lærere i menigheden (1 Tim 2,11-15). Derfor har den kristne menighed ikke mandat fra Gud til at kalde kvinder ikke til denne tjeneste, ligesom den kristne menighed heller ikke skal kalde alle mænd til at være hyrder og lærere. Det understreges i Bibelen, at kun få skal kaldes til denne tjeneste (f.eks. Jakobs brev 3,1). Og de skal forinden oplæres i Guds ord og kende evangeliet godt, så de kan være gode sjælesørgere, hyrder og lærere i kirken. (Der er klar vejledning i Nye Testamentes breve til Timoteus og Titus).Der er altså ikke tale om diskriminering af mange mænd i forhold til nogle få, eller diskriminering af kvinder i forhold til nogle få mænd. Det handler om at følge den vejledning og orden, som Gud har vist os i sit åbenbarede ord, for at menigheden kan leve sundt og godt på alle måder.

See kirkeforfatningens § 3 http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/forf1967.htm#3

Leif G. Jensen
post@vivit.dk