Mere end et nummer

Mere end et nummer

Det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. (Lukas 2,1-3)

Juleevangeliet siger det ligeud: Det skete! Det er ikke et eventyr, ikke et julenummer eller en opdigtet historie. Det skete! Det skete i de dage, da den romerske kejser Augustus holdt folketælling. Ca. 2003 år siden.

Borgere i romerriget fik befaling om at rejse til deres hjemstavn for at blive registreret. Derfor den megen "juletrafik."

Også i dag registrerer samfundet sine borgere. Staten har styr på, hvor vi bor, om vi er vaccineret eller ej, om vi betaler skat eller ej og hvilke personnumre, der skal have udbetalt børnecheck, SU og pension. Vi bliver indkaldt til skolegang, militær og brystkræft-screening.

Faktisk er det et privilegium at være talt med i et land med så gode kår, som vi har i Danmark. Men det er ikke nok. For inderst inde i vores personlighed består vi ikke af tal, men af kød og blod, følelser, hjerte og bevidsthed. Så mange livsvigtige ting ordnes over det "offentlige", at man føler sig fremmedgjort og glemt som det menneske, man også er. Og hver især har vi gjort os personligt skyldige i netop dette: at overse hinandens hjerter, forbigå hinanden og nøjes med at drive med den strøm af mennesker, der er på juleindkøb. Alle drog hen for at lade sig sig indskrive.

Men netop i december måned får vi hjælp til se hjertet bag de mange tal. Tag f.eks. dagene i december. Vi husker dagens nummer med kalenderlys og kalendergaver. Vi tæller fra 1 til 24 og tænker på den fest, hvor vi skal aflevere en gave til et menneskehjerte. - I år står der "julen 2003" på julemærkerne. Årstallet er endnu et tal, som er mere end et tal. Det fortæller, at vi lever i tiden efter Kristi fødsel. Vi lever i kraft af ham. Kristus giver årene mening og retning og gør dem til andet og mere end tilfældige år.

Lad os her i december drage til vor hjemstavn, dvs. hen til ham, vi stammer fra. Det kan vi gøre i den menighed, hvor Gud træder os nær i evangeliet og gør os til mere end et nummer.