Betro dig trygt til ham!Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: «Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.» Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: «Jeg vil, bliv ren!» Og straks blev han renset for sin spedalskhed. (Matthæus 8,2-3) Ligesom den spedalske ikke vidste, om Gud ville helbrede ham, sådan ved vi heller ikke, hvordan Gud vil føre os her i livet. Heller ikke, når det gælder sygdom. Og vi forstår os ikke på den måde, han har ført os på indtil i dag. Men ligesom den spedalske kendte Jesus og vidste, at han kunne bede ham om hjælp, sådan kan vi også bede Jesus om hjælp i både småt og stort. Vi kan betro os til ham. Vi kan bede, som den spedalske mand gjorde. Selvfølgelig ville alt være usikkert og uvist, hvis det kom an på vore bønner og vore tanker om os selv og om Gud. Men nu taler Gud til os i evangeliet om en spedalsk mand, som Jesus hjalp. Evangeliet forkynder, at Jesus er Guds Søn og vores frelser. Evangeliet fortæller, at Guds Søn døde for vore synder og sejrede over døden. Evangeliet bekræfter Guds omsorg for sin skabning i livet og i døden. Derfor kan vi tillidsfuldt bede til Jesus Kristus og betro os med alle ting. For han blev vor Herre, da vi blev døbt. Han hører os og hjælper, ligesom han hjalp en spedalsk. Bøn: Vor Fader, du som er i himlene! ... Ske din vilje som i himlen således også på jorden! Amen. |