Alle skal kaste sig ned for ham.
Zion skal høre det og glæde sig,
Judas døtre skal fryde sig (Sl 97,7-8)
Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig (Sl 97,1)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Du, som ud fra din faderlige og gode omtanke(*1) lader dine børn leve under korset her på jorden
og lader storm og uvejr komme over os
for at nedkæmpe synden og øve os i tro, håb og bøn;
vi beder dig:
Forbarm dig over os,
og hjælp os i fristelse og i nød (*2), send os din hjælp,
så vi kan erfare din nåde og faderlige bistand
og med alle dine hellige prise og love dig i evighed
ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
*1: "Omtanke" er i de tidligere kollekter gengivet med "råd".
*2:
Folkekirkens alterbog '92 tilføjer: hør os nådigt, når vi beder i fristelse og i nød,
Da talte Herren til Job inde fra stormen:
Hvem er det, der med uforstandige ord formørker det, jeg har bestemt?
Spænd bæltet om lænden som en mand, og giv mig svar, når jeg spørger dig!
Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det!
Hvem bestemte dens mål - det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den?
Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten,
mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd?
Hvem spærrede havet inde bag porte, da det brød ud af moderlivet,
dengang jeg gav det skylaget til klædning og de mørke skyer til svøb,
da jeg afstak en grænse for det og indsatte port og slå
og sagde: "Hertil må du komme, ikke længere, her standser dine stolte bølger."
[v12-v18: Har du nogen sinde beordret morgenen frem,
anvist morgenrøden dens plads,
hvor den kan gribe fat i jordens kanter, så de ugudelige rystes af den?
Da skifter jorden farve som ler til forsegling, den farves, som man farver en klædning.
De ugudelige forholdes deres lys, og den løftede arm brækkes.
Har du været ved havets kilder, har du vandret på urdybets bund?
Er dødens porte blevet åbenbaret for dig, har du set mørkets porte?
Har du givet agt på jordens vidder? Fortæl det, hvis du ved, hvor stor den er.
v31-v32: Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker?
Lader du Venus gå op til rette tid, fører du Løven frem sammen med dens unger?
Kender du lovene for himlen, bestemmer du dens magt over jorden?]
Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: "Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: "Du skal elske din næste som dig selv." Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.
Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! Vi går under!" Men han sagde til dem: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: "Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?"
Translation: English: NAS (New American Standard Bible 1977). KJV, Farsi and Cantonese: https://www.wordproject.org/bibles/parallel/b_40/
Job 38:1-11 NAS
NAS Job 38:1 Then the LORD answered Job out of the whirlwind and said,
2 "Who is this that darkens counsel By words without knowledge?
3 "Now gird up your loins like a man, And I will ask you, and you instruct Me!
4 "Where were you when I laid the foundation of the earth? Tell Me, if you have understanding,
5 Who set its measurements, since you know? Or who stretched the line on it?
6 "On what were its bases sunk? Or who laid its cornerstone,
7 When the morning stars sang together, And all the sons of God shouted for joy?
8 "Or who enclosed the sea with doors, When, bursting forth, it went out from the womb;
9 When I made a cloud its garment, And thick darkness its swaddling band,
10 And I placed boundaries on it, And I set a bolt and doors,
11 And I said, 'Thus far you shall come, but no farther; And here shall your proud waves stop '?
Rom. 13:8-10 NAS
8 Owe nothing to anyone except to love one another; for he who loves his neighbor has fulfilled the law.
9 For this, "You shall not commit adultery, You shall not murder, You shall not steal, You shall not covet," and if there is any other commandment, it is summed up in this saying, "You shall love your neighbor as yourself."
10 Love does no wrong to a neighbor; love therefore is the fulfillment of the law.
Matt. 8:23-27 NAS
23 And when He got into the boat, His disciples followed Him.
24 And behold, there arose a great storm in the sea, so that the boat was covered with the waves; but He Himself was asleep.
25 And they came to Him, and awoke Him, saying, "Save us, Lord; we are perishing!"
26 And He said to them, "Why are you timid, you men of little faith?" Then He arose, and rebuked the winds and the sea; and it became perfectly calm.
27 And the men marveled, saying, "What kind of a man is this, that even the winds and the sea obey Him?"
وخداوند ایوب را از میان گردباد خطاب كرده، گفت:
2 «كیست كه مشورت را از سخنان بیعلم تاریك میسازد؟
3 الا´ن كمر خود را مثل مرد ببند، زیرا كه از تو سؤال مینمایم پس مرا اعلام نما.
4 وقتیكه زمین را بنیاد نهادم كجا بودی؟ بیان كن اگر فهم داری.
5 كیست كه آن را پیمایش نمود؟ اگر میدانی! و كیست كه ریسمانكار را بر آن كشید؟
6 پایههایش بر چه چیز گذاشته شد؟ و كیست كه سنگ زاویهاش را نهاد،
7 هنگامی كه ستارگان صبح با هم ترنّم نمودند، و جمیع پسران خدا آواز شادمانی دادند؟
8 و كیست كه دریا را به درها مسدود ساخت، وقتی كه به در جست و از رحم بیرون آمد؟
9 وقتی كه ابرها را لباس آن گردانیدم و تاریكی غلیظ را قنداقه آن ساختم؟
10 و حدّی برای آن قرار دادم و پشتبندها و درها تعیین نمودم؟
11 و گفتم تا به اینجا بیا و تجاوز منما، و در اینجا امواج سركش تو بازداشته شود؟
那時耶和華從旋風中回答約伯說、
2 誰用無知的言語、使我的旨意暗昧不明、
3 你要如勇士束腰.我問你、你可以指示我。
4 我立大地根基的時候、你在哪裡呢.你若有聰明只管說罷。
5 你若曉得就說、是誰定地的尺度.是誰把準繩拉在其上。
6 地的根基安置在何處.地的角石是誰安放的。
7 那時晨星一同歌唱、 神的眾子也都歡呼。
8 海水衝出、如出胎胞.那時誰將他關閉呢.
9 是我用雲彩當海的衣服、用幽暗當包裹他的布、
10 為他定界限、又安門和閂、
11 說、你只可到這裡、不可越過、你狂傲的浪要到此止住。
8 凡事都不可虧欠人、惟有彼此相愛、要常以為虧欠.因為愛人的就完全了律法。
9 像那不可姦淫、不可殺人、不可偷盜、不可貪婪、或有別的誡命、都包在愛人如己這一句話之內了。
10 愛是不加害與人的、所以愛就完全了律法。