Prædiken til 8. søndag e. Hellig Trefoldigheds Fest (I) i Gratia og Løsning menigheder ved pastor Jais H. Tinglund.
Salmer: 276 - 9:3-4 - 348 - 434 - 285
Jesus sagde: Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje ...
Guds glædelige budskab
Gud være lovet for sit glædelige budskab. Sådan siger eller synger Guds Kirke, når det bliver bekendtgjort, at der nu skal læses op af det hellige Evangelium. For det hellige Evangelium er et glædeligt budskab. Det er, hvad selve ordet Evangelium betyder. Glædeligt budskab eller godt budskab. Det er, eller var, sende-budets råb, når han nåede sin by, tilbage fra slagmarken for at melde om sejr. Euangelion, råbte han. Når altså han talte græsk. Godt budskab. Han havde et Evangelium med sig.
Og Guds menighed forventer at høre et glædeligt budskab, når der skal læses af det hellige Evangelium. Vi forventer at høre et godt ord om Guds godhed, om Hans kærlighed og barmhjertighed, og om den glæde det er at være Hans. Guds menighed forventer så godt et budskab, at den slet ikke kan vente med at lovprise Gud for det. Og derfor, så snart det bliver bekendtgjort, at der skal læses af det hellige Evangelium siger eller synger Guds Kirke: Gud være lovet for sit glædelige budskab.
Guds glædelige budskab?
Lige i dag er det nu så som så med det glædelige budskab. I dag møder vi noget så træls som en løftet pegefinger. Og det, vor Herre Jesus formaner os til, er - mistænksomhed. Mistænksomhed og skepsis. Der er da vist grænser for, hvor glade vi skal gå og være. Og hvor åbne vi skal være over for andre mennesker. Vi skal vogte os for de falske profeter, siger Han. Vi skal være på vagt. Ja, sådan er det jo i kirken. Altid skal man holde igen på glæden. Den går det jo ikke, at vi sådan får for meget af. Eller er det nu sådan, det er?
Falske profeter - af alle slags, til alle tider
Det handler om falske profeter. Sådan nogen har der nærmest altid været i og omkring Guds Kirke - det var der allerede dengang Guds Kirke endnu ikke kaldtes Kirke, men Israel. Som vi hørte om det hos profeten Jeremias. Der har altid været falske profeter af en eller anden slags, eller flere slags. Seere eller tænkere eller strømninger, som på den ene eller på den anden måde medvirkede til at føre Guds folk bort fra dets Herre. De har altid været der. Og de er der også i dag.
Falske profeter, der ligner, hvad de er
Nogle af dem er åbenlyse. De taler helt åbenlyst om guder, vi ikke kender, og kalder dem ved navn. Og nogle af dem taler om den Gud, vi kender som Sandhedens Gud, men de taler om Ham på en måde, så vi kan høre, at de ikke taler sandt. De taler om, at vi som kristne ikke nødvendigvis skal adlyde Gud, og at det egentlig er bedst ikke at gøre det. For det er kærligheden, det drejer sig om, og kærlighed er altså noget helt andet end det, Gud lærer os i Den Hellige Skrift. Sådan noget kan enhver kristen jo høre, hvad er. At det er Satans forbandede løgne, den falske profet bærer frem. Det er for resten det, det betyder at profetere eller at være profet: at bære noget frem. Det er også græsk, ligesom Evangelium.
Falske profeter, der slet ikke ligner profeter
Men der er også falske profeter, vi overhovedet ikke tænker på som profeter. De taler nemlig slet ikke om Gud. De taler måske om livet i al almindelighed. Eller måske gør de ikke engang dét. Vi ser bare, hvordan de lever, og vi hører, hvordan de tænker. Måske taler de ikke engang selv om, hvordan de tænker. Men vi læser deres bøger eller artikler, vi ser deres TV-programmer eller deres film eller deres reklamer. Og de præger os i den måde, vi tænker og taler og lever på. Og ganske uden at vi opdager det mindste, er de med til at lære os at tænke og tale og leve på en måde, som ikke svarer til det, vor Herre Jesus har lært os - den lydighed og ydmyghed, vi skylder Ham, den alvor og ansvarlighed, vi skylder livet selv, eller den omsorg og den anstændighed, vi skylder i forhold til andre mennesker.
Falske profeter, der ligner sande
Og så er der de falske profeter, som det er virkelig vanskeligt at skelne fra de sande. De er ulve i fåreklæder. Vi tror, at de hører til den samme Guds hjord som vi selv. Måske tror de også selv, at de hører til hjorden. Men i den indre virkelighed, Gud ser, er de glubske ulve; i den åndelige verdens historie og i Guds krig mod den onde står de på den ondes side, eller de står i hans tjeneste. De er faret vild, og de fører vild. De er med til at føre Guds kristne bort fra deres Herre. De er falske profeter.
Måske er de ikke egentlig onde. Måske ønsker de selv det bedste for Guds Kirke. I hvert fald lyder det ikke som ondskab, det, de bærer frem. Det, de vil, er at tale til moderne mennesker og gøre kristendommen relevant, så den kan komme til at spille en rolle i menneskers liv. Eller de vil hjælpe de kristne til at være kristne i hele deres liv ved at gøre kristendom til mere end bare tro og bøn og kirkegang og bibellæsning. De vil gøre de kristne mere gudelige og gode ved at hjælpe dem til at tage sig sammen og sætte sig ud over synd og slaphed og dovenskab og andet skidt. Det er gode ting, de vil. Det er gode og pæne ord, de bruger. Måske bruger de bibelord og bibelske profetier. Det er vanskeligt sådan rigtig at høre, at der er noget galt i det, de siger. Det lyder jo så godt og rigtigt.
Deres frugter
På deres frugter skal vi kende dem, siger vor Herre Jesus. På hvad de rent faktisk gør. Hvad de rent faktisk gør ved os, eller hvad de gør ved andre. Hjælper de Guds kristne til at blive ved Guds sandhed? Eller fører de os bort fra det, som er Guds vilje? Får de os til at glemme vor synd, at vi står skyldige over for Gud - eller til ikke at tage det alvorligt? Får de os til at være optaget af os selv og vort eget, vor egen fromhed og godhed, vore egne anstrengelser, vore følelser og oplevelser, vor egen inderlige kærlighed, eller vor egen helhjertede omvendelse, sådan at vi nu er mindre optaget af det Evangelium, vi har lært, som er Guds glædelige budskab og Guds kraft til frelse? Fører de os ind under den dom, at ikke enhver, som siger til vor Herre Jesus: Herre, Herre!, skal komme ind i Himmerige, men kun dén, der gør Hans himmelske Faders vilje?
Den himmelske Faders vilje
Guds vilje for os, er at vi bliver ved Hans Evangelium. Og at vi bærer den frugt, at Hans Evangelium bærer frugt i os, og ikke de falske profeters lære. Han vil, at vi bliver i den store sandhed, som er Evangeliet. Det er den, Herrens apostel Paulus beskriver sådan, at alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af Hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, som Gud ved Hans blod gjorde til et sonoffer ved troen ...
Guds vilje for sine kristne er, at vi bliver i erkendelsen af, at vi står skyldige over for Ham, og at det er alvorligt, og at vi skylder Ham alt, og at det også er en alvorlig sag, og alene på grund af Hans nåde og barmhjertighed er der håb for os på den dag, apostlen også skriver om, da Herren Jesus skal åbenbares fra Himmelen med flammende ild, fulgt af sine mægtige engle, og bringe straf over dem, der ikke kender Gud og ikke er lydige mod Evangeliet om vor Herre Jesus. De skal straffes med evig undergang fjernt fra Herrens ansigt og fra Hans herlighed og magt, når Han på den dag kommer for at blive herliggjort blandt sine hellige og blive hyldet blandt alle, som kom til troen.
Derfor!
Det er vor frelse, det drejer sig om. Derfor er Evangeliet så dyrebart for Gud. Fordi vi er så dyrebare for Ham, og Han elsker os.
Og netop derfor taler vor Herre Jesus til os, som Han gør i dag. Ikke for at tage glæden fra os. Men fordi Han virkelig ønsker at give os den største glæde af alle. Derfor vil Han, at vi bliver ved det Guds glædelige budskab, som er det eneste, der kan føre os til den himmelske glæde. Derfor kalder Han os til altid at være og forblive lydige mod Evangeliet. Og derfor formaner Han os til at vogte os for alt og alle, som vil føre os bort fra det og få vor tro og vort hjerte til at hænge ved noget andet.
Guds glædelige budskab - det største af alt
Og hænger vi ved noget som helst andet, hænger vi ved noget ringere. For alt andet er noget ringere end Guds eget glædelige budskab. Den ihærdigste indsats for at gøre godt i verden; en kristendom, der kan sige mennesker noget; det at oparbejde en inderlig kærlighed til Jesus i os selv - alt sammen er det noget ringere end det, der kommer fra Gud: at alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres vi retfærdige af Hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, som Gud ved Hans blod gjorde til et sonoffer ved troen ...
Det Evangelium er det største af alt. Ikke blot fordi det virkelig giver os frelsen og det evige liv. Det gør det, og det er det eneste, der gør. Men det er også det største af alt, fordi det er selve fylden af Guds kærlighed, vi møder i Evangeliet. I Evangeliet møder vi Guds Søn selv i Hans herlighed. Det er derfor, vi her i kirken netop er så optaget af at lade Evangeliet være det, alle ting drejer sig om; og det er vi på en måde som ikke ret mange andre er det. I hvert fald ikke i Danmark ...
Hvad som helst andet = noget ringere
At Gud har elsket os og givet os sin Søn til Frelser og Forsoner; at Guds Søn har elsket os og givet sig selv hen til lidelse og kors og død og endog til Guds dom og vrede for at være det fuldkomne sonoffer, som udsletter al vor synd, og som virkelig giver os adgang til Guds glæde ...
Kan noget være større? Kan noget større tænkes end Guds kærlighed, som den træder os i møde i Guds glædelige budskab? Må ikke alt andet være noget ringere? Hvordan kan vi da ville søge til noget andet?
Guds glædelige budskab sejrer over synden i os
Ja, det vil vi, fordi vi stadig er syndere. Og der er stadig noget i os, som ikke kan gribe om Evangeliets herlighed. Noget, som stadig vil os selv og os eget, og som tænker ud fra os selv og vort eget. Og som også ønsker at bære frugt for Gud ud af os selv og vort eget. Men af os selv og vort eget kommer ingen god frugt ...
Gud vil, at Hans Evangelium bærer frugt hos os. Og når vi bliver i Hans Evangelium, er Han også selv hos os med sin herlighed, og det gør noget ved os, så Hans vilje sker med os. Måske på en måde, så vi ikke selv ser det, men ikke desto mindre .... Og først og fremmest lader Han sit Evangelium bære den frugt, som er allermest dyrebar for Ham, fordi Han elsker os, og det er den frugt, at vi bliver hos Ham, så vi ikke skal gå ind til dommen og vreden, men vi skal komme til Ham og gå ind til glæden og herligheden hos Ham, alene ved den kærlighed, som møder os, og som bor hos os - i Hans Evangelium.
I sandhed, Gud være lovet for sit glædelige budskab - nu og i alle evigheders evighed. Amen.
