Prædiken til Sjette Søndag efter Hellig Trefoldigheds Fest (I) i Langelands Menighed ved pastor Jais H. Tinglund.
Salmer: 370 - 464:6 - 600 - 24 - 366
Matthæus 5,20-26
Jesus sagde: »Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
I har hørt, at der er sagt til de gamle: 'Du må ikke begå drab,' og: 'Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.' Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.«
Retfærdighedens krav
Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget, siger vor Herre Jesus. For at få adgang til Guds herligheds Rige, må man være rigtig for Gud. Og hvis ikke vi er i den rette stilling over for Gud, og har den rette indstilling, så er der ingen plads for. For det, som ikke er ret og rigtigt for Gud, finder ingen plads i Hans herlighed. Han, som selv er den Fuldkomne, Han kan ikke og vil ikke have noget i sin nærhed, som er ondt og fordærvet. Det, som er ondt og fordærvet for Ham, må dø og gå til grunde. Det finder ingen plads hos Ham i Hans herlighed. Hvis ikke vi er retfærdige for Gud, kommer vi ikke ind i Himmeriget.
Det er store ting, der står på spil. Det er vor evige skæbne, det drejer sig om. Om vor evige skæbne er død og dom eller evigt liv og evig glæde i Guds herlighed. For nogle mennesker betyder det ikke særlig meget. Det er for svært at forholde sig til. Men når først vi har fået blot en ganske vag fornemmelse af, hvad der står på spil, så er det ikke til at ryste af sig. Og så bliver det det største spørgsmål af alle for os: Er der plads for mig hos Gud? Er det Guds herlighed, som venter mig på den anden side, når det liv, jeg nu kender, er forbi? Eller er det dom og vrede, dom og evig død?
Uretfærdigheden - den faldne verden
Særlig må spørgsmålet trænge sig på, når vi ser livet glide os af hænde, og kræfterne og helbredet; eller når vi på anden måde bliver smertefuldt klar over, hvor skrøbelige ting livet og lykken er.
Livets og lykkens skrøbelighed minder os om, at vi er børn af en falden verden. Vi er faldet fra Guds herlighed. Vi lever i en verden af ufuldkomment og ondt - en verden, hvor det gode, vi glæder os ved, altid er ufuldkomment, aldrig bestandigt, altid står over for en dag at skulle ødelægges af det onde, af døden, eller af dødens fortropper i verden, af sygdom og svaghed.
De frommes retfærdighed
Nogle mennesker tager Guds virkelighed meget alvorligt. For dem er det en vigtig sag at være rigtig og at være ret stillet over for Gud - som det burde være en vigtig sag for alle. Og de stræber af al deres magt efter at nå frem til at blive rigtige og ret stillede over for Gud. De gør deres bedste for at leve rigtigt, som Gud har befalet det. Og de arbejder måske med deres tanker og følelser og søger også at holde dem på rette spor.
Sådanne mennesker var Farisæerne og de skriftkloge. Med stor iver granskede de Den Hellige Skrift for at lære Guds sandhed at kende og forstå den og gøre sig til ét med den. Og de søgte at indrette tilværelsen sådan, at de kunne holde sig fri af de fleste fristelser, og sådan at det kunne gøre det så nemt for sig selv som det overhovedet kunne lade sig gøre hele tiden at være optaget af at tænke på Gud og at leve efter Hans vilje.
Almindelig retfærdighed?
Farisæerne og de skriftkloge udfoldede virkelig store anstrengelser for at være rigtige og ret stillede over for Gud. I dag synes de fleste mennesker, og i hvert fald de fleste dansker, at det må kunne gøres med mindre. Vi tænker, at når bare man gør sit bedste for at være et rimelig godt menneske, så må det vel være nok med det. Fuldkomne bliver vi selvfølgelig ikke; vi er jo mennesker. Men det er det vel også meningen, at vi skal være, mennesker altså, og ikke fuldkomne. Så vi udfolder altså ikke nær så store anstrengelser som farisæerne og de skriftkloge gjorde det, eller de virkelig religiøse typer, vi kender fra vor egen tid. Så store anstrengelser udfolder vi ikke. Vi håber, at mindre kan gøre det. Er det egentlig ikke også noget af det, der er den vigtigste forskel på os kristne danskere og så alle muslimerne og katolikkerne og de andre religiøse mennesker fra andre lande?
Dommen er fældet!
Hvad siger vor Herre Jesus? Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget!
Det kan ikke gøres med mindre. Snarere tværtimod, må man sige. End ikke farisæernes og de skriftkloges imponerende indsats er tilstrækkelig. Der skal mere til. Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget!
Der skal langt mere til, end hvad de allermest inderligt og ihærdigt religiøse mennesker kan opbygge af godhed og retfærdighed. Der skal mere til for at være rigtig for Gud. Hvad det ufuldkomne menneske tager sig for, kan aldrig blive fuldkomment. Alt hvad det syndige menneske tager sig for, sætter det sit eget syndens mærke på. Og menneskets hjerte er stadig det samme i grunden, optaget af sig selv og sit eget, aldrig fuldt og helt vendt til Gud og optaget af Hans herlighed og ære alene.
Det slår ikke til
Derfor slår det aldrig til over for Ham, som selv er den Fuldkomne, og som ikke vil have det onde og ufuldkomne i sin nærhed. Han kræver mere end den pæne opførsel. Han kræver det rene hjerte: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.
Intet menneskes anstrengelser, end ikke det mest religiøse menneskes anstrengelser, slår til over for Gud. Hvor meget et menneske end slider og strider med sig selv og sine tanker og følelser og sin måde at være og at leve på - han når ikke til at kunne gribe om Guds herlighed. Han når ikke til at kunne kæmpe sig fri af synden. Og dermed er dommen for så vidt fældet, også over os. Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget! Der skal andet og mere til.
Guds Søn - det retfærdige menneske
Og der findes andet og mere. Der findes en retfærdighed, som overgår de skriftkloges og farisæernes. Og det er den Guds egen retfærdighed, som forkyndes for os i Evangeliet. Herrens apostel Paulus taler om den, at Guds retfærdighed er åbenbaret uden lov, bevidnet af Loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror ... alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af Hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, som Gud ved Hans blod gjorde til et sonoffer ved troen ...
Den retfærdighed, som overgår farisæernes og de skriftkloges, det er Guds retfærdighed ved Jesus Kristus, Guds Søn, som blev menneske og blev døbt sammen med al verdens synd for at bære al verdens synd og være menneskers Frelser og Forsoner.
Han levede i menneskers sted det fuldkomne liv, som Gud kræver af mennesker, i fuldkommen kærlighed til Gud, i fuldkommen kærlighed til andre mennesker, og i fuldkommen lydighed mod Guds vilje. Han har øvet den fuldkomne retfærdighed.
Den retfærdige led for uretfærdige
Og ved Hans blod gjorde Gud Ham til det fuldkomne sonoffer for al verdens synd. Han blev korsfæstet og gjort til en Guds forbandelse for os. I sin død tog Han på sig Guds dom over al verdens synd og skyld, al utilstrækkelighed, al ulydighed, al ugudelighed hos mennesker. Vor dom og død tog Han på sig og gjorde den til sin egen i sin ellers uskyldige lidelse og død. Den Guds dom og vrede, vi syndere er skyldige til hos Gud - Han tog den på sig og bar den og led under den, led under Guds evige dom og vrede, led i Guds evighed, indtil skylden var sonet, og brøden var betalt, og der var ikke mere dom og vrede tilbage hos Gud.
Den Opstandnes retfærdighed - er vor retfærdighed
Og på trediedagen opstod Han fra de døde som menneskers Frelser og Forsoner, for at det skulle udråbes og forkyndes i hele verden, at der nu findes en retfærdighed, som overgår farisæernes og de skriftkloges og al anden retfærdighed, mennesker selv kan skabe sig. Der findes en retfærdighed, som er tilstrækkelig til at lade ethvert menneske komme ind i Himmeriget, og det er Guds egen retfærdighed ved Jesus Kristus.
En retfærdighed, der er kommet til os
Det er en retfærdighed, vi ikke skal søge højt oppe i Himmelen eller dybt nede i afgrunden, i høje erkendelser og mægtige gerninger eller i vort hjertes inderlighed. Det er Guds egen fuldkomne retfærdighed, som gives til os alene af Guds nåde og godhed. For således har Gud elsket verden, at Han har givet sin enbårne Søn og ved Hans blod har gjort Ham til det fuldkomne sonoffer, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have det evige liv i Himmeriget.
Det er en retfærdighed, vi er døbt til, de fleste af os, mens vi endnu var små og hjælpeløse, for at det måtte være tydeligt, at det er en retfærdighed, som gives os alene af Guds nåde og ikke på grund af vore ydelser og anstrengelser. Han blev døbt sammen med os og al verdens synd og skyld, for at Han kunne dø for os og bære vor synd og skyld. Og vi er døbt sammen med Ham og Hans retfærdighed, for at vi kan opstå for Hans retfærdigheds skyld og leve med Ham i Himmerigs evige glæde. Den fuldkomne retfærdighed, Gud kræver af os, har Gud selv givet os og døbt os til, for at vi må komme ind i Himmeriget og altid være hos Ham i herligheden.
En retfærdighed, der stadig kommer til os
Og Guds fuldkomne retfærdighed i Kristus er stadig en retfærdighed, som kommer til os og gives til os alene ud af Guds godhed og barmhjertighed.
Den forkyndes ind i al vor synd og svaghed og utilstrækkelighed: Guds Søn har fuldbragt alt for os. Der er plads for os hos Gud i herligheden. Og Guds Søn beviser det for os, når Han kommer til os, helt legemligt og virkeligt i frelsens festmåltid, og giver os sit eget legeme og blod. Dermed gør Han det klart for os, at Han er hos og bliver hos os og har forenet sig fuldt og helt med os, Han som selv er Guds fuldkomne retfærdighed og giver os Guds fuldkomne retfærdighed, for at vi må være hos Ham i Himmerig.
I sandhed, Guds retfærdighed ved Jesus Kristus er en retfærdighed, som så langt overgår farisæernes og de skriftkloges og enhver anden retfærdighed, som mennesker selv kan skabe sig eller drømme om. Det er en retfærdighed, som gælder for Gud, og som slår til over for Guds domstol. Det er en retfærdighed, som rummer al fylden af Guds herlighed og kærlighed. Ved den får vi lov at stå for Guds ansigt som Hans elskede børn, her og siden i Himmerig.
Lovet være Gud, vor frelses Gud, nu og i al evighed. Amen.
