Gud - gode gavers Giver

Prædiken til Almindelig Bods- og Bededag (I) i Gratia og Løsning menigheder ved pastor Jais H. Tinglund

Salmer: 437 - 568 - 449 - 438 - 295

Matthæus 3,1-10

I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:

»Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør Hans stier jævne!«

Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«

Tilværelsens grundlov

Gud er alle gode gavers Giver. Den store sandhed er ganske enkelt tilværelsens grundlov. Gud er alle gode gavers Giver. Alt godt kommer fra Ham. Og intet, som ikke kommer fra Ham, kan være godt. Og på sin vis er det også sandt, at der slet ikke er noget, der ikke kommer fra Ham; men det er nu svært at gennemskue, hvordan det lige hænger sammen. Og på en anden måde kan det også godt være forkert at sige, at i det hele taget alt kommer fra Gud. Men det er i hvert fald rigtigt, at alt godt kommer fra Ham. Han er alle gode gavers Giver. Den store sandhed er tilværelsens grundlov.

At have Gud som sin Gud

Det afspejles da også i den Lov, Han har givet os mennesker at leve efter. Lovens første og største bud siger, at Jeg er Herren, din Gud; og andre må du ikke have... Han kræver at få lov at være dén, Han er: alle gode gavers Giver. Luther siger i den Store Katekismus, at det, Gud siger i det første bud, svarer til noget i retning af: Mangler du noget godt, da søg det hos mig; lider du ulykke og ondt, hold dig da nær til mig. Jeg, jeg vil give dig, hvad du behøver, og hjælpe dig ud af al nød. Lad kun ikke dit hjerte hænge ved noget andet eller finde ro i noget andet.

Gud er alle gode gavers giver. Af Ham skal vi forvente alt godt. Hos Ham skal vi søge tilflugt i al nød.

På god fod med Gud

Det rejser også nogle spørgsmål. At Gud er alle gode gavers Giver. Når det er sådan, må det selvfølgelig også blive afgørende for os at stå på god fod med Ham, som er alle gode gavers Giver. Ellers kunne det vel tænkes, at de gode gaver gik os forbi. Men kan vi være sikre på, at vi står på god fod med Ham? Og når vi så ofte kan se, at de gode gaver går os forbi - kan vi så også deraf se, at vi ikke står på god fod med gode gavers Giver? At Han ikke har det godt med os, at Han måske ikke under os sine gode gaver?

Ingen selvfølge

Og det er langt fra nogen selvfølge, at vi står på god fod med alle gode gavers Giver - som så mange forkælede velfærdsdanskere ellers mener. Det er langt fra nogen selvfølge, at Han, som er alle gode gavers Giver, at Han er tilfreds med os og synes, at vi er gode ...

Bods- og bededage

Derfor hører vi af og til om det i den gamle pagts tid, når Guds folk var i særlig stor nød, at kongen kom til fornuft og dekreterede en bodstid, hvor hele folket fik anledning til at angre de synder, man havde begået, og til at søge nåde hos Gud.

Derfor var det også skik i gammel tid, når Danmark var i nød, at afholde en bods- og bededag, hvor de troende overalt i landet ville gøre bod og søge nåde for folket hos Gud.

Bodsprædikanten

Og derfor hører vi også Johannes Døberen tale til os, som han gør i dag. Fordi det så langt fra er en selvfølge, at vi står på god fod med Ham, som er alle gode gavers Giver..

Johannes Døberen talte som en røst i ørkenen; han gav Guds Lov stemme i gudløshedens ødelagte verden. Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær. Han skulle berede vejen for, at folket kunne tage imod Ham, som skulle komme med Guds Rige. Og Johannes forkyndte, som Guds Lov forkynder. Han forkyndte Guds sandhed om synd og skyld, og om dom og straf. Øksen ligger rede ved træets rod. Og ethvert træ, som ikke bærer god og værdig frugt, skal hugges om og kastes i ilden.

Den danske løgn

Guds sandhed forkyndte Johannes Døberen, og det imod alle forsøg på at flygte fra Guds virkelighed og den kommende vrede. Imod folkereligionens drøm, at vi er såmænd nok gode nok, som vi er; fuldkomne er vi ganske vist ikke, men det kærer vorherre sig nok ikke så meget om. Det er selvfølgelig en rar drøm; og en meget dansk drøm. Vi danskere går jo helst ikke til yderligheder. Men løgn er det. Guds virkelighed er anderledes. Og det vil såmænd også blive klart nok for ethvert menneske og for enhver dansker. Om ikke før, så i hvert fald, når det er for sent.

Den loviske løgn

Og Johannes forkyndte Guds sandhed imod lovreligionens forsøg på at flygte fra den kommende vrede ad omvendelsens og de gode gerningers og den inderlige kærligheds vej. Den vej fører os ikke i sikkerhed. Det slår ikke til. Omvendelsen bærer ikke frugt, som slår til for Guds Lov og gør os værdige til Hans herlighed. Vi skylder altid Gud så meget mere. Vi skylder Gud alt, skylder Ham fuldkommen lydighed i alle ting. Vi skylder at tage imod livet af Hans hånd og at lade Ham råde for os i alle ting og at lade Ham være alle gode gavers Giver. Og sådan lever vi ikke. Vi lever, som om livet var vort eget. Vi bekymrer os for os selv og vort eget. Vi søger os selv og vort eget. Og Ham, vi skylder alt, Ham forviser vi til en lille skabsplads i det store hus, vi bygger af vort liv og vore tanker, så fyldt af så meget andet, så fyldt af os selv og vort eget.

Øgleyngel

Øgleyngel, tordner Guds profet imod os, og Guds Lov, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Øgleyngel er vi, og vredens børn. Vi har den gamle slange til fader. Vi gør jo fælles sag med ham, som gjorde oprør mod Gud. Og vi har fælles skæbne med ham. Øksen ligger for træets fod. Og vi har ikke sparet noget godt op hos Ham, som er gode gavers Giver.

Under dommen - med rette

Alt hvad ondt vi ser, og også det, der rammer os selv og vore nærmeste - til fulde har vi fortjent det. Og mere til. Og mere er på vej. Fordi vi har gjort fælles sag med den gamle slange Djævelen, og derfor har vi også fået fælles skæbne med ham. Det er, hvad gode gavers Giver får for sin godhed imod os..Og ethvert træ, som ikke bærer god og værdig frugt, skal hugges om og kastes i ilden. Dommen er allerede forkyndt over os syndere: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle.

Over for Gud har vi altid uret

Om vi så sådan direkte er skyld i alt det onde, der kommer over os, eller vore nærmeste, det er noget mere kompliceret at se til bunds i. Selvfølgelig bringer vi undertiden ulykken over os selv, når vi ikke tænker os om. Som regel er det nu noget, vi bilder os ind, det meste af det, vi giver os selv skylden for. Men det står altid fast, at over for Gud har vi altid uret. Over for Gud er vi til fulde skyldige til al den ulykke, der kommer over os, og mere til.

Glimt af Guds dom

Og i alt det onde, vi ser i denne verden, ser vi også glimt og antydning af Guds dom over os og den verden, som er vores. Vi ser, at det er en verden, hvor Guds herlighed er trukket tilbage og kun anes i glimt, i svage glimt, som så let overskygges og ødelægges af ondskabens og oprørets virkelighed. I dét, som er sket med den verden, som engang var Guds fuldkomne verden, hvor alt var såre godt, i dét aner vi, hvor det bærer hen med syndens verden, og med os syndere. Når Guds herlighed tages bort fra os, må vi visne og gå til grunde, som verden går til grunde omkring os. Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle.

Ingen flugt fra den kommende vrede

Øksen ligger ved træets fod. Og vi kan ikke flygte fra den kommende vrede. Det nytter ikke at flygte ind i drømmen om, at det ikke står så slemt til endda. For en dag falder virkeligheden over os i al sin gruopvækkende tyngde. Om ikke før, så på dommens dag.

Vi har da i sandhed al grund til at gøre bod, til at vende om og søge nåde hos Gud.

Den høje pris

Men kan vi da finde nåde hos Gud? De slår jo ikke til, alle vore forsøg på at gøre det godt og at gøre os gode. Det slår jo ikke til. Vi skylder jo Gud så meget mere, end vi kan og virkelig vil overgive til Ham. Og den skyld, vi allerede bærer på, den uret, vi har gjort os skyldige i - hvad kan vi stille op med den. Den Hellige Skrift svarer, Salmernes Bog: Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum _ prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det.

... er betalt

Men den høje pris, som vi ikke kan betale - ikke uden at gå til grunde i død og dom Helvede - den høje pris har Gud selv betalt for os. For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have det evige liv. Gud sendte sin Søn til verden, for at Han skulle give sit liv som løsesum for de mange. Guds Søn blev døbt sammen med os og blev Guds Lam, for at Han skulle bære vor synd og tage den bort ved at udgyde sit blod til soning af synden. Og Gud lod Ham lide og dø på korset som en Guds forbandelse, fordømt under vor dom, forbandet i vort sted, for at vi skulle gå fri af fordømmelsen og forbandelsen og vindes tilbage til den Guds kærlighed, som aldrig er ophørt, som stadig har levet og stadig lever i Guds hjerte, al ondskab og alt oprør til trods.

Og da al synd var sonet, og al skyld var lidt bort, da har Gud oprejst sin Søn fra de døde og siden taget Ham hjem i herligheden. Og Han sidder nu ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd. Og dér troner Han i herlighed, og dér går Han i forbøn for os hos Faderen og minder Faderen om, at vor synd er sonet, og vor brøde er betalt, og skylden er taget fra os; det har Han jo selv gjort. Han minder Faderen om Faderens kærlighed til os, som er det største af alt. Han minder Faderen om, at vi syndere er købt fri af dommen og døden, købt og døbt til at være Hans elskede børn og stå under Hans almægtige og altomfattende barmhjertighed og omsorg. I sandhed, med sin bitre lidelse og død og med sin sejrrige opstandelse og himmelfart har Guds Søn fuldbragt alt og fuldfører Han stadig alt til vor frelse.

Bod med frimodighed

Når Gud nu kalder os til at gøre bod og søge nåde hos Ham, så har vi al grund til at tro, at vi også vil finde nåden hos Ham. Han har jo selv fuldbragt alt til vor frelse. Og Han har selv givet os det løfte, at når vi søger frelsen i det, vor Herre Jesus har gjort for os, så er det i sandhed fuldbragt, og så vil vi også finde nåden helt og fuldt hos Ham. Så står vi også i Hans kærlighed. Så er vi også under Hans omsorg. Så vil Han også gøre alt godt for os. Det er det løfte, Han har givet os. Det er det løfte, vi er døbt til; det er den virkelighed, vi er genfødt ind i.

Det rigtige at gøre

Derfor er dét det rigtige at gøre i al nød. At gøre bod. At søge nåde hos Ham, som er alle gode gavers Giver. Og at gøre det i visheden om, at Han skylder os ikke noget - ikke andet end død og Helvede. At bøje os for Hans dom, at vi er skyldige til dom og straf. Og at høre Hans nådens dom, og bøje os for den, at en Anden har båret dommen og straffen for os, og ved Ham er vi genfødt til at stå i Guds barmhjertighed og eje Hans kærlighed og leve under Hans omsorg og beskyttelse i alle ting.

Ikke en let udvej

Det er ikke et løfte om, at alt dét, som truer og tynger os, vil blive løst; eller blot at de vil blive lettere. Men det er en forsikring om, at Gud har antaget sig vor sag, og Han råder for os, og Han vil føre sin vilje igennem for os, og Hans vilje er god.

... men vejen til livet

Stadig vil meget true os og tynge os. Men igennem det alt sammen vil Gud vise sin omsorg for os og føre os frem til herligheden. Ofte vil Han føre os igennem kors og trængsel, for at det i os må dø, som ikke tror på Ham og vil Hans vilje, og som søger os selv og vort eget. Men Han vil ikke slippe os eller forlade os. Det er Hans løfte. Og det skal vi tro, fordi det er Hans løfte; ikke fordi vi ser, at det går os godt i verden. Vi skal heller ikke lade være med at tro det, fordi det ikke går os godt. Vi skal tro det, fordi det er Ham, som siger det. Og Han er alle tings Herre og alle gode gavers Giver.

Lovet være Gud, vor frelses Gud, nu og i al evighed. Amen.