Prædiken til Sankt Stefans Dag (I) holdt i Gratia og Løsning menigheder ved pastor Jais H. Tinglund
Salmer: 98 - 105 - 107 -102 - 106
Matthæus-evangeliet 10,32-42
Jesus sagde: »Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min Fader, som er i Himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min Fader, som er i Himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans fader, en datter og hendes moder, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod Ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«
Freden forbi
En byge af skarpe og hårde ord fyger igennem luften og dræber julefreden. Ligesom en byge af skarpe og hårde sten føg igennem luften og dræbte Herrens tjener, den hellige Stefan.
Vi har ellers sunget om julens englefred; om den salige fred, den himmelske fred, som tonede julenat herned med englene, som hyrderne så, dengang Herren i krybben lå. I dag hører vi Ham, som lå i krybben, sige, at Han er slet ikke kommet for at bringe fred på jorden, men sværd, for at sætte for at sætte splid mellem en mand og hans fader, mellem en datter og hendes moder, mellem svigerdatter og svigermor, og en mand skal få sine husfolk til fjender. Og vi hører beretningen om, hvordan det blev virkelighed for Hans tjener Stefanus, da han blev dræbt af sit eget folk, ligesom Herren selv var blevet det, fordi Han forkyndte den himmelske fred, Herren er kommet til verden for at give os mennesker.
Guds fred kom til verden - ikke verdens fred
Vist er Guds Søn kommet for at bringe fred til verden. Men Han er ikke kommet for at give den fred, som verden giver. Og heller ikke den fred, verden søger. Ikke julehyggens fred, som fattige mennesker andre steder i verden må betale prisen for med deres fattigdom.
Den forgængelig fred
Ganske som al denne verdens fred i det hele taget, og som enhver fred vi selv skaber, er julehyggens fred en fred, som kun varer til en tid. Og den er i en vis forstand en falsk fred. Ikke fordi den ikke er virkelig nok i sig selv, den glæde vi nyder ved at være sammen med vore kære. For det er den, og den skal der ikke siges et ondt ord om. Men at vi kan nyde den så meget, som vi gerne vil - og det lykkes sjældent for os - det kræver, at vi i hvert fald for en tid kan lukke øjnene for meget af det, som hører til dagligdagens lige så virkelige virkelighed. Derfor varer julehyggens fred kun til en tid; fordi den med al sin virkelige virkelighed altså også er en falsk virkelighed, ganske som al anden fred, vi selv skaber os; ganske som al anden fred, verden giver.
Julens englefred
Den fred, Guds engle forkyndte julenat, og som Guds Søn er kommet for at bringe til verden, det er en anden fred end denne verdens fred.
Det er salig fred og himmelsk fred: at Guds velbehag er i mennesker. At syndere, som i sig selv er tabt for Guds herlighed under Guds dom og vrede, at vi ved Ham bliver gjort velbehagelige for Gud - retfærdiggjort hedder det også - og vi har plads hos Gud i herligheden.
Guds Himmel lukket
Guds Himmel er ellers lukket for os syndere. Det er virkeligheden, som den virkelig er. Vi er udstødt fra Guds herlighed for vore synders skyld. Vi har ingen plads hos Gud. Vi er under Guds dom og vrede. Derfor lever vi også i dødens og dommens verden, hvor vi mærker syndens følger og følgerne af, at Guds herlighed er gået tabt for os. Derfor vokser træerne ikke ind i Himmelen - heller ikke juletræet. Derfor varer den ikke ved, freden og glæden, vi finder og skaber os i denne verden. Den dør for os, og vi dør bort fra den, når tiden er. Det er synderens lod at dø og derefter at dømmes til den evige død. For Guds Himmel er lukket for os syndere, og Guds evige fred og glæde.
... og åbnet påny
Men Han har Himmerigs dør oplukt. Han har båret dommen og døden for os. Han har ladet sig føde til verden som menneske og levet som menneske, og Han har levet det fuldkomne liv for Gud, som vi skylder at leve for vor Skabers ansigt. Han har ladet sig døbe som menneske og har ladet sig døbe sammen med al verdens synd og skyld. Og Han er død for os for Guds ansigt, Han er gået ind under dommen med al verdens synd og skyld og har båret dommen for os. Og som Han har ladet sig døbe sammen med os i vor synd og skyld, således er vi døbt sammen med Ham i Hans fuldkomne retfærdighed. Ved Ham er Guds velbehag i os. I Ham ser vi Himmelen åben, som Han har sagt os det, og som den hellige Stefan så det, og vi ser Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen. Og vi véd, fordi Guds engle siger det, og Guds Ånd siger det i Evangeliet, at når det bliver tid, skal også vi være hos Ham i Hans herlighed. Fordi Han har bragt os ind under Guds velbehag, og derfor skal vi ikke gå til grunde i dommen, men vi skal komme til Ham og være hos Ham altid.
Kristus på jorden - Stefanus i Himmelen
Det er julens englefred, som Stefanus så. At således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have det evige liv.
Som det hedder i det omkvæd til en davidssalme, som fra gammel tid er blevet sunget i Guds Kirke tidligt om morgenen på denne dag - vel egentlig midt om natten, men skidt nu med det: I går blev Kristus født på jorden, for at Stefanus i dag skulle fødes ind i Himmelen ...
At fødes ind i Himmelen
Det er det, det drejer sig om. Kristus blev født på jorden, og døde på jorden, for at Stefanus og alle troende skulle fødes ind i Himmelen. Sådan som vi er født til Himmelen i vor dåb.
Og at fødes ind i Himmelen, det indebærer at dø bort fra synden, bort fra denne verden og denne verdens herlighed. Lige som dåben er en død fra synden og fra denne verden.
At dø fra synden
Guds Søn er ikke kommet for at slutte fred med synden i denne verden. Og Han er ikke til sinds at slutte fred med synden i os. Synden har ingen plads hos Ham. Derfor må den dø, for at vi kan fødes ind i Himmelen. Alt det i os, som ikke vil Guds vilje. Alt det i os, som søger os selv og vort eget og den fred og den glæde, vi kan tage af denne verden. Det må dø, for at vi må kunne leve og ikke vide af andet end Hans nådes herlighed.
Forvandlingen til herlighed ...
Apostlen Paulus skriver, at vi skal forvandles, når Herren kommer for at føre os til herligheden; når ærkeenglen kalder, og Guds basun gjalder, skal de afdøde troende opstå som forvandlede, og også de troende, som er i live, også de skal forvandles. Forvandlede skal vi gå ind til den himmelske herlighed, gjort egnede til at være i herligheden.
Det er denne forvandling, denne fødsel ind i Himmelen, som allerede begynder for os her i livet. Og som vor Herre Jesus taler til os om i dag. Og som den hellige Stefans skæbne vidner om.
... begynder her
Denne forvandling er det, som foregår hos os, når troen på vor Herre Jesus driver os til at fornægte os selv og give afkald på de glæder og de muligheder, vi ellers kunne opnå her i verden, hvis vi ville fornægte Ham, eller hvis vi blot ville tilsidesætte lydigheden mod, hvad Han har lært os og befalet os. Det er den, som foregår, når Guds Ånd giver os vilje og kraft til at slippe den fred, verden giver, og vore egne tanker og ønsker og længsler, og får os til i stedet at søge den himmelske fred og at sætte den over alt andet og at give os selv hen i livet med Ham.
Under korset - uden krone
Det er en begyndelse, et tidligt stade af den forvandling, som skal fuldendes ved den sidste basun. Vi dør bort fra verden for at fødes ind i Himmelen. Vor Herre Jesus kalder det at dø under korset. Og det er noget andet end den heltedødens herlighed, fortidens digtere maler os for øje. Det er en død, som varer ved hele livet indtil døden, eller indtil Herren kommer. Det kan betyde at miste navn og ære og opleve, at verden tænker ondt om os. Det kan betyde at sætte deres kærlighed over styr, som betyder allermest for os. Vi skal ikke forvente, at verden vil se op til os og belønne os, fordi vi forkynder den fred, verden hverken giver eller tager imod, fordi verden er faldet fra Guds herlighed og ikke vil vide af Hans barmhjertighed.
En kamp mod os selv
Vi skal såmænd heller ikke forvente, at vi altid vil være videre stolte af os selv. Så ofte vil vi selv have dårlig samvittighed og selv føle os som hårde og onde og dårlige mennesker, når vi gør det gode og adlyder Ham, som er den Gode. For vi er jo også verden, og verden er i os. Og den kamp, vi står i, er ikke så meget en kamp mod verden omkring os; det er først og fremmest en kamp mod verden i os.
Trælsom og lønsom
Derfor er det virkelig en tung og trælsom kamp, vor Herre Jesus kalder os ind i. Men også en kamp, som bærer sin herlige løn. Den er jo ikke blot at dø bort fra denne verden og dens glæde. Kampen er netop at fødes ind i den himmelske glæde, som er så meget større. Ja, og det er en kamp, som allerede her i livet bærer lønnen i sig selv.
At følges med Herren
Det er det, ja. For i kampen får vi allerede nu lov at eje den himmelske fred - også under sværdet. At tage sit kors op og følge vor Herre Jesus er jo ikke kun at efterligne Ham. Det er jo at følges med Ham under korset. Det er bestandig at blive mindet om, at det egentlige kors, det har Han båret for os, og Guds dom og vrede, og dermed er det båret, og vi er købt fri, vi er købt og døbt til den himmelske herlighed, og det er dén, som venter os på den anden side. Det minder Han os selv om, når vi følges med Ham, og Han er hos os. Han aflægger selv ved sin Hellige Ånd sit levende vidnesbyrd i vort hjerte. Og ved sin Hellige Ånd lader Han sin himmelske fred sænke sig i vort hjerte. Og på en måde, som vi ikke forstår, bliver det muligt for os at glæde os i Ham og at have det godt - også når vi i øvrigt har det allerværst.
At have del i Hans herlighed
At tage sit kors op og følge Ham er at følges med Ham, som ejer al den himmelske herlighed. Og derfor er det allerede nu, mens vi vandrer under korset og under sværdet, er det muligt for os eje den fred, som verden ikke kan give, fordi verden ikke kender den; ja, vi kender den såmænd heller ikke, ikke rigtig, og vi forstår den ikke. Men når først Gud lader os fornemme de svageste glimt af sin fred, så bliver den så meget mere dyrebar for os end noget andet.
Julens englefred
Julens englefred er den fred, vi ejer ved at leve sammen med Herren i det Evangelium, som forsikrer os om Guds velbehag og den himmelske glæde, og som bringer Ham selv til os - og med Ham al den himmelske herlighed. Ved det Evangelium fører Han os til sejr i den kamp, hvor vi dør for verden og dens herlighed og fødes og forvandles til Guds Riges fuldkomne herlighed.
Fremmed fred - Himmelsk fred
Det er en fremmed fred; det er en glæde, vi ikke forstår; den tager ikke den sorg og smerte fra os, som følger med at dø bort fra verden og fra os selv. Ikke desto mindre er det en glæde, som fylder os, og som altid følger os. Og det er en glæde, som ikke skal tages fra os, og som skal vare ind i evigheden, Guds himmelske fred og glæde, som er kommet til os.
Ære være Gud i det højeste; fred på jorden, og i mennesker Guds velbehag. Amen.
