Prædiken til Alle Helgeners Fest (I) holdt i Løsning og Gratia menigheder ved pastor Jais H. Tinglund
Salmer: 661- 659 - 227 - 657 - 660
Tekst: Johannes' Åbenbaring 7,1-4 og 9-17
Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner og holde jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse på jorden eller over havet eller mod noget træ. Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl. Den råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: "Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande." Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer ...
Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet. Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde: "Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen!" Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: "De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?" Jeg sagde til ham: "Min herre, du ved det." Og han sagde til mig: "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de for Guds trone og tjener Ham dag og nat i Hans tempel, og Han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem. De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne ..."
Den store hvide ser vi. Som vi altid gør det på Alle Helgeners Fest. Vi får et syn af den store skare af troens helte, som til sidst skal samles i den fuldkomne herlighed for Guds og Lammets trone.
Troens store helte
Vi ser den store hvide flok. Og vi tænker på alle dem, som vi er sikre på har en plads i den store hvide flok. Vi tænker på de troens helte, som har gjort store ting for Gud og Hans Kirke. I onsdags var årsdagen for de 95 teser, Luther siges at have slået op på døren til slotskirken i Wittenberg. Ham kan vi tænke på. Vi kan tænke på apostlene og de første århundreders martyrer. Vi kan tænke på senere kirkeledere og tænkere og theologer, som har været med til at hjælpe os til at forstå Evangeliet og til at sikre, at det i dag kan forkyndes i Ånd og Sandhed. Vi mindes om, at det er ikke en billig selvfølgelighed, at Evangeliet får lov at stå for os i dag i al sin klarhed. Det har kostet dyrt. Igennem hele Kirkens lange historie har nogle kristne måttet kæmpe en hård kamp og betale en høj pris for, at alle slags misbrug og misforståelser ikke skulle få magten, eller få lov at beholde magten og overskygge og uoverskueliggøre Guds sandhed.
Vore egne helte
Vi tænker på dem, vi selv har kendt. Prædikanter og andre, som hjalp os til at finde Evangeliet, og til at blive i det. Stærke skikkelser og modige kristne, hvis fasthed og trofasthed mod Guds Ord og befaling blev et vidnesbyrd for os.
Grund til taknemmelighed
Vi takker Gud for, at Han har givet sin Kirke disse store ledere. Og for at Han gav dem kraft til at holde fast, og at Han lod det lykkes, så vi i dag kan få lov at høre og forstå Evangeliet i al dets rigdom og al dets klarhed. Og vi ønsker at tage ved lære af dem, så vi også må være sande troens helte og kæmper.
Kæmpesamlingen
Alle troens store helte træder frem for os, når vi i dag ser den store hvide flok. Guds store helteskare. Eller Kæmpesamlingen, som Brorson siger. Og med det ord vil Brorson ikke sige, at skaren er stor; det er den godt nok også. Men på Brorsons dansk betyder en kæmpesamling en samling af kæmper, altså af helte.
Hvilken slags helte
Og så trænger spørgsmålet sig på: hvilken slags helte er det så, Guds kæmpesamling består af? Er det virkelig kun troens store helte og stridsmænd, der er plads for i den store hvide flok?
Guds Rige - er anderledes
Vi véd, at i Guds Rige er det ikke som med denne verdens riger. Folkenes konger hersker over dem, siger vor Herre Jesus, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan er det i verden. Men ikke i Guds Rige. Her gælder menneskelig herlighed og magt ikke. Den ældste er som den yngste, og lederen som den, der tjener, og de sidste skal blive de første, og de første de sidste. I denne verden gælder styrken og magten og visdommen; i Guds Rige gælder alene kærlighedens magt.
Salige er ...
Derfor hører vi også i dag vor Herre Jesus sige det, som Han gør: Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn ...
Storheden ved at tjene
I Guds Rige ligger storheden i at tjene. Og i at stifte fred og gøre godt. Ligesom den største af alle kom til os, ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange og stifte fred imellem Gud og os syndere.
Kærlighedens forbillede
Og så føres vore tanker i retning af de kristne, der står for os som forbilleder og eksempler på et liv i kærlighedens tjeneste for Gud og mennesker, i ydmyghed og tålmodighed. Ligesom vor Herre Jesus selv, som tålte uret og urimeligheder og fordømmelse og forkastelse af mennesker. Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i Hans mund, skriver Hans apostel Peter om Ham, Han svarede ikke med skældsord, da Han blev skældt ud, under sine lidelser truede Han ikke, men overgav sin sag til Ham, der dømmer retfærdigt.
Kan vi leve op til forbilledet?
De kristne af dén slags, som vi har mødt, og som har vidnet for os med deres kærlighed, de må stå for os som et forbillede - ligesom vor Herre Jesus selv står som det store forbillede på, hvordan kristne bør og skal leve. Men kan vi leve op til det forbillede, der bliver sat for os? Det spørgsmål trænger sig også på. Og det fører os tilbage til spørgsmålet: hvilken slags helte er det, Guds kæmpeskare består af? Hvem er der plads for i den store hvide flok?
Hvem er de?
Apostlen Johannes blev stillet over for det samme spørgsmål; og han fik lov at høre svaret:
Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: "De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?" Jeg sagde til ham: "Min herre, du ved det." Og han sagde til mig: "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod ... "
De, som står for Guds trone i hvide klæder, det er dem, som har vasket deres klæder og gjort dem hvide, nemlig i Lammets blod.
Det er dem, Guds Søn frelste!
Det er i virkeligheden dét, vi ser, når vi ser den store hvide flok for Guds og Lammets trone. Vi ser dem, som blev frelst ved Lammets blod. Vi ser Guds frelse og Guds barmhjertighed. Vi ser Guds Lam, som har båret al verdens synd og taget den bort, og som har befriet den faldne verden for dens synd og skyld og vundet Guds faldne menneskehed tilbage for Guds kærlighed og gjort plads i Guds Rige for hele den faldne menneskehed.
Jesus Kristus, Guds Søn og Guds Lam
Lammet er Guds Søn, som fra evighed var i Guds herlighed. Og nu er Han igen i herligheden, og nu i en langt større herlighed. Og vejen fra Guds fuldkomne herlighed til den endnu større herlighed, Guds Søn nu ejer som Guds Lam og verdens Frelser, den vej har været tung og pinefuld. Han måtte forlade sin himmelske herlighed for at blive Guds Lam og bære al verdens synd. Han lod sig føde som menneske og lod sig døbe som menneske og døbe sammen med al verdens synd. Og Han led for al verdens synd i sin død på korset, led som den Retfærdige for uretfærdige under Guds dom og vrede over al verdens synd, som Han havde taget på sig for at frelse os og befri os fra dommen og vreden. Og Han bar Guds dom og vrede for os og for hele den faldne menneskehed, indtil den i sandhed var båret, og synden var sonet, og skylden var betalt. Og på trediedagen derefter opstod Han fra de døde, og Han er nu i Guds herlighed, og Han har fået navnet over alle navne, fordi Han hengav sin sjæl til døden og lod sig regne blandt syndere og lovovertrædere, da Han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere, som profeten Esajas har skrevet det.
Virkelig tilstrækkeligt
Det er Ham og Hans frelse, vi ser, når vi ser frem og ser den store hvide flok. Vi ser, at hvad Han har gjort, det var virkelig tilstrækkeligt til at frelse alle dem, som kom til tro på Ham. Det har været tilstrækkeligt til at rense syndere for deres synd og gøre dem rene i Hans blod, så de kan stå for Guds og Lammets trone i den store hvide flok. Jo, for de troens helte, vi beundrer og ser op til og er så taknemmelige for, eller burde være taknemmelige for, også de var jo syndere, ufuldkomne mennesker, skyldige for Gud, skyldige til dom og straf; sådan som Den Hellige Skrift lærer os, at ethvert menneske er det. Men Guds Lam har båret al verdens synd, og også deres, og taget den bort. Derfor står de for Guds trone i Hans herlighed og tjener Ham dag og nat i Hans Tempel. For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have det evige liv. Og deres klæder er rene og hvide i Lammets blod.
God plads
Og så forstår vi pludselig, at den store Guds kæmpesamling ikke alene er en samling kæmper; det er også i sig selv en kæmpemæssig forsamling. Vi forstår, at der er god plads i Guds helteskare. Der er plads for hele den faldne menneskehed, hvis synd og skyld Guds Søn har båret. Der er plads for enhver, som vil overgive sig for Hans kærlighed og lade Ham være Frelser og Forsoner, sådan som Han er det i virkeligheden.
Forbilleder i troen
Så kan vi tænke med glæde på alle de kristne, som blev forbilleder for os i al deres ufuldkommenhed, ikke ved deres styrke, ikke ved deres visdom, ikke ved deres forkyndelse, men ved deres egen tro og ved deres vidnesbyrd om, hvor dyrebart det var for dem, hvad Guds Søn har gjort for os. Og hvor trygt det var for dem at hvile i visheden om, at Gud råder for, hvordan det skal gå os, og dermed er alle ting i de bedste hænder.
... og andre
Og vi kan tænke med glæde på kristne, vi ikke kan se som forbilleder, selv om vi måske kom til at holde af dem. Måske lærte vi dem først at kende, da de var ynkeligt udslidte både som mennesker og som kristne. Måske havde de aldrig været andet. Måske nåede de aldrig længere end til at blive helt små børn, så vi synes ikke, at vi lærte dem rigtig at kende. Men alligevel kom vi til at holde af dem.
At se den store hvide flok som dét, den er
Med glæde kan vi tænke på alle dem, som er gået forud for os. Når først vi har fået lys til at se dem som dét, de er: som syndere, Gud forbarmede sig over, og deres klæder blev renset ved Lammets blod. Lammet gjorde en plads rede for dem. Og nu hviler de hos Gud. Og når det bliver tid, skal de stå for Hans trone i den store hvide flok.
Plads for mig
Og vi kan tænke på, at der er også plads for mig. Guds Søn har også gjort en plads rede for mig. Og ligesom jeg er sikker på, at andre kristne vil finde en plads i den store hvide flok, sådan kan jeg også tro, at jeg har en plads. For de, som er i den store hvide flok, og troens store helte og alle de, som er gået forud, ingen af dem er blevet frelst ved nogen anden retfærdighed end den, som er min, eller ved en større eller anderledes tro. Deres frelse er den retfærdighed, Guds Søn har vundet for hele den faldne menneskehed, også for mig; de er blevet frelst ved den tro, Gud selv gav dem, ligesom jeg frelses ved den tro, Han selv giver mig. De blev frelst, fordi Gud ville det. Ligesom der også er plads for mig, fordi Gud vil det. Det var jo derfor, Guds Søn blev Guds Lam. Det var dét, Han led for ...
Også min fremtid
Når vi ser ind i fremtiden, som vi gør i dag, og når vi ser den store hvide flok, så ser jeg også min egen fremtid. I Guds herlighed og glæde.
Lovet være Gud, vor frelses Gud, nu og i al evighed. Amen.
