Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Ord uden afsender kontra "Der står skrevet"

1. søndag i fasten, 9. marts 2025 i København LGJ.
Salmer: 295, Bibelkor Sl 40, 574, 222 // 40, 430, 559,

Matthæus 4,1-11
Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.' " Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten." Jesus sagde til ham: "Der står også skrevet: 'Du må ikke udæske Herren din Gud.' " Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig." Da svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.' " Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

Angreb på Guds Søn efter fødslen

Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus! For han skal frelse sit folk fra deres synder. (Matt 1) . Ordene lød til Josef. Trøstende og frelsende ord, da hans kære Maria var blevet gravid. Sådan fik han Maria som sin hustru uden frygt. Og han fik barnet Jesus som sin Frelser. Fred og håb til Josef.

Men kong Herodes ønskede at dræbe barnet. Det mislykkedes, fordi Gud beskyttede og sørgede for sin Søn. For Sønnen skulle frelse sit folk fra deres synder! - Matthæus fortæller, at Jesus blev flygtning i Egypten, for at han senere kunne blive kaldt fra Egypten, ligesom folket Israel var blevet kaldet fra Egypten (Matt 2,15).

Nu bekræftede Faderen, at Jesus var hans Søn ved Jordans flod: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg velbehag.” Ånden havde ledt Jesus til Dåben, hvor han blev forenet med det folk, der bekendte deres synder og blev døbt. Forenet i samme dåbsvand. Hvordan kunne det rense folket fra deres synder? Fordi Jesus var i vandet, og fordi Jesus med sin kommende lidelse og død ville bære deres synder på korset! Derfor! Og hvad skulle nu ske efter dåben? Det ved vi fra Israels Historie i Gamle Testamente.

Efter at Guds folk Israel folk var blevet døbt til Moses i skyen og i havet (1 Kor 10,2), blev det de ført ud i ørkenen. Apostlen Paulus fortæller, at de alle spiste den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik -- for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus (1 Kor 10,2-4).

Det samme skulle ske med Jesus, når han skulle gå i sit folks sted og frelse dem fra deres synder. Først forenede han sig med sit folk i havet, i dåben. Og ligesom Guds folk Israel derefter blev ført ud i ørkenen på vandringen mod de forjættede land, blev Guds Søn ført ud i ørkenen for at være der, hvor folket var: i deres nød, i deres ørken, i deres fristelser. Han skulle overvinde den Onde, Djævelen, og ødelægge hans onde gerninger.

II.

Angreb på Guds Søn efter dåben

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og hvad kunne vi så forvente andet end at fjenden igen forsøgte at få ham bort og fjerne ham Guds Søn fra hans embede som Frelser? Men hvis det ikke lykkedes med magt og trusler, da han var baby, så kunne det måske lykkes med fristelser, nu .

Jesus hørte da også en stemme tale til sig. Hvor kom den fra? Fra Skriften? Nej, et andet sted fra! Ubestemmeligt. En tanke. En indskydelse. Det var den onde, djævelen. Sådan er fristelser uden afsender, navnløse, for at vi skal overveje, om ikke det er en god ide, en mulighed, ja, det bedste for os.

Den onde var snedig. Han vidste, at Jesus stolede på sin Far i himlen og holdt fast ved Ordet i Skriften og Ordet fra himlen ved dåben. Derfor modsiger Djævelen ikke Guds ord, men spørger i stedet: ”Når du nu er Guds Søn, så prøv lige at se dig omkring. Nu har du fastet i 40 dage. Og der er kun sten og støv. Gør noget ved det – for din egen skyld! Du kan, hvad du vil. Gå ud af lidelsen! Gør ørkenen til frugtbar have! Gør den til Eden og Paradis. Det kan du jo.”

Samme stemme talte til Guds Søn, da han hang på korset: "Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!" (Matt 27,40). Det var Djævelen, som talte. ”Hvorfor affinde sig med modgang og lidelse, hvis du er Guds Søn?”

Inde i vort hjerte og tanker kan de samme tanker vokse frem. Hvis jeg er Guds barn, hvorfor er livet da nogle gange en ørkenvandring? Det er en stemme uden afsender. Sådanne ord synes at være rimelige og uskyldige spørgsmål til overvejelse.

* Hvorfor skal kvinden føde børn i smerte? * Hvorfor skal manden spise sit brød i sit ansigts sved? * Hvorfor skal jeg mærke lidelse og sygdom og til sidst dø? * Hvorfor skal vi vende tilbage til støvet?

III.

Der står skrevet

Hvad skal vi gøre, når vi får sådanne indskydelser og tanker uden afsender?

Jesus sagde til indskydelsen uden afsender, dvs. til djævelen: ”Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver ord, der udgår af Guds mund.” Og det er Guds ord til os!

”Det står skrevet.” Gud taler i Den hellige Skrift. Bibelen er hans trofaste og sande ord. Guds ord er ikke et ord, du skal udvikle i dit sind og i dine tanker. Det står skrevet i Den hellige Skrift. Det er ikke en stemme, du skal forsøge at fornemme i dit hjerte og følelse, for at du derefter kan stole på, at det er Guds ord. Det er Guds ord, fordi det står skrevet i Bibelen. Guds ord er åbenbareret og givet til os i Bibelen. Her åbenbarer Gud for os om Skabelsen, Syndefaldet, Frelsen, Dommedag og Saligheden. Her står om Udvandringen af Egypten, og at Gud sørgede for sit folk i ørkenen. De blev døbt til Moses i Havet. Og der blev sørget for dem 40 år på ørkenvandringen. Klippen, de drak af, var Kristus, som fulgte med.

Sådan er du også døbt til Jesus Kristus. Det står i Skriften. Det lyder til os i den kristne kirke. Der står skrevet! Så må vi holde os til det ord, der står skrevet, når vore hjerter er tomme og vore følelser er forkerte.

Der står skrevet, at ”kvindens afkom skal knuse slangens hoved” (1 Mos 3,15). Gud er i sit løfte, at kvinden vil få et barn uden mands medvirken. Gud er i sit ord, at det barn skal knuse den onde. Gud er i sit ord, at dette barn skal lide meget ondt og dø, men opstå på den tredje dag.

Det barn er givet til alle kvinder. Det er deres barn, deres Jesus! Han trøster dem, når de føder børn. Han tager deres børn i favn og velsigner dem i dåben og i troens oplæring. Han trøster dem også, hvis de ikke kan føde børn. Da er han deres barn, som blev født af jomfru Maria.

Og da han selv var en ung dreng, gik han på værkstedet og hjalp Josef. Han mærkede sin stedfars sved og slid. Og han svedte og sled med ham. Sådan er Jesus i alle mænds slid, sved og arbejde. Og han er også deres frelser, når de dør og vender tilbage til støvet. I kærlighed og nåde!

IV.

Brød og ethvert Guds ord

Jesus siger: ”Mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund”. Det står skrevet i 5. Mosebog kapitel 8, 2-5: Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund. Dit tøj blev ikke slidt i laser og faldt ikke af dig, og dine fødder svulmede ikke op i disse fyrre år. Du skal være forvisset om, at Herren opdrager dig, som en mand opdrager sin søn.

Det huskede Jesus på. Og det må vi også huske på!

”Ikke alene” betyder "ikke kun”. Vi lever af brød og noget mere. Hvad angår brødet: Hvor får vi det fra? Fra vores himmelske Far. Jesus lærte os at bede ”Giv os i dag vort daglige brød!” for at vi ikke skal fortvivle, når der er tjørn og tidsel, og vi indser, at vi skal vende tilbage til støvet og dø. Fortvivl ikke! Det brød, du får, sørger din Fader for. Vi lever ikke af vort arbejde. Vi lever af brød, som Gud giver os. Der står skrevet, at vi kan bede sådan. Og det gør vi så. Og det gør vi tillidsfuldt, når vi også lever af ”hvert ord, der udgår af Guds mund.”

Mange gange i Jesu liv så det ud, som om han ikke kunne være Guds elskede søn, når han måtte lide. Men når han huskede. at han skulle frelse sit folk fra deres synder, vidste han, at han skulle til Jerusalem for at blive ofret som Guds Lam. Det holdt han fast ved. Og det lærte han sine disciple om, så de også kunne tro det og stole på det. Og det lærer han også os, som er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Han oplærer sine kære disciple i troen.

Til sidst

Når fristelsen lyder til os: Hvis du er Guds barn, hvorfor skal du da lide ondt? Hvorfor skal du føde børn med smerte? Hvorfor skal du spise dit brød i dit ansigts sved? Hvorfor skal du vende tilbage til jorden og dø? Da kan du frimodigt svare, som Jesus svarede Djævelen: "Der står skrevet: Mennesket lever ...!" Jeg lever. Og jeg lever, fordi Gud giver mig: 1) Dagligt brød. Jeg lever ikke af mit arbejde, men af det, min far giver mig. Og 2): jeg lever af hvert ord, der udgår af Guds mund. Hvert eneste ord. Og han har så mange gode ord til os. Et af dem sang vi i dag: Alt mit håb satte jeg til Gud, / og han bøjed’ sig til mig og hørte mit råb, / han trak mig op af undergangens grav, / op af slam og dynd. / Han satte mine fødder på en klippe, / og gjorde mine skridt faste, / han la’ i min mund en ny sang, / en lovsang til vor Gud. (Salme 40)

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk