Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Sig det til den modløse datter!

Prædiken 1. advent, 1.12.2024, LGJ.

Salmenumre: 66, 71v1, 71v2-7, 73 // 150v1-6, 430, 150v7-10.

Matthæus 21,1-9 og Salme 24

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. … Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå.

Og hvad skete så? Så kom HERREN til Jerusalem. Han kom til sit folk. Han kom til os mennesker. Det handler om hans vej til os.

Profeten får det at vide 550 år før det sker. Og han får besked om, at han skal sige det til Zions datter: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.

En datter kan jo godt være ked af det, have brug for beskyttelse, en far, som passer på hende, en kongesøn, som vil gifte sig med hende.

Så handler det altså i dag Kongens vej til os, samtidig med at vi også hører om disciplenes vej.

Disciplenes vej er, at de skal gå ind i byen, Betfage, og finde et æsel, som HERREN ved om og har forberedt til dem. De går og kommer tilbage. Det er deres vej. Vigtigt. Men meget vigtigere er HERRENS VEJ, at han nu rider til Jerusalem på Æslet.

Han kommer til Zions datter, til hende pigen, som ikke kan klare sig selv, er usikker, har brug for beskyttelse og hjælp. Sig det til hende! Sig det til dem, som er komme i kirke i dag, og som er usikre, har brug for beskyttelse, brug for en fremtid og et håb, fordi de aldrig klarer det selv. Aldrig nogensinde.

Hvordan kan dette være til hjælp for os? Hvem er det, der kommer til os?

Det svarer salme 24 på: Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren, for han har grundlagt den på havene, grundfæstet den på strømmene.

Der er en, som gør krav på dig. Din skaber. Han, som har skabt himmel og jord. Han, som også her til morgen vækkede dig af søvne, så du fik endnu en dag på jorden. Han, som du blev døbt til at tilhøre. Himlens og Jordens skaber.

Men hvorfor kan vi lige sige det? Jo, fordi salmen jo netop siger det samme, som profeten Sakarias forkynder: At han kommer.

Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle | døre, så ærens konge kan | drage ind. Hvem er ærens konge? Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig.

Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. Hvem er han, ærens konge? Hærskarers Herre, han er ærens konge!

Det er Herren, som kommer til sin by, til sit folk. Det er ham, som har grundlagt jorden. Det er ham, som vi alle tilhører, han kommer og vil ind i vores liv. Vil være menneske hos os. Vil herske hos os for at redde os. Se, din konge kommer til dig. Han blev undfanget. Han blev et foster. Han blev født. Han blev et barn. Han blev en dreng på 12. Han blev en mand på 30. Han gjorde alle ting vel. Han sagde til disciplene, at de skulle hente et æsel inde i Betfage, for sådan skulle forjættelsen gå i opfyldelse. Og synger vi: ”Gør døren høj, gør porten vid, den ærens konge kommer hid. Han hersker over alle land og er alverdens frelsermand.”

Men der står noget i salmen, som gør det umuligt for os at komme! Umuligt at komme til Gud, umuligt at være hos Gud. Det er dette afsnit: Hvem kan drage op til Herrens bjerg, hvem kan stå på hans hellige sted? Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk. Han henter velsignelse hos Herren og retfærdighed hos sin frelses Gud. Sådan er den slægt, som søger ham, som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

Det er måske ikke så indlysende for verdsliggjorte danskere! Men for dem, som kendte Gud dengang stod det klart, at de ikke kunne komme ind for Guds ansigt – i hans nærhed – uden at de bragte et offer for deres synder. Det blev bragt til templet årligt ved påsketid og på den store forsoningsdag. Det offerlam. En kvie, der blev slagtet.

Og årsagen: at ingen i Israel havde skyldfrie hænder og et rent hjerte. Ingen var uden løgn. Ingen kunne sige sig fri for at have sladret og talt ondt om andre. Ingen.

Kan vi det? Har du skyldfri hænder? Har du et rent hjerte? Har du talt usandt. Har du sværget falsk? Vi har måske glemt det, fordi vi ikke bruger de 10 bud? Undertrykt det, fordi vi ikke kan lide disse dårlige følelser af skyld. Og da bliver det jo kun værre. Og oven i det siger Gud, at døden er syndens løn. Den timelige død – at du en morgen ikke vågner, og at de andre finder dig død i sengen. Eller du dør på en anden måde. Og da er det frygteligt, fordi vi skal stå til regnskab for Gud med alt i vort liv.

Men det er derfor Jesus kom til Jerusalem. Det er ham, profeterne fortæller om. Sakarias og de andre. Og det er ham, salme 24 fortæller om. Den fortæller, at der er en, som kan komme op på Herrens bjerg. En, og kun en eneste. Vi kan ikke. Men Herren blive menneske, vores bror. Og nu er han på vej op på Herrens bjerg. Han har ikke et offerdyr med. Nej, han er selv offerdyret. Han er Guds lam, der bærer verdens synd.

Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. Hvem er ærens konge? Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig.

Han udkæmper krigen mod alt det onde, som vil gøre det af med os. Det onde i os. Det onde omkring os. Og den Onde, som ustandselig vil bedrøve os, tage modet fra os, fylde os med bekymringer, fortælle os, at vi er skyldige, og at der ikke er noget håb for sådan en datter som dig.

Sig nu til Zions datter: ”Se, din konge kommer til dig!” Jo, han kommer. Han blev menneske. Han døde for dine synder. Han opstod fra graven. Han for til himmels. Og han er Herren Sebaot, stærk og mægtig, allestedsnær-værende, almægtig, alvidende. Og han kommer til os i Ordet og Sakramenterne. Det er hans æsel. Han kommer til dig i dag og hver eneste søndag. Du har brug for at høre evangeliet. Han minder os om vores dåb, at vi i dåben blev begravet med ham til døden for at leve med ham. I dåben blev vi renset for alle vore synder. I dåben blev du født på ny. Ved dåben blev du iklædt din Frelser, Herren Sebaot. Han gjorde dig til en skøn kvinde, som han giftede sig med. Du er sammen med alle andre døbte, som har fået troen, blev hans brud, hans menighed. Det er ret godt. Nu er Zions datter ved at få håbet tilbage, nyt mod og glæde i hjertet.

Vi synger jo hver søndag: L ær mig, Herre, din vej, lær mig, Herre, din vej! Lad mig vandre i din sandhed, lad mig vandre i din sandhed!

Og vi tænker jo nok mest på den vej, vi skal vandre, altså hvordan vi skal være, hvordan vi skal leve. Det vil vi gerne høre om, når der læses fra Bibelen. Og det er vigtigt.

Men det er endnu vigtigere at vi lærer om Herrens vej, altså den vej, Guds Søn gik. At han kom ned til os. Og den vej, han gik her i livet. At han red til Jerusalem. At han gik til Golgata og bar vore synder ind i døden.

Vis mig dine veje, Herre, lær mig dine stier (Sl 25,4). Det var vigtigt at disciplene gik ind i byen og fandt æslet – deres vej var vigtig. Men langt vigtigere var den vej, Jesus red og gik til Jersualem. Det er hans vej, som frelser os.

Sådan var det for Guds folk i Gamle Testamente. De talte ikke kun om den vej, de selv skulle gå ad, men de talte også om Herrens vej til dem. Fx Sl. 77,20: Din vej gik gennem havet, dine stier gennem de vældige vande, og dine spor var ikke at se. Sl 67,2-3: Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit ansigt lyse over os, Sela 3 så din vej kendes på jorden og din frelse blandt alle folkene. Og profeten Esajas forkyndte: Ban Herrens vej. Det var vejen for at Messias, Frelseren kunne komme til sit folk. Den vej banede Johannes Døber i ørkenen. Og den vej baner Gud også for os ved prædikenen om Jesus. Sådan kommer han til os med trøst og håb. Også i dag. Så er vi glade. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk