Jesus er min Herre!

7. søndag e. trinitatis, 15. juli 2018 på kirkemødet i Hobro. Leif G. Jensen
Salmer: 350, 243, 25, 222 // 286, Guds nåde vær' med alle

Matthæus 10,24-31
En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk! Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser!

I.

KRISTNE ER IKKE DERES EGNE HERRER, MEN HAR EN HERRE

Jesus siger: ”En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre.” Han taler til sine 12 apostle. De havde fået en stor opgave med autoritet og magt, som de skulle bruge i kærlighedens tjeneste. Vil det så ikke gå dem godt? Jesus fortæller dem, at de må være tilfredse med, at det går dem, som det gik Jesus!

Et meget vigtigt ord til dem og os. Hvordan reagerer vi nemlig, hvis vi har en høj stilling med magt og indflydelse? Skal vi så finde os i at lide ondt og bære hån?

Men det forberedte Jesus sine apostle på. Og hvis de på nogen måde ville bruge apostel-kaldet for at tjene penge og få magt og ære blandt mennesker, ville det ende med splittelse og ulykke. Det fortæller kirkehistorien meget om. - Det gælder også i dag: Hvis præster og prædikan­ter dominerer og regerer, som om de var herrer over andre, da forsvinder GUDS FRED, og menig­heden nedbrydes, troen går til grunde og menne­sker splittes. Det bliver heller ikke bedre, hvis det er lægfolk, som tiltager sig magt og vil herske. Vi mærker både i familie og menighed fristelsen til at dominere og herske. Og hver gang er det, fordi vi overser eller helt glemmer, at ansvaret er jo Guds, og at Jesus er Herre og vi er tjenere!

Et andet problem, som kan gøre det svært at forblive i vores kald og opgave, er, hvis det så virkelig også går os, som det gik Jesus. Og han blev jo hånet og korsfæstet. Vil du da kunne bære det? Eller vil du ikke snarere se det som tegn på, at Gud har forladt dig, når du lider nederlag og bliver forhånet og forfulgt? - Men det er det jo netop ikke. Når du må lide ondt som kristen, fordi andre kalder dig ufri, en tåbe og et stakkels menneske, da husk på, at du har en Herre, som har gjort dig fri! Jesus har købt os fri fra selviskhedens magt og giver os evigt liv – og kalder os til at tjene. Det er helt frit om du vil tjene ham, eller leve uden Gud og uden Kristus.

II.

HERRE-LØSE MENNESKER SKAL VI IKKE FRYGTE, MEN HJÆLPE!

Jesus fortsætter: ”Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hem­meligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mør­ket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel.”

Mennesker, som anser sig selv for at være herre i eget liv, kan udstråle magt og gøre andre nervøse og bange. Det oplevede Jesu 12 apostle! De blev sendt til religiøse jøder, romerske herskere og græske filosoffer, til fattige enker og mennesker med alle mulige lidelser og savn. Men de havde et Evangelium om Guds Søn, der blev menneske. De havde hørt hans ord om, at syndere og toldere behøver tilgivelse. Og at han gav sit liv som løsesum for mange. Det havde Jesus sagt dem i mørket, for at de skulle tale det i lyset, og hvisket dem i øret, for at de skulle prædike det fra tagene. Det er Mission!

Når vi læser evangelierne og apostlenes breve, hvisker Jesus det samme i vore ører. Vi har brug for at sidde i mørket og høre Skriftens ord, så vi som menighed kan forkynde det i lyset. Hvorfor skulle vi dog skammer os over at være kristne? Vi har jo det afgørende budskab til dem, der mener, at de er ”herrer” i deres eget liv. De lever i et bedrag. Det ”herreløse menneske”, som påstår, at det er et frit menneske i modsætning til dig, som tror på Jesus, er ikke frit på den gode måde, men kan snarere sammenlignes med en herreløs hund. Det gudløse menneskes jagt efter frihed og oplevelser fører ud i et selvisk liv og pådrager mennesket selv ny skyld og ulykke.

Hvilken gave at have fået troen på, at der kun findes én Herre i verden. Den eneste virkelige og sande Herre er Jesus Kristus. Alle konger må bøje sig for ham. Alle herremænd skal stå til regnskab for Jesus Kristus. Derfor skal vi ikke frygte noget menneske, men hjælpe, hvor vi kan!

III.

FRYGT GUD! OG FRYGT IKKE!

Efter at have overbevist os om, at vi ikke skal frygte andre mennesker, slutter Jesus af med at sige, at vi snarere skal frygte Gud, men også, at vi slet ikke skal frygte. Lyder det som en modsætning?

Hør: ”… men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve”. Vi skal frygte Gud, fordi Gud er herre over liv og død. Det er mennesker ikke. De kan slå legemet ihjel, men de bestemmer ikke over sjælen. Det gør Gud! Han bestemmer både over legeme og sjæl. Og han kan lade begge dele gå fortabt i helvedet.

Hvorfor da frygte mennesker? De er jo bare som vi selv er – i dyb nød – og behøver en almægtig Far, som tilgiver dem, og en Herre, som går i døden for dem og frelser dem. Og det er netop, hvad vi har som kristne. Når vi ved dåben og troen er blevet Guds børn, er Gud vor Far og Frelser. Da kan vi tage os til hovedet og få fat i håret. Gud tæller vore hovedhår, og han ”tæller hver en tåre, som vi fælder. Han os føder og os klæder, midt i sorgen han os glæder.” - Hvis det er at være kristen, da er det godt at være kristen. Men sådan er det virkelig at være kristen. Gud, den Almægtige Skaber, er med i alt det, der sker i dit liv. Han er med i det som din gode Fader og Frelser. Det kan du stole på, fordi Gud blev menneske, og fordi han som menne­ske døde for vores synder og opstod fra graven.

Derfor er der denne dobbelte afslutning her til sidst: Frygt Gud. Og frygt ikke! Frygt Gud, som råder over liv og død, sjæl og legeme, og som selv blev menneske og vores tjener. Og derfor skal vi ikke frygt for noget som helst – uden dette – at blive herreløs og gudløs.

Jesus har gjort sig til vores Herre ved sin fødsel, død og opstandelse – og ved dåben, hvor vi blev forenet med ham. Det giver FRED med Gud og fred i hjertet og i hjemmet – og i menigheden. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 13.07.2018. post@vivit.dk