”Kristus i kirken og i den kristne”

Noter til tema om TROEN på Sommertræf, tirsdag den 14. juli 2020, Leif G. Jensen.

Udgik tirsdag, men blev bragt i kort form onsdag formiddag 15.7.

1. Det begyndte med, at Gud skabte mennesket i sit billede

Fuldkomment fællesskab, kærlighed, troskab. Alt var godt. Mennesket var i Guds vilje, i Guds omsorg, i Guds skaberkraft og under Guds velsignelse: Gud velsignede dem … Og de tog imod velsignelsen i kærlighedens fællesskab med Gud og hinanden.

ApG 17,28: Lever og ånder og er i Gud.

2. Men mennesket kom ind under mørkets magt (Kol 1,13)

Mennesket forlod Gud i mistillid … Faldt fra Gud på grund af falske ord.

1 Mosebog 3: ”Har Gud virkelig sagt …? I skal da slet ikke dø! … I kan blive som Gud”

I behøver ikke mere at være i Gud, men har nok i jer selv. Uden Gud. Og sådan gik det. De blev fremmede, fremmede for hinanden og fremmede for Gud.

Hver enkelt af de kristne i Kolossæ havde været i dette mørke. Det mørke findes her i Danmark, i vores virkelighed. ”I har nok i jer selv, I behøver ikke Gud!”

3. Men nu: Flyttet over i hans elskede søns rige (Kol 1,14)

Hvordan gik det til?

I GAMLE TESTAMENTES TID:

I Edens Have: 3,8: Ved aftenstid hørte de Gud HERREN gå rundt i haven. Da gemte de sig. Mørket. Skylden. ”Jeg hørte dig og blev bange”

Gud Herren kom vandrende. Og han talte til dem:

1 Mos 3,9: Hvor er du?

1 Mos 3,11: Hvem har fortalt dig?

1 Mos 3,13: Hvad er det, du har gjort?

Og da fortæller Herren om barnet, som skal komme og knuse Stans hoved.

1 Mos 3,14-15: Da sagde Gud Herren til slangen: «Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.»

Gud Herren fortalte også Adam og Eva, hvordan deres liv ville blive ramt af syndens følger. Gud Herren bekræftede også, at Adam skulle dø: ”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive.” Men dette til trods kalder Adam sin kone for ”Eva” (hebraisk Hava) ”moder til alle levende”. Det er jo en trosbekendelse. Han tror, at hun skal føde det barn, som Gud Herren har lovet: barnet, som skal knust slangens hoved.

1 Mos 3,20: 20 Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker* (* grundteksten: alle levende).

Sådan kom Adam og Eva tilbage ”i Gud Herren”, nemlig ved Guds løfte om barnet, der skulle fødes og knuse slangens hoved. Og ved troen, som dette løfte skabte i deres hjerter. Og Gud Herren bekræftede sit løfte til dem ved at lave skindtøj til Adam og hans hustru og han gav dem det på.

1 Mos 3,21: 21 Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på.

Nu var de i ham, i hans tøj, i hans varme. Det var udtryk for, at han havde været hos dem den dag med sit ord – legemligt. Det var deres sakramente, dvs. beviset på, at Guds ord var sandt. Sammen med Ordet havde de et herligt tegn, som kunne bekræfte ordet for dem i deres hverdag. De var tilbage i Gud og levede hos Gud.

Senere indstiftede Gud påsken for sit folk. Guds folk, Israel, slagtede ved den første påske påskelammet. De forstod ikke fuldt ud, hvad det betød. Men de gjorde det i tro på frelse og befrielse og tilgivelse. (2 Mosebog 12). Og siden gjorde de det til minde om den første påske. Johannes Døber pegede på Jesus og sagde: ”Se Gud Lam, som bærer verdens synd!” (Joh 1,29).

I NYE TESTAMENTES TID
Flere tusind år senere blev barnet født. Hvem var det barn? Det var HERREN. Det var Gud. Gud HERREN. Gud blev menneske! Kom til os.

4. Kristus er den usynlige Guds billede

Kolossenserbrevet svarer:

Han er den usynlige Guds billede (Kol 1,15)

I ham blev alting skabt. (Kol 1,16)

Fylden af Gud – bor i ham (Kol 1,19)

Og ved ham forsone alt … hans blod på korset (Kol 1,20)

Evangelierne svarer:

Matt 1,23: Gud med os, Immanuel

Matt 18,20: For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem.

Matt 28,20: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Er han så ikke hos os? Jo!

5. Kristus friede os ud af mørkets magt!

Hvordan gjorde han det? Evangeliet fortæller det: Han tilgav og døde for sit folk.

Matt 1,21: Frelse fra deres synder.

Matt 20,28: ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.»

Matt 26,28: Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes til syndernes forladelse for mange

Den første prædiken om Jesus lød sådan:

Matt 4,16: Det folk, som vandrer i mørke, har set et stor lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem. (Citat fra Esaja 9)

Helt parallelt til Kol 1,13-14: Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.

6. Gud gør os levende ved sandhedens ord og ved dåbens sakramente

Kolossenserbrevet nævner Evangeliet og Dåben som de midler, Gud bruger, når han gør os levende.

a) Levende ved Sandhedens ord, Evangeliet.

Evangeliet er FRELSENS MIDDEL (NÅDEMIDDEL)

Kol 1,5-6: Det har I hørt: Det har I hørt om i sandhedens ord, evangeliet, som nu er hos jer, sådan som det i hele verden bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer, fra den dag I hørte det og lærte Guds nåde at kende i sandhed.

Kol 1,23: EVANGELIET. Gav jer troen: hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er blevet prædiket for al skabningen under himlen, og som jeg, Paulus, er blevet tjener for.

Når vi hører Jesu ord tager Gud bolig i os: Joh 14,23: … holde fast ved mit ord … og min Fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Det modsatte gælder også: Joh 14,24a

FØLGEN: Vi opbygges i ham og grundfæstes i troen: Kol 2,6-7: 6 Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, 7 rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak.

b) Levende ved den hellige dåb

Den hellige dåb er FRELSESMIDDEL (nådemiddel)

Kol 2,11: I ham blev I omskåret …

Kol 2,12: … da I blev begravet sammen med han i dåben, og i den blev I oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde.

Kol 3,11: KRISTUS er alt og i alle:

Ligesom Gud Herren iklædte Adam og Eva skindtøj for at dække deres skam og for at de skulle vide, at Gud ville sørge for dem altid og give dem varme og tryghed, sådan har Gud i dåben iklædt os Kristus, så vi er i ham og vandrer med ham overalt i verden.

Galaterbrevet 3,26-29: For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

7. Kristus i Kirken og i den kristne

Kol 1,18: Han er hovedet for legemet, kirken.

Kol 1,18-23: Han er hoved for legemet, kirken. Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset. Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er blevet prædiket for al skabningen under himlen, og som jeg, Paulus, er blevet tjener for.

Personen KRISTUS, det er i ham vi lever. Som lemmer på samme legeme. Organisk liv med ham. Det betyder også, at vi hører sammen med hinanden ved troen på Ham.

Paulus taler mere udførligt om det i 1 Korintherbrev 12,12-13: For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.

Vi er forenet med Kristus og med hinanden ved dåben: døbt med én ånd til at være ét legeme. Ånden, som vi mistede på grund af synden, kom tilbage til os ved dåben, Guds ånd. Gud blæste livsånde i os, så vi blev født igen. Hans Ånd kom ind i os, så vi kan leve. Vi er i ham og han er i os.

8. For livet i kirken og i den kristne. Vi lever i Herren, og han lever i os!

Livet i den kristne menighed beskrives her:

Kol 3,12-17: Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

Livet i Herren midt i hverdagen beskrives her:

Kol 3,18-4,6: Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren. Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem. Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren. Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet. Slaver, adlyd jeres jordiske herrer i alt, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men af et oprigtigt hjerte i frygt for Herren. Hvad I end gør, gør det af hjertet -- for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I af Herren skal få jeres arv til gengæld. Tjen Kristus, vor Herre. Den, der gør uret, skal få den uret igen, han har gjort, og der bliver ikke gjort forskel på folk. I, som er herrer, gør ret og skel mod jeres slaver; for I ved, at også I har en Herre i himlen. Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal. Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.

Menigheden i Kolossæ og i Laodikæa og i Hieraplis, i Nymfas hus 4,13 og 15 er menigheder "i JESUS, i HERREN".

Afslutning

Ved Sandhedens ord, Evangeliet, og ved Dåbens Sakramente er vi tilbage i Guds billede, i Gud, hos Gud. Gud er for os, hvem kan da være imod os. Han som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, hvordan vil han kunne andet end give os alt med ham?

Romerbrevet 8,31-32: Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?

Den evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk