"Kristus i Skriften"

Noter til tema om TROEN på Sommertræf, mandag den 13. juli 2020, Leif G Jensen. Blev afkortet. Der er ingen MP3-optagelse.

Vi vil i "dette tema-studie" granske Skrifterne, fordi vi mener at Kristus findes i dem.

At være Kristen er at tro, at Jesus er KRISTUS. Og vi finder ham i Skriften. Troen stammer ikke fra vore tanker. Heller ikke fra andre menneskers forestillinger, men fra De hellige Skrifter. Skal vi kende Kristus, må vi søge ham i Skrifterne. Det bekræfter Jesus selv. Og det var sådan, han lærte sine disciple om sig selv.

Johannes 5,39-40: I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.

2 Tim 3,14-15: Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus.

1. Kristus er en titel, som fortæller om Jesus’ opgave og arbejde

Kristus betyder: ”Den salvede”. Den salvede er den, som Gud har udvalgt til en særlig opgave.

I Gamle Testamente var Profeter, Konger og Præster salvet til deres tjeneste. Når vi tror, at Jesus er ”Guds salvede”, da tror vi, at han er vores Profet, vores Konge, vores Præst.

Profet: Det er ham, der fortæller os sandheden om os selv og om Gud. Om evigheden og tiden. Om dommen og frelsen.

Konge: Han er vor Herre, som regerer i vore liv. Og han beskytter os mod alt ondt.

Præst: Han beder for os, han ofrer for os. Han ofrer sig selv for os hen i døden.

2. Kristen TRO er at have tillid til Jesus og at tro, at han er den, han er: nemlig Kristus!

Matthæus 16,16: 16 Simon Peter svarede: «Du er Kristus, den levende Guds søn.»

Romerbrevet 10,9: 9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.

1 Korintherbrev 12,3: 3 Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.

Filipperbrevet 2,11: 11 og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

2 Peters brev 3,18: 18 men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.

3. Evangeliet giver os troen på Kristus

De kristne i Kolossæ troede, fordi de havde hørt Evangeliet

Kol 1,5-6: 3 Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer; 4 for vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og om jeres kærlighed til alle de hellige, 5 udsprunget af det håb, som venter jer i himlene. Det har I hørt om i sandhedens ord, evangeliet, 6 som nu er hos jer, sådan som det i hele verden bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer, fra den dag I hørte det og lærte Guds nåde at kende i sandhed.

Det er en hemmelighed, som må åbenbares!

Kol 1,26; 2,2; 4,3

Hyrderne troede, fordi forkyndte evangeliet for dem

Lukas 2,10-11: 10 Men englen sagde til dem: «Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

Vi tror, fordi vi læser evangelierne, hvor Gud taler til os i Skriftens ord

Johannes 20,31: 31 Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.

4. Evangeliet (Kristus-hemmeligheden) åbenbares Skriften både i Gamle og Nye Testamente

Englens ord til Zakarias: Lukas 1,13-17: Men englen sagde til ham: «Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.»

Malakias Bog 3,1 og 24: Se, jeg sender min engel, han skal bane vejen for mig. Herren, som I søger, kommer med ét til sit tempel, pagtsenglen, som I længes efter, kommer, siger Hærskarers Herre. ... Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.

Englens ord til Maria: Lukas 1,30-33: Da sagde englen til hende: «Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.»

2 Samuels bog 7,12-14: Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.» Alle disse ord og hele dette syn fortalte Natan David.

Salme 89,3-5: Jeg siger: Evigt bygges din godhed, i himlen grundfæster du din trofasthed. «Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min tjener: Til evig tid grundfæster jeg din slægt, bygger din trone i slægt efter slægt.» Sela

Esajas’ Bog 9,5-6: For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette.

Englens ord til Hyrderne: Lukas 2,10-14: Men englen sagde til dem: «Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.» Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Uddybning: Hvad vidste man dengang om Kristus? Hvad var forventningen?

Vismænd fra Østerland spurgte, hvor Kristus skulle fødes?

Matthæus 2,1-6: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: «Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.» Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: «I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.»

Man overvejede, om Johannes Døber var Kristus:

Lukas 3,15: Mon han skulle være Kristus?

Dæmoner bekendte, at han var Guds Søn / Kristus:

Lukas 4:41: Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: «Du er Guds søn.» Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.

Man sagde om Kristus, at han var Guds søn:

Lukas 20,41: Hvordan kan man sige, at Kristus er Guds søn?

De udspurgte Jesus – og han sagde selv, at det var han!

Lukas 22:66-71: Da det blev dag, samledes folkets ældste med ypperstepræster og skriftkloge. De førte ham ind til Rådet og sagde: «Er du Kristus, så sig os det!» Han svarede: «Hvis jeg siger jer det, vil I ikke tro det, og hvis jeg spørger jer, vil I ikke svare. 69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Gud den Almægtiges højre hånd.» Så sagde de alle sammen: «Du er altså Guds søn?» Han svarede dem: «I siger selv, at jeg er det.» Da sagde de: «Hvad skal vi nu med vidneudsagn? Vi har selv hørt det af hans egen mund.»

De anklagede Jesus for at sige det:

Lukas 23:2-3: 2 Dér gav de sig til at anklage ham og sagde: «Vi er blevet klar over, at denne mand vildleder vort folk og vil hindre, at vi betaler skat til kejseren, og han siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.» Pilatus spurgte ham: «Er du jødernes konge?» Han svarede: «Du siger det selv.»

En forbryder spurgte: Er du ikke Kristus?

Lukas 23,39-43: Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: «Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!» Men den anden satte ham i rette og sagde: «Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.» Og han sagde: «Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.» Og Jesus sagde til ham: «Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.»

Alle jøder havde en forventning om, at Gud ville sende sin Søn til jord. Men de forestillede sig ikke, at det ville foregå, som det stod i Skrifterne. De kunne ikke se det – ikke forstå det – ikke fatte det -

5. Jesus gav sine disciple troen ved at forklare, hvad der stod i Skrifterne om Kristus

Da Jesus efter sin opstandelse kom til to disciple, som helt havde mistet håbet, viste ham dem, at netop denne korsfæstede Jesus var Kristus. Og han viste det ud fra Skrifterne:

Lukas 24,26-27: Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?» Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

Og senere påskedags aften kom han til disciplene i Jerusalem og viste dem alle, at Kristus skulle lide og opstå fra de døde … som det stod i Skrifterne

Lukas 24,44-47: 44 Så sagde han til dem: «Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.»

Lukas 18,31-33: Han tog de tolv til side og sagde til dem: «Se, vi går op til Jerusalem , og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.» Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Lukas 16,31: Abraham svarede: ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”

Lukas 24,45-48: Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, og han sagde til dem: «Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette.

Eksempler:

* Da det hele gik galt og døden kom ind i verden, lovede Gud at sende os en Frelser:

Synden og døden i Adams og Evas liv: 1 Mosebog 3,1-7

Men Frelseren kom vandrede i haven. Gud Herren!

Frelseren i Adams liv: 1 Mos 3,15.20 og 4,1;

Frelseren i Lemeks liv: Noa: 5,29;

Frelseren i Abrahams, Isaks og Jakobs liv: 12,3; ”I dig skal alle jordens slægter velsignes.”

Forbilledet, da Abraham gik op på Morias bjerg og ofrede sin søn – og fik ham tilbage – som om han var død og opstået, som Jesus døde og opstod. 1 Mosebog 22.

* Josef i Egypten.

1 Mosebog 37-50: Brødrene solgte deres bror Josef for 20 sekel sølv til Ismaelitterne, som tog ham med til Egypten (37,28) og løj overfor deres far Jakob. Josef led meget ondt i fængsel (39-40), men blev til stor velsignelse for Egypten og for sine brødre, da der kom hungersnød. Men de kendte ham ikke. De levede i løgnens mørke (41-43). Men Josef hjalp dem til at sige til hinanden: Vi er skyldige! (44,16). Da gav han sig til kende for dem og tilgav dem 45,4-5 og 50,19-21.

* Salmernes Bog 22

Således er der skrevet om Kristi lidelse: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro. … 7 Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. 8 Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet.

Og således står der skrevet, at det skal prædikes og forkyndes:

31 Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, 32 man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind!

Jesus forklarer, hvad der er målet med prædikenen om hans lidelse og opstandelse: nemlig omvendelse til syndernes forladelse.

Når du mærker skyld og dårlig samvittighed og håbløshed, men bliver tilgivet af Gud, er det omvendelse. Omvendelse er ikke noget, mennesker skal præstere, ikke at blive et bedre menneske og ændre opførsel. Jesus taler jo om omvendelse til syndernes forladelse.

Afslutning

Gud bruger Skrifterne for at give os troen på Guds tilgivelse (syndernes forladelse).

Her hører vi sandheden om os selv -> Da siger vi som Josefs brødre: den her helt gal med os. Gud har fundet vores skyld.
Her hører vi sandheden om Jesus, at han er Kristus, og at han led, og at det var forudsagt af Gud. Her hører vi, at Kristus gjorde det for os - > da tror vi på syndernes forladelse.

Sådan får vi troen på at Kristus er FOR OS. Og sådan kommer han ind i vort hjerte og bor hos os ved troen.

De hellige Skrifter giver os Jesus Kristus i evangeliet, så dit hjerte tør tro, at Gud er for dig, og intet kan skille dig fra hans kærlighed.
I den hellige dåb bliver du iklædt Jesus Kristus, så du er i ham og han dig.
I den hellige nadver kommer han til os, ligesom han kom til hyrderne. Tegnet er brød og vin. Og virkeligheden er, at han er hos os med sit legeme og blod. Jo, han er hos dig!