Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

24 Hjælp i vor religiøse kultur eller i det nye (profeten)? 3. søndag i fasten 23.3.2025 i Aarhus. LGJ. 682, Sl 62, Sl 130, 132 // 564, 430, 222 5. Mosebog 18,9-15 Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; udadlelig skal du være over for Herren din Gud. De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom eller spådomskunst; men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til. Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde. 1. Hvad vi møder i vor kultur ”Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør.” Det er ord til Guds folk dengang og i dag. Dengang stod de øst for Jordan og skulle ind i det forjættede land. Og dette var en del af Moses prædiken til dem. Og det er også ord til os, som står foran den flod, der skille mellem jord og himmel, livet her og livet efter døden. Han siger: Hos dig må der ikke findes nogen, * der lader sin søn eller datter gå gennem ilden * der driver spådomskunst eller trolddom, * tager varsler, * der bruger magi, * der udtaler besværgelser, * der spørger dødemanere eller sandsigere til råds * der søger orakel hos de døde. Men hvorfor ikke? Vi har jo brug for fremtid og håb. Vi har jo brug for at vide noget om dagen i morgen – bare lidt – sådan at vi kan klare den. * Ofre et barn – lade sit barn gå gennem ilden – dø –til den skæbne og overnaturlige magt, som virker så skræmmende – det må da gøre indtryk, hvis noget gør indtryk. * Eller finde et tegn i naturen, på himlen. Den er jo så ufattelig stor. Måske der i stjernerne er tegn, som kan tydes og hjælpe os. * Eller i ens drømme, i andres drømme, som måske kan give lidt tryghed. Hvor kommer de fra? Måske fra det guddommelige? * Eller hos nogle, som kan måske gøre noget overnaturligt, noget som ikke kan forklares. Måske de kan fortælle mig noget om mit liv? * Eller man kan sige en formular, som ændrer dagen i morgen – fjerner sygdommen og frygten, så den ikke sætter sig som angst. * Der er måske kloge mænd eller kvinder, som kan noget, du ikke selv kan. Det siger de jo. Kunne du ikke afprøve det? * Eller man kunne gå direkte til dem, som er døde, forsøge at få kontakt, hvis nu er der en åndelig verden. Og det er der jo. De kan måske fortælle noget om min dag og min dødsfrygt. Vi har jo brug for lidt håb, en lille smule viden, en lille smule åbenbaring fra den åndelige verden.   2. Herren din Gud har givet dig livet og landet! ”Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig.” Hvad har han givet dig? Han er din Skaber. Og han har befriet dig, Israel, fra slaveriet! Og det land, I får, er hans gave til jer! Men det havde de næsten glemt. Det var jo 40 år siden. 40 år. De havde de næsten glemt Herren deres Gud efter 40 år i ørkenen. * Åbenbaringsteltet. Gammelt og slidt. * Pagtens Ark. en var der stadig, men gammel. * De 10 bud. Var måske kun på de to tavler, men var forsvundet fra deres hjerter. * Påskelammet. De havde også glemt at fejre det. Det var forsvundet * Moses. Denne gamle profet. De havde dyrket en guldkalv i ørkenen. Og i ved fra Stefanus’ tale før sin stening, at folket også dyrkede Himlens hær (ApG 7,42-43). Men Moses fik af Herren at vide, at han skulle holde denne tale og minde folket om alt det, de var ved at glemme. Han indledte sådan: Herren vor Gud tale til os ved Horeb. … Dengang sagde jeg til jer: Alene kan jeg ikke bære jer. Måtte Herren, jeres fædres Gud, lade jer blive tusind gange så mange og velsigne jer, som han har lovet jer. Hvorfor skulle jeg alene kunne bære alt det besvær, der er med jer, al jeres kiv og strid? (5 Mos 1,6 og 9-12). * Herren vor Gud førte os ud af slaveriet. * Han gav jer påsken. Lammets blod redder jer. * Ham straffede Farao og alle hans troldmænd. * Han gav jer de 10 bud på Sinai. * Han gav jer gudstjenesten i teltet, hvor I kunne Guds ord gennem Moses. Men Moses havde fået modstand på ørkenvandringen. Når han fortalte folket, hvad Herren havde sagt, lød det fra Kora: «Nu kan det være nok! Hele menigheden er hellig, alle som én, og Herren er midt iblandt dem. Hvorfor ophøjer I jer så over Herrens forsamling?» (4 Mos 16,3). Han sagde med andre ord: ”Hvem tror du, at du er? Vore tanker og ideer kan vel være lige så gode.” Da Moses hørte det, kastede han sig ned. (v4). Forfærdeligt! Folket ville høre på sig selv i stedet for på Herrens tjener. Judas siger det i sit brev: Mine elskede, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor frelser har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget til de hellige. For der har sneget sig nogle mennesker ind, som er ugudelige, misbruger Guds nåde til tøjlesløshed og fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus. (Judas v3-4). Og han nævner Kains vej, Bileams vildfarelse og Koras opsætsighed (v11). Vor kristne tros indhold er ikke til debat i menigheden. Den skal ikke omskrives i vor tid. Den blev én gang for alle overgivet til de hellige. Kæmp for den tro. Kæmp for at holde dig til Bibelen. Hør på Jesus. Lyt til apostlene. Stol på Ordets tjenere, som, Gud har givet sin menighed og som holder fast ved Ordet om Korset.   3. Det nye? Men er der ikke noget nyt? Noget spændende? Noget andet, som vi kan se frem til? JO! ”Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde.” Den profet er Jesus. Det er ham og hans ord, som gælder. Og hans ord er nok for dig. Teltet i ørkenen er forsvundet. Ja. Templet er ikke hos os. Nej. Men Guds Søn er kommet. Han sagde: Bryd dette tempel ned, og jeg vil bygge det op på 3 dage. Han giver os al den åbenbaring og alt det håb, vi har brug for. Vejledning og hjælp. Men også frelse fra vore synder, fra døden og fra Djævelen! ”En profet som mig, fremstået for dig, en af dine egne.” Et menneske, en af dine egne. Vi tror på Jesus Kristus. Guds enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria! Et menneskebarn blev født. Det barn er det nye. Han er vort håb i alle de udfordringer, der er vore. Dem alle! Der står om ham i Skriften: ”Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens vælde, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. … Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre ofr over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. (Hebr 2,14-15 og 17-18) Når vi står ved dødens flod og mærker, døden i hverdagen med frygt, usikkerhed og angst, da træder Han, Jesus hen til os i Ordet og i Dåben og Nadveren og siger: Jeg gik over floden. Døde i dit sted. Og husk: Jeg har døbt dig og iklædt dig mig selv. Og Jeg vil være med dig alle dage indtil verdens ende. Moses siger: ”Ham skal I adlyde!” Det samme ord lød på forklarelsens bjerg, hvor Jesus åbenbarede sin guddomsherlighed for 3 disciple. Og der lød en røst fra skyen: «Det er min udvalgte søn. Hør ham!» Og da røsten lød, var kun Jesus at se. (Luk 9,35-36). Og i evangeliet i dag hjælper en kvinde i skaren os, når hun siger: "Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!" Maria var mor til Jesus! Hvilken nåde og ære! Og Jesus svarede hende og siger til os: "Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!" Derfor: ”lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer.” Men hvorfor ham og kun ham? Fordi det er i Jesus og kun i ham, at vi frelses og har håb. Ikke i jer selv. Ikke i andre mennesker. Ikke i naturen. Ikke i jeres egne ofre, selv om I endda ofrer jeres børn. Søg ikke religiøse svar i jer selv eller i verden. Men søg Gud i Jesus Kristus. Han er ”Gud med os!” Han ved om alt det, der rumsterer inde i dig af tvivl, skyld, fortabthed, skam og nedtrykthed. Han ved det alt sammen. For han blev som en af os og bar vore synder. Og han elsker dig! Og når det gælder den åndelige verden og døden, så er det også Jesus og kun Jesus, vi skal spørge. Han døde på korset og blev lagt i graven. Og opstod fra de døde 3. dag. Derfor er det også ham og kun ham, som kan frelse os fra sygdom, død og grav. Ham, og ham alene. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk