Bryllup: velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Præludium
Første salme
Introitus
Salme 100
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
Tjen Herren under glædessang,
træd frem for ham under jubel!
Forstå, at Herren er Gud,
han har skabt os, og ham hører vi til,
vi er hans folk og de får, han vogter.
Gå ind ad hans porte med takkesang,
ind i hans forgårde med lovsang,
tak ham, pris hans navn!
For Herren er god,
hans trofasthed varer til evig tid,
hans troskab i slægt efter slægt
Hilsen og bøn
P: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader, vi takker dig, fordi du har givet os livet med alle dets gaver.
Vi takker dig også for dem, som har vist os kærlighed og hjulpet os, fra vi var børn og indtil denne dag.
Vi beder dig, se i nåde til os trods vore synder, giv os også herefter, hvad vi behøver,
og forny hver dag den indbyrdes kærlighed, der er en afglans af din evige omsorg og nåde imod os, ved Jesus Kristus, vor Herre.
M: Amen!
Skriftlæsning
Lad os høre Guds ord om ægteskabet:
I Skabelsens bog står der skrevet: Gud sagde: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os.” Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: “Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den” (1 Mos 1,26-28). Og Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham” (1 Mos 2,18).
Men efter at synden var kommet ind i verden, sagde Gud til kvinden: “I smerte skal du føde børn!” Og til manden sagde han: “I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget” (1 Mos 3,16.19).
Og vor Herre Jesus Kristus siger: “Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: 'Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød'? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille” (Matt 19,4-6).
Og selv var vor Frelser gæst ved brylluppet i Kana og åbenbarede der sin herlighed (Joh 2,1-11).
Jesu kærlighed til kirken er det kristne ægteskabs høje og hellige forbillede.
Apostelen siger: “I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.
Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme” (Ef 5,22-28).
Derfor ved vi, at ægtestanden er Guds gode ordning for samlivet mellem mand og kvinde og velsignet af ham.
Amen.
Anden salme
Tale Brudeparret bliver siddende under talen.
Tilspørgsel og velsignelse
BR og BG, I har i formiddag overfor den borgerlige myndighed sagt ja til at leve i ægteskab.
Vi er nu sammen her for Guds ansigt, for at I kan sige jeres ja overfor Gud og menigheden,
for at jeres ægteskab kan begynde i Jesu navn og helliges ved Guds ord og bøn.
Så spørger jeg dig, BG for Guds åsyn og overfor denne kristne menighed:
Vil du have BR, som hos dig står, til din ægtehustru?
- Ja.
Vil du elske og ære hende og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?
- Ja.
Ligeså spørger jeg dig, BR.:
Vil du have BG, som hos dig står, til din ægtemand?
- Ja.
Vil du elske og ære ham og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad?
- Ja.
Så giv hinanden hånden derpå!
Præsten lægger sin hånd på brudeparrets hænder og siger:
Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet det for Gud og for os, som er her til stede, og har givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg nu, at I er rette ægtefolk både for Gud og mennesker. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn! Amen.
Brudeparret giver hinanden ringene
Vær da tro mod hinanden både i gode og onde dage. Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov (Gal 6,2).
Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre (Kol 3,13).
Sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn (Ef 5,20).
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak (Fil 4,6).
Kærlighedens og fredens Gud være med jer!
Amen.
Forbøn
Lad os alle bede! Brudeparret knæler og menigheden rejser sig. Præsten siger derpå under håndspålæggelse:
Almægtige, evige Gud og kære Fader, du som har villet, at mand og kvinde skulle være ét; vi beder dig, at du i din barmhjertighed vil give denne brudgom og brud nåde og velsignelse både til legeme og sjæl. Bevar dem i deres dåbs-pagt, som du sluttede med dem, da de var spæde. Og bevar dem i den ægteskabs-pagt, som de nu har sluttet med hinanden i tillid til din trofasthed mod dem. Lad dem vandre sammen gennem livet i din kærlighed, og velsign dem - og gør dem til velsignelse for hinanden, og for familie og for alle dem, du sætter dem iblandt. Lad dem leve her som dine børn og engang salmes hos dig i dit evige rige. Amen.
Efter bønnen bedes Fadervor (menigheden beder med i kor).
Fadervor, du, som er i Himlene!
Helliget vorde dit navn; komme dit rige;
ske din vilje som i Himmelen, således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere;
led os ikke ind i fristelse;
men fri os fra det onde;
thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Derefter træder præsten lidt tilbage og siger:
Herren velsigne jer og bevare jer!
Herren lade sit ansigt lyse over jer og være jer nådig!
Herren løfte sit åsyn på jer og give jer fred!
Amen.
Tredje salme
Hilsen, bøn og velsignelse
P. Herren være med jer!
M. Og med din ånd!
P. Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig, fordi du af din nåde har indstiftet ægteskabet og for den velsignelse og beskærmelse, du dermed har givet os.
Vi beder dig bevare denne din ordning og velsignelse urokket iblandt os.
Vær med din nåde hos alle, der har givet sig sammen i ægteskab. Lad din Helligånd lede og styre os, så vi ikke giver årsag til uvilje og vrede, men lever med hinanden og vore børn i kærlighed og gudsfrygt.
Lad os i lykke og ulykke kende din nådige hjælp og velsignelse, indtil vi bliver til evig tid salige ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed!
M. Amen!
Præsten vender sig mod menigheden og lyser velsignelsen:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
M. Amen, amen, amen!
Fjerde salme Forældre, brudepar og præst hilser på hinanden i koret.
Evt. bekendtgørelser
Postludium Orglet spiller, mens brudeparret går ud af kirken. Brudgommen til venstre for bruden.
Gudstjeneste med bryllup. Præster i Den ev.-luth. Frikirke kan søge Kirkeministeriet om bemyndigelse til at forette vielse med borgerlig gyldighed.
Præludium
1. salme
Introitus Salme 100 (eller en anden lovsalme. Kan synges af præsten, gerne i veksel med menighed eller med et kor)
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
Tjen Herren under glædessang,
træd frem for ham under jubel!
Forstå, at Herren er Gud,
han har skabt os, og ham hører vi til,
vi er hans folk og de får, han vogter.
Gå ind ad hans porte med takkesang,
ind i hans forgårde med lovsang,
tak ham, pris hans navn!
For Herren er god,
hans trofasthed varer til evig tid,
hans troskab i slægt efter slægt
P: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader, vi takker dig, fordi du har givet os livet med alle dets gaver. Vi takker dig også for dem, som har vist os kærlighed og hjulpet os, fra vi var børn og indtil denne dag.
Vi beder dig, se i nåde til os trods vore synder, giv os også herefter, hvad vi behøver, og forny hver dag den indbyrdes kærlighed, der er en afglans af din evige omsorg og nåde imod os, ved Jesus Kristus, vor Herre.
M: Amen!
Skriftlæsning
Lad os høre Guds ord om ægteskabet:
I Skabelsens bog står der skrevet:
Gud sagde: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os.” Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: “Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den” (1 Mos 1,26-28).
Og Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham” (1 Mos 2,18).
Men efter at synden var kommet ind i verden, sagde Gud til kvinden: “I smerte skal du føde børn!” Og til manden sagde han: “I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget” (1 Mos 3,16.19).
Og vor Herre Jesus Kristus siger: “Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: 'Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød'? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille” (Matt 19,4-6).
Og selv var vor Frelser gæst ved brylluppet i Kana og åbenbarede der sin herlighed (Joh 2,1-11).
Jesu kærlighed til kirken er det kristne ægteskabs høje og hellige forbillede.
Apostelen siger: “I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.
Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme” (Ef 5,22-28).
Derfor ved vi, at ægtestanden er Guds gode ordning for samlivet mellem mand og kvinde og velsignet af ham.
Amen.
2. salme
Tale Brudeparret bliver siddende under talen.
Tilspørgsel og velsignelse
Så tilspørger jeg dig, BG for Guds åsyn og overfor denne kristne menighed: Vil du have BR, som hos dig står, til din ægtehustru?
- Ja.
Vil du elske og ære hende og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?
- Ja.
Ligeså spørger jeg dig, BR: Vil du have BG, som hos dig står, til din ægtemand?
- Ja.
Vil du elske og ære ham og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad?
- Ja.
Så giv hinanden hånden derpå!
Præsten lægger sin hånd på brudeparrets hænder og siger:
Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet det for Gud og for os, som er her til stede, og har givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg nu, at I er rette ægtefolk både for Gud og mennesker. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn! Amen.
Brudeparret giver hinanden ringene.
Vær da tro mod hinanden både i gode og onde dage og under de byrder, som Gud for syndens skyld har lagt på menneskelivet, også i ægtestanden.
Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov (Gal 6,2).
Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre (Kol 3,13).
Sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn (Ef 5,20).
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak (Fil 4,6).
Kærlighedens og fredens Gud være med jer!
Amen.
Forbøn
Lad os alle bede!
Brudeparret knæler og menigheden rejser sig. Præsten siger derpå under håndspålæggelse:
Almægtige, evige Gud og kære Fader, du som har villet, at mand og kvinde skulle være ét.
Giv i din barmhjertighed denne brudgom og brud nåde og velsignelse både til legeme og sjæl. Bevar dem i den pagt, som du sluttede med dem, da du genfødte dem og gjorde dem til dine børn i dåben.
Og bevar dem i den ægteskabs-pagt, som de nu har sluttet med hinanden i tillid til din trofasthed og hjælp. Lad dem vandre sammen gennem livet i din kærlighed, og velsign dem. Gør dem til velsignelse for hinanden, og for familie og for alle dem, du sætter dem iblandt. Lad dem leve her som dine børn og engang salmes hos dig i dit evige rige. Amen.
Efter bønnen bedes Fadervor (menigheden beder med i kor).
Fadervor, du, som er i Himlene!
Helliget vorde dit navn; komme dit rige;
ske din vilje som i Himmelen, således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere;
led os ikke ind i fristelse;
men fri os fra det onde;
thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Derefter træder præsten lidt tilbage og siger:
Herren velsigne jer og bevare jer! Herren lade sit ansigt lyse over jer og være jer nådig! Herren løfte sit åsyn på jer og give jer fred!
Amen.
3. salme
Hilsen, bøn og velsignelse
P. Herren være med jer!
M. Og med din ånd!
P. Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig, fordi du af din nåde har indstiftet ægteskabet og for den velsignelse og beskærmelse, du dermed har givet os.
Vi beder dig bevare denne din ordning og velsignelse urokket iblandt os. Vær med din nåde hos alle, der har givet sig sammen i ægteskab. Lad din Helligånd lede og styre os, så vi ikke giver årsag til uvilje og vrede, men lever med hinanden og vore børn i kærlighed og gudsfrygt.
Lad os i lykke og ulykke kende din nådige hjælp og velsignelse, indtil vi bliver til evig tid salige ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed!
M. Amen!
Præsten vender sig mod menigheden og lyser velsignelsen:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
M. Amen, amen, amen!
4. salme
Evt. bekendtgørelser.
Postludium Orglet spiller, og menigheden rejser sig, mens brudeparret går ud af kirkesalen (brudgommen til venstre for bruden).