Evangelisk: Vi kalder os først og fremmest "evangeliske", fordi Gud har givet os troen og livet ved EVANGELIET om JESUS KRISTUS
Luthersk: Med "luthersk" viser vi hen til den lutherske reformation i 1500-tallet, hvor evangeliet kom tilbage i kirkens lysestage. Vi henviser særligt til de lutherske bekendelsesskrifter, hvor evangeliets lære er fremlagt i overensstemmelse med Bibelen.
Frikirke: Vi er "fri-kirke", fordi vi mener, at en kristen kirke bør være fri af statens indblanding, og da særlig i en tid, hvor staten regeres af ministre, som ikke uden videre kan forudsættes at bekende sig til Jesus Kristus, og hvor folkekirken ledes af biskopper, som desværre ikke kan forventes at vogte og vejlede i overensstemmelse med evangeliets ord.
Den Evangelisk-Lutherske Frikirke er registreret som "godkendt trossamfund" af de danske myndigheder. Se Kirkeministeriets fortegnelse over "anerkendte" og "godkendte trossamfund", LINK
Menighederne i Den Evangelisk-Lutherske Frikirke ved sig som en del af Jesu Kristi kirke på jord og i himmel
Vores eksistens og liv afhænger af, om vi lever af evangeliet om Jesus Kristus.
Vores eksistensberettigelse i verden afhænger af, om vi lever for at prædike og udbrede budskabet om Jesus Kristus i verden.
Jesus siger: "Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie!" (Joh 8,31-32). "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" (Matt.28,18-20).
Den lutherske Bekendelse siger i Den augsburgske Bekendelse artikel 7 om kirken: Ligeledes lærer vore menigheder, at der stadig vil vedblive at være én hellig kirke. Men kirken er de helliges forsamling, i hvilken evangeliet forkyndes rent, og sakramenterne [dåb og nadver] forvaltes ret.
Kirken bekender sig til Bibelen som Guds ord, og til de oldkirkelige trosbekendelser og de lutherske bekendelsesskrifter som en sand og forpligtende udlægning af den kristne lære.
Bibelen eller Den hellige Skrift: Vi tror, at Gamle og Nye Testamentes bøger er Guds troværdige og ufejlbare ord, inspireret af Helligånden og skrevet af profeter og apostle. - Bibelen er vor eneste kilde og rettesnor for kristen tro, lære og liv.
Kirkens tre oldkirkelige trosbekendelser: Vi bekender os til den kristne tro, sådan som den op gennem århundrederne er blevet bekendt i Den apostolske Trosbekendelse, Den nikænske Trosbekendelse og Den athanasianske Trosbekendelse. - Den apostolske trosbekendelse bruges i forbindelse med dåb, dåbsundervisning og konfirmation, og som lovsang ved søndagens gudstjeneste. - Den nikænske trosbekendelse bruges ved jul og påske og i forbindelse med altergang.
De lutherske bekendelsesskrifter, herunder Luthers Lille Katekismus, Den augsburgske Bekendelse. Vi bekender os til den kristne lære, sådan som den ud fra Guds ord er fremlagt og udlagt i De lutherske Bekendelsesskrifter (Konkordiebogen). - Kirkens bekendelsesskrifter har for os et dobbelt formål: 1) at sammenfatte den kristne lære og troens indhold på en enkel og klar måde til brug i kristen oplæring og i gudstjenestens lovsang og tilbedelse; 2) at bekende den sande tro som et værn imod falsk lære. - Kirkens bekendelsesskrifter står ikke over Bibelen, men bygger på Bibelen.
Den ev.-luth. Frikirkes første menighed blev stiftet i København 1855 med N.P. Grunnet som præst. Det skete kun få år efter, at der med grundloven var indført religionsfrihed i Danmark.
Baggrunden var den tids kirkelige rationalisme (frafald fra Bibelen som Guds ord og fornægtelse af trosbekendelsen).
Motivationen kom fra en fast tillid til, at Jesus Kristus sørger for sin menighed og bygger sin kirke ved en klar forkyndelse af evangeliet, og ved en ret forvaltning af dåb og nadver.
I slutningen af 1800-tallet voksede menigheder frem på Sjælland, Langeland, Fyn, Bornholm og i Jylland.
I 1900-tallet oplevede menighederne både fremgang og tilbagegang. Yngste menighed er Gratia menighed i Århus (stiftet i 1984).
Nærmere oplysninger vedr. kirkefællesskab fås i menighederne eller ved henvendelse til
Sekretariatet, Evangelisk Luthersk Frikirke, Skejbygårdsvej 23, 8240 Risskov.
Gudstjeneste er søndags-glæde!
Søndag er Herrens dag - opstandelsens dag - livets dag!
Kirkegang i lykke og ulykke, i sorg og glæde, i enhver alder og situation.
Dåb og begravelse, konfirmation og bryllup, almindelige søndage og store helligdage og i hverdagen.