Fælles-protestantisk enhedserklæring: "Leuenberg-konkordien" kommenteret
Leuenberg-konkordien er en enhedsklæring fra 1973 mellem protestantiske kirker i Europa. Den blev aktualiseret, da den blev underskrevet i 2000 af Den norske Kirke og i 2001 af Den danske Folkekirke.Kommentarer fra Den Evangelisk -Lutherske Frikirke
"Fællesskab af protestantiske kirker i Europa" præsenterer sig på web-adressen: http://www.leuenberg.net/
Kirkefællesskabet består over 100 medlemskirker, som kalder sig metodister, reformerte, fælles-protestantiske, evangeliske og lutherske. Efter at de har tilsluttet sig "Leuenberg-konkordien", har disse kirkesamfund fået kirkefællesskab med hinanden, dsv. at præster kan prædike på trærs af kirkernes grænser, og man holder altergang sammen.
Link: http://www.interchurch.dk/internationale-org/leuenberg-kirkefaellesskabet/leuenberg-konkordien/.
Engelsk: https://www.ekd.de/english/leuenberg_agreement.html.Den evangelisk-lutherske Frikirke er ikke medlem af dette fælles-protestantiske kirkefællesskab, men bliver i stedet ved den Augsburgske Bekendelse af 1530.
Vi erkender, at der er sket meget siden 1530.
- Tiden er en anden i dag.
- Bibelforskning drives på nye og andre måder.
- Nye tankeformer er vokset frem.
- Kun få regner i dag Bibelen for Guds ord
- Troen på Jesus Kristus for Guds Søn, undfanget af Helligånden og født af jomfru Maria omtolkes i strid med det bibelske vidnesbyrd
- Forståelsen af synd og nåde, frelse og dom er undergået dybe forandringer.
- Teologien skabes i menneskets eget billede i stedet for efter Kristi billede på Skriftens grund.De forandringer, som kommer til udtryk i "Leuenberg-konkordien" i forhold til De lutherske Bekendelsesskrifter fra reformationstiden, er langt på vej udtryk for frafald fra Kristus og Skriften. Begrundelsen følger nedenfor.
Vi opfordrer flere til at studere Leuenberg-konkordien af 1973 og Den Augsburgske Bekendelse af 1530 og at sammenligne - og derefter sige videre, hvad de når frem til. Vi vil med denne web-side bidrage til en debat, som hidtil praktisk taget udeblev, da Folkekirken underskrev i 2001, men som stadig kan være væsentlig at føre.
Kommentarer er meget velkomne på post@vivit.dk