Vi tror på det evige liv

Den evangelisk-lutherske Frikirkes 151. årsmøde i Langelands Menighed, 15.-16. juli 2006

Temaforedrag på årsmødet den 16. juli 2006 på Humble Efterskole.

”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus” (Joh 17,2-3). Vi søger alle lykke og liv. Vores søgen fører os vidt omkring. Nogle rejser og oplever smukke lande og fremmede kulturer. Andre rejser i litteraturens, musikkens eller filmens verden. Og alle ønsker vi at skabe et lille fristed eller paradis der, vor vi hører hjemme. Men uanset hvordan vi rejser, og hvor vi bor, mærker vi til stadighed, at vi lever i en verden, hvor smerte, forgængelighed og død får det sidste ord. Alligevel kan en kristen bekende med håb: „Jeg tror på det evige liv!“ Det er uendeligt stort.

Evigt liv og evig dom

Kristus har lært os, at der er to udgange fra dette liv: Evig salighed hos Gud eller evig dom borte fra Gud.
Evig salighed kaldes i Skriften „det evige liv“: Matt 25,46; Joh 3,16; 5,29; 10,28; 17,2-3; ApG 13,48; Rom 5,21; 6,23; 1 Tim 1,16.
Evig dom benævnes derimod aldrig som „liv“. I stedet bruges betegnelser som fortabelse, evige ild, evig dom, evig afsky og evig undergang: Dan 12,2, Matt 7,13; 18,8; 25,41.46; Joh 5,29; Hebr 6,2; 2 Thess 1,9.

Liv og sand lykke er en gave fra Gud, som har skabt os og givet os sin søn som frelser. Det evige liv findes hos ham og ingen andre steder. Det er udelukkende i tillid til Jesus Kristus, at vi kan tro på frelsen fra dommen og bekende: „Vi tror på det evige liv!“ Vi vil her se nærmere på, hvad det evige liv er, og hvordan vi kan leve deti troen allerede her på jorden.

1. Det evige liv hos Gud

Den nye verden

På grund af Guds løfte tror vi, at himmel og jord skal forgå, og at Gud vil skabe nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. Vi skal komme der, fordi Gud har lovet os det. Han har sluttet pagt med os i dåben og givet os tillid og tro. Den evige salighed er tros-rejsens mål. Vi længes efter og ser frem til ankomsten til landet bag bjergene, til herlighedens land. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor (2 Peter 3,13).

Herlighed og glæde

Gud beskriver mange steder i Bibelen for os, hvordan det evige liv vil blive: en herlighed uden lidelse og smerte, og en uudsigelig og forklaret glæde: Gud skal rejse sit telt over dem, som når frem, og hvor ingen skal sulte eller tørste, hvor hver tåre bliver tørret af deres øjne (Åb 7,16-17). Vi skuer ind i en herlighed og salighed, som overgår al erkendelse og fyldes med hele Guds fylde (Ef 3,19). Vi skal fyldes med en uudsigelig, forklaret glæde, fordi vi er nået frem til troens mål: vore sjæles frelse (1Pet 1.8-9).

Sjæl og legeme i herligheden

Når vi får del i den evige salighed, vil Gud ikke blot lade os være hos sig i herligheden, men også herliggøre vores sjæl og legeme. I den evige salighed vil vi opleve en personlig forandring, som overgår alt, hvad vi kan forestille os. Nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham som han er (1 Joh 3,2). Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det samme skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt (Fil 3,20-21). Det evige liv er ikke blot fravær af lidelse og sorg, heller ikke at vi kommer tilbage til tiden før syndefaldet, til paradisiske tilstande, men at vi skabte mennesker flyttes ind i evigheden, som er evighed og ikke tid. Guds Søn er kom til os fra hjemlandet og sagde i sin bøn til Gud Fader, før sin hjemrejse: Jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig. For du har elsket mig, før verden blev grundlagt (Joh 17,24).

Det er sikkert og vist

Bibelordet for det kommende år fortæller os, at alt dette findes hos Jesus Kristus i hans person og plan. På grund af ham tror vi, at vi skal komme i havn hos ham og være hos ham i evighed. Det er ikke et usikkert håb. Heller ikke vage forestillinger. Det er ikke vore håbefulde forestillinger om fremtiden. Det kan ofte opleves svagt og vagt, fordi vores tro er svag og vag. Men det står klart og stærkt og sikkert i Guds ord, i Bibelen, og Helligånden gør det stærkt i vore hjerter og liv – ved troen på Jesus. Det er knyttet til og udspringer af ham, som er troværdig, sandfærdig, pålidelig, og som har givet sig selv hen for os alle. Jesus Kristus. Det er givet os gennem åbenbaring i Bibelen ved Jesus Kristus, som er vores herre.

2. Hvordan kan vi leve det evige liv her i troen?

Det evige liv kan leves allerede nu. For dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Troen på det evige liv griber ind og giver os håb og styrke til at vandre sammen i tro på Gud

Vi lever det evige liv, når vi vandrer i tro på Jesus Kristus

Det evige liv er at kende ham, og det er ham, der giver det: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16). Gud sendte sin søn, for at … for at enhver som tror ikke fortabes, men får evigt liv. Troen på det evige liv vokser hver dag frem af troen på Jesus Kristus. For at leve med dette perspektiv og håb i hverdagen, skal vi hver morgen vende os med vore hjerter til ham i morgenbøn. Hvad vi ser i spejlet på badeværelset, hører i radioavisen i køkkenet og har skrevet ned i dagens kalender, som ligger i tasken, har alt sammen sin betydning. Men ustandseligt er det mest afgørende, at vi ser Herren, hører om hans vilje med os og lever endnu en dag med vores trofaste Herre Jesus Kristus. Han siger jo: For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag (Joh 6,40). Og apostelen Paulus tilføjer, at vores liv er et liv i tro: For vi lever i tro, ikke i det, som kan ses (2 Kor 5,7).

Lad os sammen leve i troen på Jesus Kristus og stadig lære ham bedre og bedre at kende. Det er det evige liv.

Vi lever det evige liv, når vi hører hans ord og tror på Gud

Jesus har lært os, at det evige liv er tæt knyttet sammen med hans ord. Ligesom han skabte verden ved sit ord, sådan giver han også troen og det evige liv ved at tale til os. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet (Joh 5,24). Hvis film og litteratur, rejser og musik kan give os herlige oplevelser, så kan Jesu ord give os det, som er langt større og vigtigere. Når vi hører hans ord og tror på Gud, er vi allerede gået over fra døden til livet. Det evige liv vokser frem, når han taler til os. Derfor er gudstjeneste, bibelundervisning, sjælesorg, kirkebygninger, givertjeneste og præstekald vigtige emner for os. For de tjener alle det store formål: at vi som kristne kan samles om evangeliet og høre det - og således leve det evige liv. Vi skal høre evige livs ord i den bitre og vanskelige virkelighed, som er vores. Sådan bevares håbet, når alle jordiske drømme brister. Og sådan deler vi håber med hinanden og med andre. Jesus peger selv på, at vi har evigt liv gennem Skrifterne, dvs. gennem Bibelens skrifter. I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv (Joh 5,39-40). Vi skal læse i Den hellige Skrift og søge Jesus og det evige liv dér. For Skrifterne vidner om ham. Han siger også: De ord, jeg har talt til jer, er Ånd og liv (Joh 6,63). Der er et mylder af liv og salighed i bibelens skrifter. Lad os hjælpes ad med at læse, lytte, lære, forstå og tage imod Guds ord. Vi har desuden to sakramenter, hvor ordet synliggøres, og hvor Gud stadfæster det for os på en særlig måde: i dåben og i nadveren. Når fristelser og verdsligt begær vil drage os bort fra Herren, og når andre vender ryggen til Bibelens ord, og vi bliver spurgt: ”Vil I også gå jeres vej?” da må vi svare med apostelen Peter: ”Herre, hvem skal vi gå til? Du har edet evige livs ord, og vi tror og vi ved, at du er Guds hellige” (Joh 6,67-68).

Lad os sammen holde os til Skrifterne, som er Guds klare og ufejlbare ord, som vidner om Kristus.

Vi lever det evige liv, når vi sætter livet på spil for Jesu skyld og for andre menneskers skyld

Mennesker kan godt vove livet for at opleve noget stort. Men det er ikke naturligt for os at sætte livet til for andres skyld. Men Jesus siger, at det er sådan, at det evige liv viser sig hos dem, som tror på ham. Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv (Joh 4,14). Jesus sagde sådan til en samaritansk kvinde, der var udstødt, misbrugt, skyldig og bange. Hun blev en kilde til evigt liv for andre i den by, hvor hun boede. Hun fik troen på Jesus som Messias og verdens frelser. Og hendes hun delte troen med andre, så også de kunne få del i den samme tro og det evige liv. Vi skal tjene hinanden og bruge vores liv for hinanden. Apostelen Paulus siger det sådan: Hvorfor udsætter vi os for fare hvert øjeblik? Ja, brødre, så sandt I er min stolthed i Kristus Jesus, vor Herre: Hver dag dør jeg. Og hvis det kun var med et menneskeligt håb, jeg kæmpede med vilde dyr i Efesos, hvad gavnede det mig så? Hvis døde ikke opstår, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø (1 Kor 15,30-32). Her mærker vi, at det evige liv er en kraft, som kan og skal bruges i dette liv, så vi lever for hinanden. Lev det overfor din ægtefælle. Dø for hende! Lev for ham! Lev for din menighed. Lad dig slide op i tjeneste for Herren og for hans folk her i verden. Dø for dine medkristne. Troen på det evige liv gør os usårlige og giver os kæmpekræfter til at udføre små og store ting. Som kristne er vi alle kaldet til at bruge vores liv og give det til ham, som er vores frelser. Jesus siger: Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det (Matt 16,25). Og han tilføjer: Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvadv jeg påbyder jer (Joh 15,12-14). Vi er Jesu venner - og dermed også hinandens venner. Det er værd at leve for sine venner – og at dø for dem.

Lad os leve det evige liv, idet tjener hinanden og andre i kærlighed - trofast til døden.

Leif G. Jensen