Spørgsmål & Svar

Kære Evangeliske-Lutherske Frikirke! Hvorfor giver I indtryk af, at søndagen er helligdag, når der står i "Den autoriserede bibeloversættelse fra 1948" i ordforklaringen, at sabbaten er om lørdagen? Mvh. Jesper Jesper i vivit.dk's gæstebog

Kære Jesper! TAK for dit spørgsmål i vivit.dk's gæstebog! Du skriver: "Hvorfor giver I indtryk af, at søndagen er helligdag, når der står i "Den autoriserede bibeloversættelse fra 1948" i ordforklaringen, at sabbaten er om lørdagen?" Sabbaten er lørdagen. Det er der ingen tvivl om. Jeg er helt enig med dig i udgangspunktet. Men hvorfor da ikke bruge lørdagen, men søndagen som hvile- og helligdag? Lad mig nævne 7 punkter med henvisning til, hvordan Jesus og apostlene har vist os, at vi skal holde hviledagen hellig, og at søndagen i Nye Testamente står lige med sabbatsdagen. 1. GAMLE TESTAMENTEs UNDERVISNING På Jesu tid holdt man sabbatten hellig, den syvende dag i ugen. Det var påbudt i Moseloven (2 Mosebog 20). Og der blev henvist til at Gud hvilede på den syvende dag. En gave til mennesket i en verden med slid og slæb. Derfor holdt man med rette sabbatten hellig i Gamle Testamentes tid og på Jesu tid. Desuden holdt man nymåne, påske, pinse og løvhyttefest og forsoningsdag. Disse dage var helligdage, uanset om det var sabbatter eller andre ugedage. 2. NYE TESTAMENTEs UNDERVISNING I Nye Testamente fortælles det, at disse påbud og regler var skygger af Kristus, og at de pegede hen på vores Frelser, Jesus. Sabbatten pegede hen på den evige hvile, som han vil give til dem, som tror på ham. Se f.eks. Hebr 4,9-10, hvor der med ud­gangs­punkt i sabbatten peges hen på den evige sabbatshvile, som vi venter på: den evige salighed hjemme hos Gud: For hvis Josva havde ført dem ind til hvilen, ville Gud ikke senere have talt om en anden dag. Altså venter der Guds folk en sabbats­hvile. For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. Og Hebr 8,5: De [præsterne ved hel­lig­dommen i Jerusalem] tjener ved en hellig­dom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: »Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget. Og Hebr 10,1: For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. 3. VI, DER LEVER I EFTER JESU DØD OG OPSTANDELSE Det betyder for os, som lever i Nye Tes­ta­mentes tid (dvs. efter Kristi død og opstan­delse - og inden Jesu andet komme), at vi ikke længere skal bringe ofre, som de brag­te ofre i Gamle Testamentes tid. For Jesus har bragt det fuldkomne sonoffer. Budene om ofringer i templet er afløst af et andet bud: nemlig at vi skal give os selv hen i Kristi efterfølgelse og ofre os for hinanden. Det er vort offer i dag. Vi skal ikke længere bringe lam, tyre og buk­ke som ofre, selv om det var påbudt i Gamle Testamente. Det gælder også nymåne, sabbat og påske­fest, f.eks. Apostelen Paulus tager det op i Kolossenserbrevet, hvor han bl.a. siger: Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men lege­met selv er Kristus (Kol 2,16-17). 4. VI BEHØVER EN HVILE- OG HELLIGDAG Men det betyder ikke, at kristne ikke behø­ver nogen hviledag eller helligdag. Vi har - ligesom Guds folk i Gamle Testamente - hårdt brug for at hvile. Og vi har lov til det. Det er en gave. En dag om ugen. Og for at blive i troen på Jesus Kristus, har brug for at samles i Guds hus - mindst en gang om ugen. Gud har givet os lov. Og han kalder alvorligt på os. "Kom!" Hvile­dagen skal holdes hellig!! Han har desuden indstiftet den hellige nadver, hvor han udtrykkeligt siger: “Gør dette så ofte I drikker og spiser det til min ihukommelse!” Det er ikke en frivillig sag for en kristen at holde gudstjeneste og gå til alters. Samtidig siger Jesu apostle, at man ikke skal lade nogen dømme en kristen på grund af spørgsmål om mad og drikke, fester, nymåne eller sabbatter. For det er kun "en skygge" af det, som skal komme (Kol 2,16-17). Og derpå understreger apostelen, at Kristne skal holde hviledagen hellig i den betydning, at de samles og holder fast ved Kristi ord. Se, hvordan vi trøstes og op­mun­tres dertil: Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al vis­dom hin­anden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud (Kol 3,16). 5. KRISTNE ER IKKE BUNDET TIL EN BESTEMT DAG Derfor er vi som kristne altså frie i forhold til at overholde budet, som det var nævnt i gamle testamente (den 7. dag i ugen), men vi er bundet til at samles om frelsens ord, for at vi overhovedet kan blive salige, og for at tilbede og dyrke Gud og tjene hin­anden i menigheden. I Romerbrevet tager Paulus også dette op. Og han stiller kristne frit mht. at anse den ene dag for noget i forhold til en anden: Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin over­bevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende (Rom 14,5-9). 6. SØNDAGEN SOM HVILE- OG HELLIGDAG Søndagen er af kristne blevet brugt som helligdag, fordi Kristus stod op på den 1. dag i ugen, søndagen. Matt 28,1: Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven Joh 20,19: Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Joh 20,26: Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« ApG 20,7: Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. 1 Kor 16,1-2: Hvad angår indsamlingen til de hellige, så skal også I gøre sådan, som jeg har forordnet det for menighederne i Galatien. Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til. Men vi kunne også benytte sabbatten som helligdag. Begge kan bruges som hvile- og helligdag. Det afgørende er, at vi hører Guds ord og bevarer det i vor midte, og at vi fejrer nadver. Vi bruger søndagen som helligdag. Og det er vi glade for. Men hvis andre hellere bruger lørdagen, er det også fint. 7. DET GØR IKKE GUDS BUD MINDRE, MEN FAKTISK STØRRE OG HERLIGERE! Evangeliske kristne har forstået Bibelens undervisning sådan. I Gamle Testamentes tid var man bundet til sabbatten, til bestemt slags mad og til at ofre blodige ofre, som var en skygge af det, der skulle komme med Kristus. I Nye Testamentes tid har vi ikke blot skyggen, men Kristus selv. Nu er vi bundet til Guds løfter og til Guds hellige lov, sådan som Jesus og apostlene har udlagt den for os. Man kan derfor vælge dagen for gudstjeneste frit. Det herlige er, at alle dage faktisk er "helligdage". Vi lever jo for Herren hver eneste dag, og hver dag skulle være en dag, som var helliget ham, uanset om vi er i kirke eller ej. Med kærlig hilsen pastor Leif post@vivit.dk Telefon 75 65 16 60