Spørgsmål & Svar

Ritual for vielse af homoseksuelle: Jeg vil godt spørge om, hvilken holdning Den evangelisk lutherske Frikirke har til vielse af homoseksuelle? Er det i dag muligt for homoseksuelle par at blive kirkeligt velsignet eller få en såkaldt gudstjenstlig markering i jeres kirker? Hvis I ikke acceptere vielse af homoseksuelle, kunne der i så fald ske en ændring, hvis den danske folkekirke får et vielses ritual? Mange tak for hjælpen ! G.C. i vivit.dk's gæstebog

KÆRE G. C. Tak for dit spørgsmål i vivit-gæstebogen. Ud af det, du har skrevet, kan jeg ikke se, om du selv mener, at kristne kan leve i homoseksuelt parforhold, om du måske selv kæmper med det som et personligt problem, eller om dit spørgsmål mere er af principiel karakter. Jeg har valgt at svare på dit spørgsmål uden at tage højde for, at du selv kan være personligt ramt. Hvis du er personligt ramt, er det mit store ønske, at du vil skrive igen. For da har jeg mere at sige - og vil egentlig helst også møde dig og besvare spørgsmålet i en personlig samtale. Så velkommen tilbage! Nu til svaret: 1. Du spørger først: Hvilken holdning har Den evangelisk-lutherske Frikirke til vielse af homoseksuelle? SVAR: Den evangelisk-lutherske Frikirke siger nej til vielse af homoseksuelle. Vi henviser til, at kønsligt samliv mellem mennesker forudsætter, at man er af modsat køn, og at men lover hinanden troskab indtil døden. Bibelen taler intet sted om, at kønsligt samliv mellem to mænd eller to kvinder er Guds vilje. Tværtimod underviser profeter og apostle om, at det er imod Guds vilje (3 Mos 18,22 og Rom 1,26-27 og 1 Tim 1,9-11). 2. Dernæst spørger du: Er det i dag muligt for homoseksuelle par at blive kirkeligt velsignet eller få en såkaldt gudstjenstlig markering i jeres kirker? SVAR: Nej. Kirkelige handlinger og gudstjenestelig markering bør bygge på klare ord fra Gud. Forunden dåb og nadver har vi kun tre ceremonier, som vi kalder for "kirkelige handlinger": Nemlig 1) konfirmation af døbte, som er oplært i troen, 2) vielse af en kristen mand og en kristen kvinde i et livslangt ægteskab og 3) begravelse af kristne, som dør i troen på Jesus. Disse kirkelige handlinger kan begrundes ud fra klare ord i Den hellige Skrift og er til stor trøst og hjælp for kristne. 3. Til sidst spørger du: Hvis I ikke accepterer vielse af homoseksuelle, kunne der i så fald ske en ændring, hvis den danske folkekirke får et vielses ritual? SVAR: Nej. Ændringerne, som i disse år finder sted i folkekirken, er ændringer bort fra den kristne tro og hører ikke hjemme i en kristen kirke. Derfor vil det væres skæbnesvangert for kristne menigheder udenfor folkekirken, hvis de følger det frafald fra den kristne tro, som er så åbenlyst i folkekirken med gudstjenestelig markering af homoseksuelt samliv. Jeg henviser til uddybende svar på www.vivit.dk/svar Velkommen til at skrive kontakte mig på e-post: lgj@vivit.dk eller tlf. 75 65 16 60. Kærlig hilsen pastor Leif UDDYBNING (DET LANGE SVAR): 1. Først nogle ord om baggrunden for at udarbejde et ritual og bruge det i en kristen menighed: Sakramenter og kirkelige handlinger (herunder vielse af to mennesker i et livslangt ægteskab) skal kunne begrundes i Guds indstiftelse og ordning. Ellers bevæger man sig bort fra den kristne tro ind og over i menneskeskabt religion. En kristen menighed har ikke lov til at opfinde nye sakramenter eller foretage kirkelige handlinger, som ikke kan baseres på det, Gud har åbenbaret for os i Bibelens ord og løfter. Der er to sakramenter: Dåb og nadver. Dåben er indstiftet af Kristus (Matt 28,19). Han har sagt, at vi skal døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn - og oplære i troen. Og hans apostle underviser om, hvad dåben er og hvad den giver: genfødsel og syndernes forladelse (ApG 2,38; 1 Kor 12,13; Tit 3,5). Nadveren er indstiftet af Kristus (Matt 26,26-29). Han har sagt, at vi skal gøre det til ihukommelse af ham, og til syndernes forladelse. Og gennem sin apostel undeviser han om, hvad nadveren er, og hvad den betyder i menigheden (1 Kor 10-11). Der er tre såkaldt "kirkelige handlinger" i kirken: Konfirmation, vielse og begravelse. Disse tre kirkelige handlinger er ikke sakramenter. For Kristus har ikke knyttet syndernes forladelse hertil. Han har heller ikke udtrykkeligt sagt, at kirken skal foretage sådanne ceremonier. Alligevel kan disse tre kirkelige handlinger begrundes i Kristi ord. Konfirmation: Da Jesus Kristus gav os missionsbefalingen, sagde han: "Døb ... og lær dem at holde alt det, jeg har befalet jer..." Dermer bandt han sin kirke til at lade dåb og oplæring følges ad i kirken. Konfirmationen er en markering heraf. Den føjer ikke nogen ny nåde til dåben, men den er en markering af, at den døbte er blevet oplært i den kristne tro og nu er klar til at gå til alters i menigheden. Vielse: Jesus Kristus velsignede ægteskabet ved at lade sig føde ind i en lille familie. Selv om han var født af en jomfru - Maria - og Josef blot var hans stedfar - så er det tydeligt, at Josef og Maria levede i ægteskab under Guds velsignelse og således blev Jesu jordiske forældre. Jesus deltog også engang i en bryllupsfest og gjorde der det første af sine tegn (Joh 2). I sin undervisning om samliv mellem mand og kvinde afviste han utroskab og udlagde det 6. bud, så vi ikke behøver at være i tvivl om Guds vilje (Matt 5,27-32). Han henviste til, at Skaberen fra begyndelsen skabte mennesket som mand og kvinde og sagde: "Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød." ... Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. (Matt 19,4-8). Dette ord fra Skabelsesberetningen, 1 Mos 2, nævnes også i Efeserbrevet 5. På dette ord holdes der bryllup mellem mand og kvinde. Der er ikke nogen direkte befaling om bryllup. Men der står, at ægteskab skal "helliges ved Guds ord og bøn" (1 Tim 4,1-5). Og det kan jo netop finde sted i en kristen gudstjeneste i menigheden, hvor Guds ord bliver forkyndt, og hvor menigheden beder for brudeparret. Derfor indleder kristne ægteskabet i forbindelse med en gudstjeneste, hvor deres samliv kan helliges ved Guds ord og bøn. Det er til gengæld ikke muligt for to mænd, da der ikke findes noget ord fra Gud, som velsigner dette forhold. Tværtimod siger Gud, at de skal afstå fra det. Begravelse. Den tredje og sidste kirkelige handling, som findes i den lutherske kirke, er heller ikke direkte foreskrevet i Skriften. Men allerede i syndefaldsberetningen, 1 Mos 3 nævnes det, at vi er kommet af jord og skal blive til jord igen. I nye testamente læser vi, at Kristus selv blev begravet. Men han opstod igen. Derfor kan vi begrave den, som var døbt og troede på Kristus. Vi kan gøre det i tillid til Kristi ord og sige: Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Men af jord skal du igen opstå. Det tør vi sige, fordi Gud i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. En bagravelse har ikke Guds ord imod sig, men kan holdes med henvisning til den trøst, Gud har til os. Og den trøst deler kristne, når de holder begravelse og bærer den afdøde til graven i håb om en salig opstandelse. Dåb og nadver og de tre kirkelige handlinger (konfirmation, bryllup og begravelse) hviler altså trygt på Guds ord. 2. Vielse af homoseksuelle: Ud fra Jesu klare ord - og hans henvisning til skabelsesberetningen, står det fast a) at Gud har indstiftet ægteskabet (1 Mos 1+2). b) at ægteskab er mellem én mand og én kvinde (Matt 19,5). c) Desuden er det frivilligt. Jesus siger: "Derfor forlader en mand sin far og mor" (Matt 19,5). (Det udelukker tvang.) d) Ægteskab er en forening af mand og kvinde både åndeligt, sjæleligt og legemligt. "De to bliver ét kød" (Matt 19,5) e) Og det varer, indtil døden skiller dem ad. "Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille" (Matt 19,6). Derimod leder man forgæves i Jesu undervisning og i Bibelen i øvrigt efter en positiv beskrivelse af kønsligt samliv mellem to personer af samme køn. Der findes intet positiv udsagn i Bibelen, som kan begrunde vielse og Guds velsignelse over et sådant forhold; og der er ikke ud fra den bibelske åbenbaring baggrund for at forstå kønsligt samliv mellem to personer af samme køn på linie med ægteskabet mellem mand og kvinde. Selv om der i Bibelen ikke var et eneste ord imod homoseksuelt samliv, ville kirken ikke kunne udforme et rituale for at vie homoseksuelle. Kirken udformer jo heller ikke ritualer for bedsteforældres forhold til deres børnebørn, for venners indbyrdes forhold eller for andre forhold, selv om det er efter Guds vilje at være gode venner og tage sig sin familie og sin næste. Forholdet mellem mand og kvinde er derimod særligt fremhævet af Skaberen og Frelsern. Det er grundlaget for kirkens rituale og for den kirkelige handling. Dertil kommer - og det er det afgørende i denne sammenhæng - at profeterne og apostlene, som Guds kirke er bygget på med Jesus Kristus som hovedhjørnestenen (se Efeserbrevet 2,20), direkte advarer imod, at en mand har kønslig omgang med en mand, og at det samme også gælder for kvinder indbyrdes. Den hellige Skrift siger, at det er forkert at leve sådan. Se følgende steder i Bibelen: 1 Mos 1-2 + Matt 19 3 Mos 18,22 og 20,13 Rom 1,26-27 1 Kor 6,9-11 1 Tim 1,9-11. Derfor mangler den kristne menighed ikke blot bemyndigelse, men advares også direkte imod at stille sig bag et sådant samliv. For den treenige Gud står ikke bag, men har sagt, at det er imod hans vilje og er forbundet med ulydighed mod ham at leve sådan. 3. Problemer med at overbevise om sandheden i denne vejledning Det kan være vanskeligt at overbevise et heteroseksuelt kærestepar (en ung mand og en ung kvinde) om, at de skal vente med at leve sammen, til de har lovet hinanden troskab overfor Gud. Men her står Guds ord fast og siger, at ægteskab er forudsætning for samliv. Og den kirstne kirke har stået fast på det 6. bud indtil 19-hundredetallet, hvor mange kirkesamfund gav efter for folks livstil og undlod at kalde seksuelt samliv før ægteskab for utugt. Det påtales ikke ret mange steder som synd og ulydighed mod Gud at have kønsligt fællesskab før man bliver gift. Men Jesus taler klart nok til, at kristne ikke burde være i tvivl derom. På lignende måde kan det også være vanskeligt at overbevise et homoseksuelt kærestepar om, at de slet ikke kan leve sammen. Men som kristne må vi sætte Guds ord over vore egne følelser og stole på, at Skaberen og Frelseren ved bedre, end vi ved, og at han vil os det godt. 4. Ritualet i folkekirken Den ændring, som i disse år finder sted i Den danske Folkekirke, ved at biskopper og præster officielt indfører ritualer, som ikke blot savner bibelsk grundlag, men også strider direkte mod Guds åbenbarede vilje, er udtryk for frafald fra den sande tro. De kirkesamfund, som indfører sådanne ritualer, viser, at de ikke er "bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Jesu Kristus som hovedhjørnesten" (Efeserbrevet 2,20). Derfor er det en meget alvorlig sag. Det gør indtryk - også i Den evangelisk-lutherske Frikirke. Vore medlemmer er dybt berørt. Men det kan ikke komme bag på os, da vi jo selv kender til synd og frafald i vore egne personlige liv. Alle kristne har brug for en kirke og menighed, hvor der forkyndes og vejledes efter Guds ord. For kun på den måde får vi hjælp til at at se og indse vores skyld og til at modtage tilgivelse og nåde. Det er vor opfattelse, at folkekirkens nye ritualer på ingen måde bør være vejledende for kristne kirkesamfund. Jeg håber, at dette svar kan være dig til hjælp. Jeg uddyber gerne med henblik på et mere personligt svar. Dette e-mail-svar vil blive lagt ind på adressen http://www.vivit.dk/svar/index.htm Med kærlig hilsen pastor Leif post@vivit.dk Telefon 75 65 16 60