Spørgsmål & Svar

Hvordan den lutherske rettningen er organisert. Hvem er leder? Hvem bestemmer? Er det en leder som kan tilsvare posisjonen til paven i den katolske kirken? Ingrid Sangholt på vivit.dk's gæstebog

Den lutherske kirke har ikke noget, der svarer til den romersk-katolske kirkes pave-institution. Forhåbentlig ikke! Måske præster nogle gange har en pave i maven ... men da er de ikke evangelisk-lutherske. Som evangeliske kristne tror vi på evangeliet og anser Skriften for at være klar og tydelig, så den ikke behøver mennesker eller kirkemøder til at forklare uddybe og fortolke den kristne tros indhold overfor lægfolk. Præster i en luthersk kirke har ikke myndighed til at tilføje nye lærdomme til den kristne tro (sådan som pavestolen kan ud fra de lærdomme, som voksede frem i den katolske kirke: f.eks. Mariadyrkelse, Skærsild, Marias himmelfart, Marias ubesmittede undfangelse osv.).Vi stoler på, at Guds åbenbarede frelsesvilje i Jesus Kristus er klar og tydelig for enhver kristen. Gud har åbenbaret den for os i Den hellige Skrift (Gamle og Nye Testamente). De er vores rettesnor. Og han giver sin menighed hyrder og lærere, som selv kender til synd og nåde. De skal prædike evangeliet klart og tydeligt for menigheden. Det afgørende er her, at man forstår det, man læser og hører, ud fra Bibelens eget centrum, nemlig ud fra Jesus Kristus, og hvad han har gjort for os. Det centrale er, at Gud, vor skaber, har ladet sin Søn blive menneske. Han har ved sin stedfortrædende lidelse, død og opstandelse tilgivet os alle vore synder og gjort os retfærdige af nåde alene uden gerninger. Det er centrum i den kristne tro og giver klarhed og lys, når man læser Bibelen. Derfor har den lutherske kirke ikke brug for nogen pave. Den har derimod præster. De er tjenere, hyrder og sjælesørgere, som faktisk rangerer aller lavest ned i kirken - tæt på Kristus, som er den nederste af alle. De vejleder med evangeliet og sakramenterne (dåb, skriftemål og nadver). Uddybning med henvisning specielt til Den ev.-luth. Frikirkes forfatning: http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/forf1967.htm 1. Organisatorisk ledes menigheden af menighedsmødet, hvor alle nadverberettigede over 18 år har tale og stemmeret. Afstemninger vedrører kirkens liv, indre og ydre forhold, præstekald og mission. Men kirkeforfatningen understreger, at spørgsmål vedrørende troens indhold og Guds vilje med det kristne liv ikke afgøres ved afstemninger, men alene ud fra Guds ord og kirkens bekendelsesskrifter. "Lærespørgsmål kan ikke afgøres ved afstemning, men alene efter Guds ord og vor kirkes bekendelsesskrifter." (Kirkeforfatning § 9). 2. Menighedsmødet vælger bestyrelsen, som "sørger for, at alt i menigheden går kristeligt og ordentlig til" (Kirkeforfatning § 8). 3. Menighedens præst kaldes til sin tjeneste af menighedsmødet (Kirkeforfatning § 9). Kirkeforfatningen siger følgende herom: "I dette kirkesamfunds menigheder kan kun den forvalte det hellige præsteembede, som ved ordentligt studium har erhvervet sig en grundig erkendelse af Guds ord; som anerkender og antager den i § 2 anførte trosbekendelse, og hvis rettroenhed og dygtighed til at lære er menigheden bekendt; som fører et kristent liv, som det sømmer sig en Guds ords tjener; som af menigheden under Helligåndens vejledning er kaldet til embedet, og som på ordentlig måde er viet af en ordineret ordets tjener i Kristi kirke." (Kirkeforfatning §3). Se i øvrigt forfatningen på web-adressen: http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/forf1967.htm 4. Menighedens præst er hyrde og sjælesørger. Han taler med den myndighed, har har fået overdraget som Ordets tjener (Joh 20,22-23). Og menigheden forpligter sig til at vise ham kærlighed og lydighed, så vidt som han holder sig til Guds lov og evangelium i overensstemmelse med Den hellige Skrift. Hvis præsten fraviger Guds ord og kirkens bekendelse ved falsk lære eller ved at leve i åbenlys strid med Guds bud, kan præsten afskediges. Er præsten derimod tro i sin gerning, lover menigheden ham kærlighed og lydighed, hvad embedet angår, så længe han holder fast ved Guds ord og ved vidnesbyrdet i henhold til § 2 og indrømmer ham i øvrigt alle de rettigheder, som Guds ord indrømmer ordets tjenere. (Kirkeforfatning § 5). 5. Kirkesamfundets ledelse: Kirkesamfundet vælger blandt deres præster en hovedbestyrelse og en formand, som har ansvar for, at menighederne indbyrdes lever godt sammen. Han fører ligeledes tilsyn som biskop i menighederne. Tilsynet skal hjælpe for menigheder og præster til at blive urokkeligt ved Evangeliet, så de derved kan bevares i den frelsende tro og bevidne det kristne håb overfor andre i verden. Leif G. Jensen