 Kristen dåb i tidligere tider: Hvornår kom barnedåben ind i kirken? Blev de langt tilbage i tiden døbt i våbenhuset?Uddybning: Vi er nogle som har diskuteret frem og tilbage om barne- eller voksen dåb. Mit spørgsmål er: Hvornår og hvordan kom barnedåben ind i kirken? Er det noget om at langt tilbage i tiden var det således at børnene blev døbt ude i våbenhuset, før de første gang kom ind i kirken, fordi de var urene og djevlen havde fat i dem? Eydis Tindskard på vivit.dk's gæstebog. |
Hvornår og hvordan kom barnedåben ind i kirken?
I Nye Testamente drages også parallel mellem omskærelse og dåb: Kol 2,11-16. Omskærelsen fandt jo sted, når drengene var 8 dage gamle. Igen et vidnesbyrd om, at dåb for spædbørn var en naturlig ting for de første kristne. Barnedåben har været i den kristne menighed helt fra begyndelsen. Senere da man byggede kirkebygninger, fulgte barnedåben med ind i kirkerne. Se evt. http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/om-daaben.htm#3 Er der noget om, at langt tilbage i tiden var det således, at børnene blev døbt ude i våbenhuset, før de første gang kom ind i kirken, fordi de var urene, og fordi djevlen havde fat i dem? Døbefont står i nogle kirker ved kirkens indgangsdør. Dermed blev tilkendegivet, at dåben var indgangen til kirken. Men det betød ikke, at mennesker, som ikke var døbt eller ikke troede på Jesus Kristus, ikke kunne få adgang til kirkerummet og gudstjenesten. Men der er samtidig tydelige vidnesbyrd fra kirkehistorien om, at også ikke-døbte kunne deltage i "ordets gudstjeneste" (prædiken-gudstjenesten). Katekumenerne (dvs. de, som fik undervisning med henblik på dåb) deltog i gudstjenesten. Men de kunne ikke gå til alters og få nadveren, før de var blevet døbt. Du nævner også "urenhed" og "djævelen havde fat i dem" som begrundelse for, at udøbte ikke kunne komme i kirken. I Bibelen tales der mange steder om, at kristne ved troen og dåben går fra døden til livet, fra mørkets rige til Kristi rige. De bliver befriet af djævelens fangeskab og kommer ind i Guds rige. Derfor har man også haft og har stadig nogle steder "exorcisme" (djævleuddrivelse) i forbindelse med dåb. Dog ikke sådan at forstå, at man mente, at mennesker var direkte besat af djævelen (som når Jesus uddrev onde ånder af besatte mennesker), men sådan forstået, at mennesker var fortabte og udenfor Krist rige, hvor Djævelen frit driver rov på mennesker (1 Pet 5,8 og ApG 26,18). I Den danske Folkekirke og i Den ev.-luth. Frikirke er forsagelsen knyttet tæt sammen med trosbekendlesen i dåbsritualet. Det er godt, fordi man dermed understreger, at der i dåben sker sker dette fantastiske, at Gud tager mennesket ud af mørkets magt og fører det ind i sin elskede søns rige (Kol 1,13). Også udtrykket i dåbsritualet: "Gud bevare din udgang (fra djævelens rige) og indgang (i Guds rige) fra nu og til evig tid," peger i den retning. I middelalderen foregik denne form for forsagelse af djævelen (exorcismen) i ved kirkedøren, mens resten af tjenesten foregik ved døbefonten inde i kirken. (Kolb-Wengert, Book of Concord, p. 374, note 19 (til Ll. Kat, X.18)). Luther havde i dåbsritualet 1523 "exorcismeritualet" med i sin lille bog om dåben. For yderligere oplysninger: Læs: http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/om-daaben.htm Leif G. Jensen |
