Flere andagter

Ugens andagt
2025
pastor Leif G. Jensen

Uge 4, 20.-26. jan. 2025

Betro dig trygt til ham!

Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: «Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.» Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: «Jeg vil, bliv ren!» Og straks blev han renset for sin spedalskhed. (Matthæus 8,2-3)

Ligesom den spedalske ikke vidste, om Gud ville helbrede ham, sådan ved vi heller ikke, hvordan Gud vil føre os her i livet. Heller ikke, når det gælder sygdom. Og vi forstår os ikke på den måde, han har ført os på indtil i dag.

Men ligesom den spedalske kendte Jesus og vidste, at han kunne bede ham om hjælp, sådan kan vi også bede Jesus om hjælp i både småt og stort. Vi kan betro os til ham. Vi kan bede, som den spedalske mand gjorde.

Selvfølgelig ville alt være usikkert og uvist, hvis det kom an på vore bønner og vore tanker om os selv og om Gud. Men nu taler Gud til os i evangeliet om en spedalsk mand, som Jesus hjalp.

Evangeliet forkynder, at Jesus er Guds Søn og vores frelser. Evangeliet fortæller, at Guds Søn døde for vore synder og sejrede over døden. Evangeliet bekræfter Guds omsorg for sin skabning i livet og i døden. Derfor kan vi tillidsfuldt bede til Jesus Kristus og betro os med alle ting. For han blev vor Herre, da vi blev døbt. Han hører os og hjælper, ligesom han hjalp en spedalsk.

Bøn: Vor Fader, du som er i himlene! ... Ske din vilje som i himlen således også på jorden! Amen.

Uge 3, 13.-19. jan. 2025

Et slagtet lam eller en guldkalv?

Er tiden inde til at fjerne kirkens alter med den henrettede Kristus på korset og erstatte det med en scene, hvor mennesker optræder med underholdning i en kristen klædedragt? Kristus på korset er jo det slagtede lam. Bør det nyfortolkes i dag, så man undgår at tale om menneskelig synd og død, og istedet taler mere om velfærd og giver psykologisk bistand i kristendommens navn?

På søndag læses der i kirken op fra 2 Mosebog kapitel 33. Guds folk havde samlet guldsmykker, som de havde fået med ud fra Egypten, og smeltet dem om til en kalv af guld. Aron proklamerede: "Her er din Gud, Israel, som førte dig ud af Egypten" (2 Mos 32,8). En skøn nyfortolkning af påskelammet.

Da Moses kom ned fra bjerget med de 10 bud og så menigheden gudstjeneste, knuste han stentavlerne. Han bad Gud om at tilgive sit folk. Og derpå gik han igen op på bjerget og bad: ”Lad mig dog se din herlighed!" Herren svarede: ”Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil"  (2 Mosebog 33,18-19). Da han senere gik ned til folket igen, havde han foruden de to stentavler også to gaver med: Tegningen til helligdommen, som skulle være deres kirke. Og ordningen om offerlammet, hvis blod skulle rense folket fra deres synd og sone skylden.

Sådan åbenbarer Gud sin herlighed for os: I sin kirke, hvor vi hører hans ord oplæst, prædiket og lovprist. Og i kirkens sakramenter, dåbens og alterets sakramente, hvor han genføder os og giver os sin nåde. Derfor beder vi med Moses: Herre, vis mig dog din herlighed i Jesus Kristus. Vis os din herlighed i det Den hellige Skrifts klare ord og i det Guds lam, som bærer verdens synd!

Uge 2, 6.-12. jan. 2025

Fortæl dit barn: "Det gjorde Herren for mig!"

Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham. Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. (Lukas 2,40-42)

Lukas fortæller, at Jesu forældre hvert år tog til Jerusalem til påskefesten. Det gjorde de, fordi det var afgørende for alle i Guds folk at blive bevaret i troen på, at Herren havde befriet dem fra slaveriet i Egypten. Gud havde sagt til Moses: Husk denne dag, da I drog ud af Egypten, af trællehuset. … På den dag skal du sige til din søn: Det er på grund af det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten (2 Mos 13,3.7).

Under påskefesten sagde Josef til Jesus: "Herren gjorde det for mig." Han fortalte, hvad Herren havde gjort. Og han viste Jesus det ved, at de hvert år vandrede den lange tur til Guds hus i Jerusalem. Han lagde bibelhistorien om Guds frelse og omsorg ind i sin søns hjerte op gennem barndommen. Sådan blev Jesus stærk og fyldt med visdom.

Beretningen om Josef og Marias påskefejring kalder stærkt på alle kristne forældre til at fortælle deres børn: "Det gjorde Herren for mig." Et barn skal mærke sine forældres tro på Guds frelse. Fortæl barnet, hvad Herren gjorde for jer!

Ligesom Jesu forældre tog Jesus med til påskefest i Jerusalem, må vi tage vore børn med i kirke om søndagen til gudstjeneste og til frelsens julefest, påskefest og pinsefest. Men også i hverdagens bøn og sang, når vi læser Guds ord i hjemmet.

Sådan gives troen videre i en kristen familie. Sådan fyldes vore børn med visdom, og Guds nåde er over dem.

Uge 1, 30. dec. 2024 - 5. jan. 2025

Afslutningen på filmen

Nogle film begynder med slutningen. Man ser et glimt af noget langt henne i handlingen. Det vækker forventninger og hjælper os til at se sammenhænge i filmen. Og derpå går filmen rigtigt i gang.

Sådan får vi lov til at leve vores liv som kristne. Gud viser os i sit ord glimt af, hvordan det vil gå os. I tillid til hans løfter og dåbens pagt kan vi gå ind i det nye år med et godt håb og stor tillid til ham.

Sådan gjorde Herren med Abram. Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes." Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan. (1 Mosebog 12,1-4)

Abram så i glimt et nyt land og den velsignelse og beskyttelse, Gud ville give ham. Derfor drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham. ”Forlad dit land, din slægt og din fars hus!” - Vi får ikke at vide, under hvilke omstændigheder, om han måtte kæmpe en indre kamp, om han gjorde modstand, om han græd, eller om han var overbevist fra starten. Men vi får at vide, at Abram var femoghalvfjerds år (75). Vi ser en ældre mand for os. Han havde prøvet meget hidtil og var nok klar til at sige: ”Nu kan det være nok. Jeg orker ikke noget nyt.” Men da han så i glimt, hvordan det ville gå ham, drog han afsted.

Sådan et menneske kan begive sig ud i noget nyt og ukendt med håb og tro! Og mennesket er dig, som er døbt og tror på Jesus. Din motivation og drivkraft kommer ikke indefra dig selv, men fra Herren, som giver dig tro og håb.

Når vi hører hans plan og løfte, kan vi drage afsted med håb og i tro. Filmen er begyndt. Og vi kender afslutningen, når vi kender evangeliet om Jesus.

www.vivit.dk, post@vivit.dk