Link til "Andagt"
 
 

Realisme og håb (Salme 90)

Vi kender Moses både som det lille barn i sivkurven og som en ældre mand, der i 40 år le­ve­­de med Guds folk i Sinais ørken. Ørken­van­drin­gen bød på van­skelige leve­vil­kår. De leve­de af manna fra him­len og af vand fra klippen. Mange døde i ørkenen, og kun få nåede frem til Kana’ans forjættede land.

Der er paralleller mellem “ørken­van­drin­gen” dengang og vores liv i dag. Selv om vi oplever festlige dage, præ­ges livet også af slid og pro­ble­mer. Og både i familie og nabo­skab er der døds­fald. Ikke så mær­keligt, om håb­løs­hed og mod­løshed kan præge os.

Vi har brug for at se det i øjnene - ligesom Mo­ses gjorde. Og vi har brug for at vende os til Gud i bøn - ligesom Moses gjorde. Hør ham i Bibelens salme 90: Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jor­den og ver­den blev til, fra evighed til evig­hed er du Gud. Han er fuld af tillid og tryg. ... Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger: “Vend til­bage, I menne­sker!” Alle vore dage svinder hen i din vrede, vi hen­lever vore år under suk. Sådan oplevede han det. Og sådan kan vi også op­leve det. ... Vis medlidenhed med dine tje­nere! Mæt os om morgenen med din god­hed, så vi kan juble og glæde os hele vort liv. Lad dine tjenere få dit værk at se, lad deres børn se din pragt!

Det er nøglen til håb og glæde. Gud må vise os sit værk i vores hverdag. Mad og drikke er hans værk, som holder os i live. Og syndernes for­la­del­se er hans værk, så vi kan bevare håbet om evigt liv.

BØN: Herre! Lad også os få dit værk at se! Giv os i dag vort daglige brød! Og forlad os vor skyld!

www.vivit.dk, Den evangelisk-lutherske Frikirke, post@vivit.dk