Realisme og håb (Salme 90)Vi kender Moses både som det lille barn i sivkurven og som en ældre mand, der i 40 år levede med Guds folk i Sinais ørken. Ørkenvandringen bød på vanskelige levevilkår. De levede af manna fra himlen og af vand fra klippen. Mange døde i ørkenen, og kun få nåede frem til Kana’ans forjættede land. Der er paralleller mellem “ørkenvandringen” dengang og vores liv i dag. Selv om vi oplever festlige dage, præges livet også af slid og problemer. Og både i familie og naboskab er der dødsfald. Ikke så mærkeligt, om håbløshed og modløshed kan præge os. Vi har brug for at se det i øjnene - ligesom Moses gjorde. Og vi har brug for at vende os til Gud i bøn - ligesom Moses gjorde. Hør ham i Bibelens salme 90: Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud. Han er fuld af tillid og tryg. ... Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger: “Vend tilbage, I mennesker!” Alle vore dage svinder hen i din vrede, vi henlever vore år under suk. Sådan oplevede han det. Og sådan kan vi også opleve det. ... Vis medlidenhed med dine tjenere! Mæt os om morgenen med din godhed, så vi kan juble og glæde os hele vort liv. Lad dine tjenere få dit værk at se, lad deres børn se din pragt! Det er nøglen til håb og glæde. Gud må vise os sit værk i vores hverdag. Mad og drikke er hans værk, som holder os i live. Og syndernes forladelse er hans værk, så vi kan bevare håbet om evigt liv. BØN: Herre! Lad også os få dit værk at se! Giv os i dag vort daglige brød! Og forlad os vor skyld! |