Når jeg ser din himmel (Salme 8)

Det er nødvendigt af og til at se op for at orientere sig og få over­blik over ens situation.

Hvis man går til eksamen, kan det lette at få snakket om stoffet med kammerater eller med ens lærer. Det giver overblik og tager lidt af eksamensskrækken. Hvis man har et arbejde, som man er ved at køre fast i, kan det være velgørende at komme nogle dage på kursus og se arbejdet fra en helt ny side. Hvis man ligger på sygehuset kan det være til stor hjælp, at lægen lytter og fortæller. Det kan løfte ens blik fra det, som gør ondt lige nu, og se frem til snarlig udskrivelse.

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det (Sl 8,4-5). Sådan siger David i Bibelens ottende salme. Han løfter sit blik til himlen og ser Guds storhed. Han ser sig midt i Guds skaberværk og må undres. Hans undren gælder Guds omsorg. For han ser ikke mennesket som et tilfældigt væsen blandt utallige andre, men som Guds særlige skabning - som Guds barn. Gud er faderen.

Løft blikket og se Guds himmel. Der er én, som har overblik over vores liv, og som har omsorg og husker på menneskebørnene: Gud, vor Skaber. Vi kender ham i Jesus Kristus. Han blev menneske. Han gjorde sig til ét med os. Det giver ny kraft til hverdagen. Det giver håb og mod til at leve endnu en dag i tro og kærlighed.

BØN: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden!