De kendte lyde (Salme 19)Hverdagen har sine lyde. Lyden af en avis, der blades i. Et køkkenur, der tikker. En bildør, der smækker i. En knallert, der drejer ind hos naboen ved fyraften. De er mindst lige så vigtige for os som blomsterne i haven og de farver, vi har valgt i vores lejlighed. De fortæller om det liv, der rører sig om os. Dertil kommer de lyde, vi kalder “ord”. Ord i bussen på vej til arbejde. Ord over hækken efter skoletid. Ord ved køkkenbordet, når det er spisetid. Ord mellem mennesker. Meget af det, der bliver sagt til hverdag, ved vi godt på forhånd. Alligevel er det ikke unødig snak. Ordene knytter os sammen. Vi deler livet indbyrdes. Der er også naturens lyde: Fuglenes sang i haven og i skoven. Vindens susen i træerne og i det utætte vindue. Men naturen har også meget at fortælle, uden at der høres en lyd. Bibelens nittende salme siger det sådan: Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk. ... Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende. Ligesom vi er tilbøjelige til at overhøre hverdagens kendte lyde, men ikke kan undvære dem, sådan er vi også gode til at overhøre naturens tavse sprog om Guds storhed og magt. Derfor har Gud også åbenbaret sig for os gennem sit ord i Bibelen. Om Guds ord gælder det: Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige. Vi har grund til at undres over og takke for naboens hilsen, og at vi kan tale med hinanden. Når vi undres over det, gør det os mere lydhøre. Det gælder også vores forhold til Gud. Er det ikke et stort, stort under, at både køkken og kirke kan fyldes med Guds ord, som giver vejledning, tro og håb? Lad budskabet om Jesus Kristus være nogle af de “kendte lyde” i dit liv. Det har du brug for! BØN: Almægtige Gud. Gør mig lydhør for det, du siger. Giv mig tro og håb! |