Stadig hos dig (Salme 139,13-18)

Mange sange handler om kærlighed og fællesskab. Det gælder både fædrelandssange og sange på P3, klassiske såvel som pop-, rock- og blues-sange. “Kald det kærlighed.” “Dig elsker jeg, Danmark ...”.

Men “kærlighed kan gå i tusind stykker.” Og “hvem kan sejle foruden vind.” “Du må ikke gå fra mig.” Derfor handler kærlighedssangene mange gange også om smerte, uvished og om den ensomhed, som uvægerligt kommer, når man er blevet svigtet.

Sangene i Salmernes Bog i Bibelen fortæller også om kærlighed, fællesskab, smerte og ensomhed. Men når man lytter nærmere efter, hører man en grundtone af vished og kærlighed, som varer ved og aldrig forsvinder. Her er et fællesskab, som holder men­ne­sket oppe under alle forhold. Tag f.eks. disse vers fra Davids 139. salme: Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! ... Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig (v13-18).

“Det var dig!” David erkender, at han er skabt og formet af Gud. Hele livet - helt fra da han var foster og alle dage, som havde været og som ville komme - var skrevet i Guds bog forud. Sangeren tænker over livet og Guds tanker og synger i tryghed. Og til sidst sammenfattes det hele i sætningen: “Jeg er stadig hos dig!” Aldrig svigtet eller forladt af dig! Men altid tilgivet og elsket. Det er vores virkelighed, når vi kender Gud gennem Jesus Kristus.

BØN: Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud!