Hvad med lidt privatliv? (Salme 139,1.6.16)

Alle har vi brug for lidt privatliv. Folk skal ikke komme brasende ind i køkkenet, men må gerne banke på først. På den anden side pynter skilte med “privat” og “adgang forbudt” ikke i naturen. Og sætter vi sådan et skilt op ved fortrappen, er der ikke mange, som falder i snak med os. Men det har vi jo brug for, at de gør. Privatliv er nødvendigt. Men det skulle nødig isolere os fra andre.

Hvad med privatliv overfor Gud? Kan man regulere sit liv overfor ham, ligesom man kan det i forhold til mennesker?

David beder sådan: Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. Han glæder sig over, at det er sådan. Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det! ... Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet..

Gud ønsker, at hans mennesker lever hos ham, som trygge børn lever hos deres kære forældre. Det er meningen med livet. Og der kommer intet godt ud af, at man forsøger at få et privatliv i for­hold til ham.

Det, som er dårligt og skamfuldt hos os, skjuler vi helst for an­dre. Men det går ikke i forhold til den Almægtige. Når man tænker på, hvordan Gud har åbenbaret sig for os i Jesus Kristus, er det både trygt og godt at kunne fortælle ham alt og at vide sig omsluttet af ham alle steder og al tid.

BØN: Herre! Bagfra og forfra indeslutter du mig i din om­sorg og godhed. Det er underfuldt.