|
||||
Tekst: Jais H. Tinglund
Grafik Jens Nex
|
Så skal vi til det igen. Vi skal til at forberede os til julen. Vi ser frem til at genopleve alt det, juletiden plejer at betyde for os. Den lækre mad, og duftene og stemningen. Og så de gamle julesalmer, som vi kender så godt, fordi vi synger dem hvert år.
Julen er nok den tid på året, hvor vi mere end ellers oplever, at minderne vælter frem. På den måde er julen noget af det mest gammeldags, vi har. Og sådan vil vi helst, at det bliver ved med at være.
Så kan man så undre sig over, at så mange af de gode gamle salmer, vi synger op til jul, at de taler om julen, som det var noget helt nyt, der skulle til at ske.
Det underlige er, at den gamle jul faktisk handler om noget helt nyt. Det var helt nyt, dengang det skete. Og det kan være nyt for os, når vi bliver klar over, hvad julen virkelig handler om - hvor stort det er, det som julen virkelig betyder. Og selv om vi godt véd det, kan det alligevel blive nyt for os, når vi bliver mindet om det.
For sandheden er, at julen er godt nyt fra Gud. Det er den altid. Og det vil vi lade en af de kære gamle julesalmer minde os om - Ingemanns Glade jul - ved at se på, hvad det egentlig er, den siger til os.
Julen taler til os om ting, der er fremmede for os. Ja, vi har da forestillinger om engle og hvordan engle ser ud. Men vi er ikke vant til at dem som noget, der har med virkeligheden at gøre. Sådan har vi det måske i det hele taget med alt det, som har med den himmelske virkelighed at gøre.
Men sandheden er, at Gud er til, og Hans tjenere englene også. Og Gud og Hans engle lever med i den virkelighed, som er vores. Gud er dén, som opretholder alt i verden. Og til det bruger Han de himmelske væsener, vi kalder engle.
Engel betyder sendebud. Og engle var de sendebud, Gud julenat sendte til mennesker med det budskab, som for Gud var det største og skønneste: at Guds Søn ville komme til verden for at frelse mennesker, og for at leve sammen med dem.
Det er det samme budskab, som julen vil forkynde os i år. Guds Søn kom til verden for at leve sammen med os, og for at frelse os og sikre os en plads i Guds herlighed. Det er det, som er kønt for Gud; og går det først op for os, hvor betydningsfuldt det er, bliver det også det skønneste for os.
Englene sang om en evig glæde: Fred på jorden og i mennesker Guds velbehag.
Guds Søn blev menneske for at vinde mennesker Guds velbehag Guds fred. I sig selv har mennesker hverken fred med Gud eller Guds velbehag. Der er meget i os, som ikke er efter Guds vilje. Måske mest i den måde, vi er på over for hinanden - og over for Gud. Derfor slår vi ikke til over for Gud. Men Guds Søn lod sig føde som menneske for at befri os for vore synder, så vi kunne blive velbehagelige for Gud og komme ind i det rigtige forhold til Ham.
Englenes sang handler om den fred, vi får lov at have inde i os, når vi har forstået, at Gud elsker os til trods for vore synder, og at Hans Søn har givet os en plads i Guds evige fred og glæde. Og den handler om den fred, som vi skal komme til at opleve hos Gud, når tiden på jorden er forbi.
Og englenes sang om Guds fred og glæde synges stadig overalt i den kristne Kirke. Og det er rimeligt nok. For evig er englenes sang. Og den skal alle troende også synge hos Gud og aldrig blive trætte af at synge.
Den første juls virkelighed lever stadig i Guds Kirke. Når der forkyndes for os om Jesus og det, Han har gjort for os, så er det ikke bare præsten, der snakker. Det er som om engle synger med på det, prædikenen handler om. Det er derfor, det somme tider virkelig går tæt på os, så vi slet ikke kan lade være med at tro det.
Bibelen fortæller os, at det er fordi Han selv kommer til os og er sammen med os og hjælper os til at tro Evangeliet.
Og Evangeliet er budskabet om, hvad Han har gjort for os, at Han har åbnet døren til Himmerig for os. Det skete først mange år efter Hans fødsel, nemlig da Han døde på korset. Men det var det, Han kom for, og det begyndte allerede, da Han kom til verden. Han levede det fuldkomne liv for Gud, som vi skulle leve. Og Han tog vor synd og skyld på sig og led den død og den straf, vi skulle have lidt. Og det gjorde Han for os, for at vi skulle blive fri og i stedet få plads hos Gud i Hans glæde. Og siden opstod Han, og Han lever nu hos Gud. Og hos os.
Jesusbarnet blandt os bor. Og Han har oplukt Himmerigs dør for os.
Julen og englenes sang julenat var en begyndelse. Nu er det fuldbragt. Det er sket alt sammen. Guds Søn døde for os, og Han er opstået, og Han lever hos Gud. En dag skal Han komme fra Himmelen og gøre ende på alt ondt i verden. Og alle dem, som troede på ham, skal få lov at komme ind i Guds Rige og være sammen med Ham altid og have det godt altid.
Det var det, englene allerede sang om på Betlehems mark. Og det er stadig det, Gud sender sine udsendinge ud for at fortælle om, også julenat og juleaften.
Det er den himmelske fred, der toner herned julenat. En evig glæde sammen med Gud, hvor alt ondt skal være forsvundet og borte. Og alt skal være godt, bedre end vi kan forestille os.
Denne himmelske fred og glæde lover Gud enhver, som vil tro på det, julen forkynder os om Ham, som lå i krybben, og som har åbnet Himmerigs dør for os. Vil vi tro på Ham, så kan vi glæde os til den dag, da Gud gør ende på verden, som vi kender den. Og så har vi fundet den ægte juleglæde. Fryd dig, hver sjæl, Han har frelst!