Andagt
Du er kristen. Du er døbt og tror på Jesus Kristus. Men lige nu har du mistet overblikket. Du forstår ikke, hvorfor det går, som det går, og hvordan det kan føre til noget godt. - Sådan er det (også) at være kristen. Hvad kan man da bruge sin tro og bibelens ord til?
Apostlen Paulus svarer: "Vi ved, at alt virker sammen til gode". Her hører jeg mig selv indvende: "Men det er jo netop det, jeg ikke ved! Jeg kan ikke fastholde det. Det gælder nok slet ikke mig. Og de, der tror så godt om Gud og om livet, når det er vanskeligt og umuligt, må jo enten være meget overfladiske og virkelighedsfjerne, eller også har de en viden, som er meget sjælden. ... Hvor ved de det fra? "
Svaret kommer i de følgende vers. "For dem, han (Gud) forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?" (vers 29-32).
- Gud besluttede, at vi skulle være hans. Derfor kaldte han på os. At være kristen er at være "kaldet efter Guds egen beslutning". Når vi hører Evangeliet er det Gud, der kalder os. Og når vi bliver døbt, stadfæster Gud kaldet og besegler, at vi er hans.
- Gud gav os sin egen søn til at dø for vore synder. Vi han så ikke også sørge for mig? Svaret er JO, det vil han da.
Når livet gør ondt og vi ikke ved, hvordan det skal gå med os, da giver Evangeliet os vished om én ting: at Gud er for os og sørger for os på grund den kærlighed, han har vist os, da han gav os sin Søn som Frelser!