Andagt
Og se, en spedalsk kom, kastede sig ned for Jesus og sagde: "Herre! hvis du vil, kan du rense mig." Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Matthæus 8,1-4.
Spedalskhed er en sygdom, som rammer hårdt. Den breder sig langsomt og giver sår over hele kroppen. Huden dør, det sætter sig på øjnene, og man bliver blind med tiden. Man mister tæer og fingre. Og oven i den legemlige lidelse rammes man af ensomhed, fordi spedalskhed smitter.
Når vi ser os selv gennem den spedalskes sygdom, har vi meget fælles med ham. For ingen af os undgår sygdom. Ligesom spedalskhed begynder med en plet på huden og derfra breder sig, sådan er det med os. Livet igennem rammes vi af forskellige sygdomme. Og ingen er garanteret aldrig at få en livstruende sygdom. Også ensomhed kan ramme os. Sygdom kan gør ensom. Ensomhed kan også skyldes, at vi har stødt andre fra os. Og vi oplever ensomhed, når en af vore aller kæreste dør fra os.
Derfor stiller vi spørgsmål om lidelse og ensomhed. Og vi søger nogle gange hjælp hos Gud. Men ikke mange beder som den spedalske ”Hvis du vil, kan du hjælpe mig.” Det er mere udbredt at kræve: ”Hvis du er til, så gør mig rask! Og hvis du ikke gør det, vil jeg ikke tro på dig! Da må du klare dig uden mig. Da er du nok slet ikke til.”
Den spedalske troede på Jesu almagt og kærlighed. Men han vidste ikke, om Jesus i sin almagt ville gøre ham rask. Det ved vi heller ikke. Men i tillid til Jesu almagt og kærlighed kan vi betro os til Gud med legeme og sjæl og bede: "Ske din vilje som i Himlen, således også på jorden." - Vi ved ikke, hvordan Gud vil føre os i denne verden. Men vi ved, at han på grund vor dåb og Jesu offer for vore synder elsker os og tilgiver os og frelser os.