"Fader vor, du, som er i Himlene ..." Matthæus 6,9-13.
Det er en udbredt opfattelse, at vi som mennesker dybest set kun har os selv at stole på. Mange mener også, at den kristne tro på Gud er noget, kristne selv har fundet på. Derfor ligner kristne børnehavebørn, som påstår, at de har forældre, som sørger for dem. Men i virkeligheden har de ingen forældre. Ja, de er ikke engang forældreløse. For de stammer fra intet og ingenting. Og der var ingen, som gav dem tøj på i morges, og madpakken i tasken er også opstået ved en tilfældighed.
Midt i sådan en verden er Gud blevet menneske. Det tror vi på som kristne, fordi det er sket i virkeligheden og fortalt os af øjenvidner: evangelister og apostle. Jesus er Guds Søn. Han lærer os Gud at kende som vores Fader.
Derfor beder vi som kristne "Fader vor!" Bønnen kan bedes, siges, trygles, hviskes, råbes, plages og ønskes. Og Gud, vor Fader, hører vores bøn og giver os, hvad vi beder om.
”Fader vor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn! Komme dit rige! Ske din vilje, som i himmelen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget, magen og æren i evighed. Amen." (Matthæus-evangeliet 6).