Matt 6,12: og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere!

Skylden skal væk! Vi har alle brug for det. Vi kender det fra børn. Allerede før nogen har spurgt, hvordan det gik til, at ruden blev smadret, siger den, som gjorde det: »Det var ikke mig!« Skylden skal væk.

Når vi som voksne gør det samme, fører det ikke i befrielse, men i forbandelse. Vi giver sorteper videre. Vi løber fra vores ansvar. Og hvad sker? Vi mister vore nærmeste, når vi giver dem skylden. Vi bliver ensom­me og endnu mere skyldige.

Bedre går det ikke, når vi giver samfundet eller skæbnen skylden og ansvaret for det, som er gået galt. Man er i færd med at lægge ansvaret for livet fra sig. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til sympto­merne. Det kan f.eks. være, at skyldfølelse er ved at blive en sjældenhed og at selvmed­lidenhed er ved at blive noget almindeligt hos os. Du går ikke længere i dig selv, men undskylder dig. Du beder ikke mere om tilgivelse, men om forståelse. Du får lagt dit horoskop hos »skæb­nen« og lader skylden overdøve af din travlhed på arbejdet. Eller du drikker dig langsomt ihjel. Og det alt sammen er ikke længere din skyld, men »de andres« eller skæb­nens.

Er der noget værre, end når du ikke længere har nogen skyld? Så er du jo blevet ansvarsløs! Og livet er ved at blive ligegyldigt og menings­løst! Der er kun håb for os, hvis vi lader os kalde tilbage til vort ansvar og skyld. Da giver det mening at være sammen med andre skyldnere og bede: »For­lad os vor skyld, som vi også for­lader vore skyldnere!«

Tilgivelsen hos Jesus Kristus er den stærkeste magt i verden, fordi han én gang for alle har båret vores skyld.

LGJ, www.vivit.dk. post@vivit.dk