Høj og lav status

Der er altid nogen, som står bagerst. Nogle børn bliver altid nummer sjok i klassen. Og unge og voksne har en indbyrdes rangorden. Man måler sig selv og hinanden ud fra udseende, intelligens, arbejde osv. Vi kalder det "status".

Det ikke er anderledes blandt kristne. Nogle yder en stor indsats i socialt arbejde og arbejder hårdt for Gud. De har høj status. Andre får aldrig rigtig udrettet noget og har lav status. Og hvis de så lige når indenfor i kirken, vender de andre sig om og tænker højlydt: "Hvad skal han her? Hvad har han udrettet for Gud?" Men Jesus overrasker alle med at sige: De sidste skal blive de første, og de første de sidste.

Han siger det i lignelsen om vingårdsejeren, som lejer arbejdere til sin vingård (Matt.20). De første ansættes ved daggry, og der aftales, at de skal have en dagløn. Andre ansættes i løbet af dagen. Og til sidst ansættes nogle arbejdere en time før solnedgang. Da lønnen skal udbetales, begynder vingårdsejeren med de sidste, som næppe nåede at komme i arbejdstøjet. De får overraskende fuld dagløn udbetalt. Og da han når til dem, som har slidt hele dagen, forventer de at få noget ekstra. Men han giver dem det samme: fuld dagløn. Det udløser vrede og foragt. "De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede." Da svarer vingårdsmanden en af dem: "Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?" - Sådan går Jesus ned til dem bagerst i køen, til nummer sjok. Og dem, som føler sig som de første, sætter han i rette.

Hvordan ser du på nummer sjok? Og hvordan har du det, hvis du selv er nummer sjok? Når vi får øje på Guds det gode øje, Jesu øje, mærker vi, at vores status alene afhænger af Guds godhed.