En pind

Forleden sagde min kone til børnene: "Nu skal vi have 5 minutters sjov." Og det var både de og jeg med på. 5 minutter. Det kan vel ikke være for meget en gang om dagen?

Dejligt, når barnet kommer op i den voksne! Herligt, når voksne kan le og lege. Det er vi vist ikke alt for gode til hjemme hos os. Men vi vil jo gerne, når det kommer til stykket. Hvorfor altid gå og være tør som en pind?

På den anden side er det ikke rart, hvis et menneske ønsker sig til fest hver weekend. Da får man brug for tilsætningsstoffer: alkohol og piller. Ingen alvor. Ingen dybde i livet. Ingen tjeneste og forpligtelse overfor en ensom ven. Kun beruselse og oplevelse. For man vil ikke sidde weekenden over som en "tør pind". - Men er det da bedre at blive en slikkepind, som lever for at slikke og nyde sig selv?

Jesus siger: "Hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!" (Matt 11,16-18).

Jesus opfordrer ofte til, at vi bliver som børn, men ikke til barnagtighed. Barnagtige er vi, når vi selv vil bestemme.

Dengang var de barnagtige. De ville selv bestemme, hvornår de skulle danse og græde. Johannes Døber kaldte til omvendelse fra et liv, hvor man var sin egen slikkepind. Men folk afviste ham. Menneskesønnen (Jesus) kom og glædede sig med toldere og skøger, som tog imod Guds tilgivelse. Men folk afviste igen med henvisning til, at man da ikke kan glæde sig med uanstændige mennesker.

Stivstikkere og slikkepinde er der ikke meget ved i længden. Og det er heller ikke rart at blive sat på plads med sin barnagtighed. Men det er både godt og nødvendigt for os. Jesus kan det!