Talitha kum!

Nye Testamente er oprindelig skrevet på græsk, verdenssproget på Jesu tid. Alligevel findes der enkelte sætninger, som står tilbage på det hverdagssprog, Jesus og apostlene også talte: aramæisk. De skar sig ind i tilhørernes bevidsthed og står også uoversat i vore bibler. Hør to af dem:

“Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?” betyder “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” (Markus 15,34). Det var Jesus selv, som råbte sådan på korset. En frygtelig sætning, som for altid skar sig ind bevidstheden hos dem, der var øjenvidner til hans korsdød. Gud var overfor sin søn som en dommer, der fælder dødsdommen over en forbryder. Bibelen fortæller, at Jesus Kristus led vores velfortjente straf. Sætningen fortæller, at du aldrig skal forlades af Gud, når du tror på Jesus Kristus.

“Talitha kum!” betyder “Lille pige, rejs dig op!” (Markus 5,41). Jesus sagde sådan til en pige på 12 år. Hun havde været alvorligt syg, men var død. Hendes far, Jairus, havde sendt bud efter Jesus. Men da Jesus kom til huset, var pigen stiv og kold. Han tog hendes hånd og sagde: “Talitha kum!” En sætning af nogenlunde samme kaliber som den første. Jesus greb ind overfor dødens magt. Hvilken glæde for pigens forældre og for os.

Jesus døde ikke kun i vort sted. “Talitha kum!” peger frem mod hans opstandelse påskemorgen og videre frem på dommens dag, hvor alle mennesker skal opstå af gravene, og de, som tror på ham, vil få evigt liv.

Disse to aramæiske sætninger vil også skære sig ind i vores bevidsthed, så vi tror på ham, som døde i vort sted, og som kan opvække os af graven til evigt liv.

Leif G. Jensen