Andagt
Markus 5,19-20
Til hverdag tænker vi ikke så meget over, hvad det betyder at kunne komme hjem. Men efter endt ferie eller udlandsrejse, eller når man som soldat vender hjem fra udstationering i krigszone, er det noget særligt at komme hjem. - På den anden side er det ikke alle, som har nogen at komme hjem til. Måske tog krigen alt. Måske ødelagde man selv så meget for ens egne, at man ikke længere var ønsket det sted, hvor man engang havde sit hjem.
Jesus hjalp engang en mand, som ikke havde været hjemme længe. Han levede ensomt ved gravhulerne øst for Genesaret sø. Livet var blevet en plage for ham, og han var til fare både for sig selv og andre. Han var besat af en ond ånd og havde mistet alt. Men Jesus har magt til at frelse og redde ud af en hvilken som helst nød. Og han frelste dette elendige menneske. Men hvor skulle han nu gå hen? Han syntes ikke, han havde noget at komme hjem til, og ønskede at følge med Jesus. Men Jesus sendte ham hjem med ordene: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig (Markus 5,19-20).
Jesus kunne nok have brugt denne mand som discipel. Men han anså det for vigtigere, at manden vendte hjem som et levende vidnesbyrd om Guds barmhjertighed og godhed i sit hjem.
Det fortæller, at det nogen gange er ens hjem, som har brug for hjælp. Der findes mange velstående og velholdte hjem i Danmark. Men der er også meget tomhed til. Vi kan opleve, at vort hjem ikke er, som det burde være. Måske vi da mangler det, som det elendige menneske i evangeliet bragte med sig hjem: vidnesbyrdet om, hvad Gud har gjort mod os mennesker i Jesus Kristus!
LGJ, www.vivit.dk. post@vivit.dk