Andagt
Markus 4,38-41
Storme ryster os kun sjældent, når vi oplever dem på landjorden. Træer kan vælte og tagsten kan flyve af. Men det truer ikke vores person og eksistens. Desuden dækker stormskadeforsikringen som regel de værste skader.
Det er anderledes, når man er i virkelig storm på havet. Da beroliger det ikke, at skibet er godt forsikret. Kahytten giver heller ikke tryghed. For stormen har rejst havet, så skibet helt og holdent er i stormens vold.
Der kommer lignende storme i ethvert menneskes liv. Når det, vi bygger på og finder vores tryghed i, rystes og forgår, da er vi på vej mod det totale forlis.
Jesus var engang midt i et sådant forlis. Han og disciplene var på vej i en båd over Galilæas sø. Da kom en voldsom hvirvelstorm, som truede med at sende dem alle i havets dyb. Forliset var godt i gang. Men Jesus var som den eneste tryg og rolig. Han lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: “Ti stille, hold inde!” Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: “Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?” (Markus 4,38-41).
Jesus behersker naturkræfterne, fordi han er Guds Søn. Når han er kommet ind i et menneskes liv, kan ingen storm føre til forlis. For da er vores liv ikke afhængigt af venner, arbejde og helbred, men alene af Gud selv. Når vi kender Jesus Kristus og tror på ham, er vi under Guds frelsende herredømme, uanset hvad der sker i livet.
LGJ, www.vivit.dk. post@vivit.dk