.
Markus 3,14
Matthæus, Johannes, Jakob, Peter, Thomas og Filip. Det er navnene på nogle af de mænd, Jesus kaldte som sine apostle. En af dem var tolder. Flere var fiskere. De var tolv i alt. Om dem alle gjaldt det, at de var almindelige mennesker i deres samtid. De havde ingen høj uddannelse. De blev ikke rige og personligt berømte. De blev hverken hærførere eller kejsere. Vi ved ikke meget om deres familieforhold, børn eller børnebørn. Og de blev ikke hædret på deres gamle dage. Derimod blev de fleste af dem henrettet for deres tros skyld.
Men hvorfor blev sådanne ubetydelige mennesker alligevel kendt verden over, så vi også kender deres navne, ja endog opkalder vore børn efter dem her to tusinde år senere? Fordi Jesus gjorde dem til sine apostle! Han udvalgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike (Markus 3,14). Det var deres hemmelighed. De lærte Jesus at kende som Guds Søn og verdens eneste Frelser. De stolede på, at han var med dem alle dage. Og de vidste, at han havde udsendt dem. De vidste, at det ord, de fik af Jesus, var Guds frelsende ord til mennesker.
Dermed har Jesus også gjort os og vores tro afhængig af apostlenes ord. De evangelier og breve, som vi har i Nye Testamente, er ikke skrevet af berømte og kloge forfattere og videnskabsmænd. Men de er skrevet af mænd, som Jesus udvalgte, for at vi til alle tider skal høre Guds ord og lære ham at kende som vores eneste frelser.
LGJ, www.vivit.dk. post@vivit.dk