Andagt
Markus 2,27
Hvis man misbrugte alle tirsdage et år, hvilke konsekvenser ville det da få? Skoleeleven ville miste en femtedel af årets undervisning. Lønmodtageren ville gå fire fem tusinde kroner ned i indtægt om måneden. Ældre ville ikke få bragt mad ud om tirsdagen. Offentlig transport ville ligge stille. Og hele samfundet ville blive hårdt ramt.
Kunne det få lignende følger, hvis man misbrugte alle søndage? Søndagen er jo de døbtes helligdag. Det var den dag, Jesus, Guds Søn, stod op af graven. Det er den dag, de døbte samles til fest og får ny kraft til at leve livet. De synger, tilbeder Gud og lytter til hans ord. De spiser sammen og forenes med Jesus Kristus i nadveren. Det styrker dem i tilliden til Gud. Han giver dem et håb og en kærlighed, som også kan overleve der, hvor alt er håbløst, og hvor der ellers ikke er noget at leve for.
Set i det lys, vil det få store konsekvenser for os, hvis vi misbruger søndagen eller slet ikke bruger den.
På Jesu tid havde “kirkegængere” overdænget deres helligdag med en mængde regler, som om Gud var en slags kommandant, og kirken en kaserne. Man overvågede hinanden og så helst, at alle gik i takt. Hvis det er sådan, man lever sine søndage, er de misbrugte og spildte, også selv om man går i kirke hver uge. For da lever man ikke af Guds tilgivelse og nåde, men af sin egen fromhed. Og da er det også forståeligt, hvis andre holder sig væk. Men der er et alternativ. Jesus siger: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld (Markus 2,27). Søndage skal hverken tilbringes på kaserne-lignende områder eller drives af i tomhed. Søndage kan bruges af døbte som festdage, hvor du og andre styrkes i troen på den levende Gud.
LGJ, www.vivit.dk. post@vivit.dk