Tilbage til forsiden
www.vivit.dk/andagt
Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge. Markus 1,21-22.
Så længe børn er små, ser de op til deres forældre. De tror, at alt, hvad forældrene siger og gør, er rigtigt. Men efterhånden som børn bliver større, sætter de spørgsmålstegn ved de voksnes liv og meninger. Unge er åbne overfor, at der måske er helt andre og bedre måder at leve på, end de har set hos deres far og mor. Og det uanset om forældrene er kristne eller ej. Alt er åbent og til debat. For den unge leder efter meningen med sit eget liv og ønsker at få et godt liv, ja, det bedste liv.
Det kan være frustrerende for forældre, når de mærker, at deres børn ikke uden videre tager deres ord for gode varer. Forældrene mister kontrollen og bliver sat fra bestillingen som autoriteter. Og de kan kun gøre ondt værre ved at prøve at tvinge deres børn. For sand autoritet tvinger aldrig med ydre midler, men taler til samvittigheden. Den sande autoritet har kærlighed og sandhed som sine eneste midler.
I Nye Testamente mærker man, at Jesus havde en anderledes myndighed end den tids lærere og pædagoger: Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge (Markus 1,21-22).
Jesus Kristus møder os også i dag med denne sjældne myndighed. Gennem evangeliets ord giver han os fasthed og mening i livet. Hans sandhed og kærlighed er svaret, når både unge og deres forældre spørger efter en autoritet og myndighed, som giver tryghed og glæde.