Andagt
Lukas 7,36ff: "Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie.”
Jesus er på besøg hos en trofast kirkegænger, Simon. Og uventet kommer en gæst, som ikke var med i kirke, en kvinde, som var foragtet i byen på grund af hendes umoral. Vi får ikke at vide, hvad hun hedder.
Kvinden har grædt og tørret Jesu fødder med sit hår. Og hun har salvet hans fødder med olje. Jesus spørger Simon: Hvor er din tro og kærlighed? Hende, som du mener, rangerer langt under dig rent moralsk, står hun ikke langt over dig mht. tro og kærlighed? Du har jo ret i, at hun har gjort ting, du aldrig kunne finde på - undtagen i din vilde fantasi. Men det er også sandt, at hun har gjort ting, du aldrig kunne finde på, fordi hun - i modsætning til dig - har set sin gæld og har taget imod tilgivelsen og nu er gældfri! Og da kommer de afgørende ord: ”Jeg siger dig: Hendes mange synder er hende tilgivet, siden hun har elsket meget!”
Ordene rammer barmhjertigt hårdt! Hårdt, fordi Simon nu får mulighed for at se, hvilken stor gæld, han har. Han har levet moralsk. Men han har ikke vist kærlighed. Han har ikke takket Gud. Han har ikke brugt det liv, Gud har givet ham som et lån, i tak og tro, men i selvretfærdighed. Er det dig? Jesus spørger dig! Det er hårdt. Men også barmhjertigt. For mon Simon kunne være i tvivl om der var tilgivelse, når Jesus tilgav kvinden hendes synder? Du behøver heller ikke at være i tvivl!
Jesus siger hermed til Simon: Din gæld er eftergivet! Og til kvinden og alle andre, som stoler på, at Jesus har båret vore synder stedfortrædende siger han til sidst: ”Din tro har frelst dig! Gå bort med fred!” På det ord kan vi leve hele ugen - med fred!