Prædiken skal der til
Luk 24,46-47:
Således står der skrevet: "Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag."Her sammenfatter Jesus Den hellige Skrifts indhold og formål og fortæller dermed, hvad den sande kristendom er:
Indholdet er, at "Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag."
Formålet er, "at der i hans navn skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag".Den kristne tro bygger på Jesus og det, han har gjort for os. Ikke på vore egne gerninger eller misgerninger, men på Jesu lidelse i vort sted og hans sejrfulde opstandelse fra de døde.
Denne tro kommer ikke af sig selv, men bliver givet os i prædikenen om Kristus. Den sande prædikenen rækker ud og tager fat i os og omvender os. Den afslører vor skyld og vender skyld til tilgivelse. Den afslører vor vantro og vender vantro til tillid og mismod til tiltro.
Hør det, I, som skal prædike! Hør det, I, som skal lytte til prædikenen! Lad os bede til Gud om at det må blive prædiket både for os, vort folk og for alle folkeslag.
Lagt på www.vivit.dk 28.02.2005
www.vivit.dk/ordet/maanedsvers.html