Budskabet

"Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket!" (Lukas 2,10)

"Det er bare ord!" Vi kender desværre udtrykket alt for godt. Ord kan være tomme og indholdsløse. Alligevel ønsker ingen af os at leve i tavshed. Og vi tør godt tro på et ord, når det kommer fra en, vi kender og stoler på.

Ordet stammer oprindelig fra vores Skaber. Han skabte himmelen og jorden ved sit ord. Han sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys. Hans ord har samme kraft i dag. Det kan skabe lys midt i vores mørke.

Englen forkyndte glæden for fattige hyrder. "Se, jeg forkynder jer en stor glæde!" Og han føjede til, at det var for hele folket. Glæde til mennesker, som levede under besættelse og i frygt. Glæde - også til os.

Vi efterligner englen her op til jul, når vi sender vore mange julekort. "Glædelig jul!" og "kærlig hilsen!" Og det gode julebrev er da også i stand til at overbringe noget fra afsender til modtager. Alligevel mærker vi, at selv de bedste ord ikke slår til. Vi ville gerne selv være kommet personligt. Og selv om vi så kommer og er sammen, er det heller ikke altid "nok". Vi mestrer ikke det med glæden!

Det er anderledes med Gud og hans ord! Når vi lytter til ham, er der åbnet for glædens kilde, så den kan strømme ind i frygten og mørket. For ordet bringer ham nær.

Fra Himlen højt kom budskab her

med nyt til alle fjern og nær,

godt budskab os nu føres til,

derom vi evig sjunge vil.

(DS 79v1)