Spektakel

På arbejdspladser er der grænser for, hvor meget støj, der tillades. Hvis den lovlige grænse overskrides, påbydes der høreværn. Men i ens eget hjem og liv bestemmer man selv. Eller gør man? Ingen af os ønsker jo spektakel. Alligevel kan ens hus og liv være præget af støj og spektakel.

Husspektakler kan opleves som en slags besættelse. Man har måske vænnet sig til at vrisse af hinanden, selv om man godt ved, at man ødelægger det for hinanden. Alligevel bliver man ved. Til sidst holder man op med at tale sammen i håb om, at dét hjælper. Men spektaklet fortsætter inde i ens eget hoved og liv. Og til sidst går man måske fra hinanden. Men det ene af spektaklerne følger altid med: nemlig én selv.

Når det gælder husspektakler nytter høreværn ikke. Derimod kunne det nytte, hvis man fik høreværnet af og lyttede noget bedre til hinanden. Tænk, hvis man for alvor lukkede hinanden indenfor og begyndte at forstå, hvad der er galt.

Jesus uddrev engang et spektakel af et menneske. Spektaklet var en ond ånd. Den onde ånd havde besat hele menneskets livs-hus. Men den blev sat på porten af Jesus. Han talte sin fred ind i mennesket.

I den forbindelse advarede Jesus mod, at man tror, at man har løst problemet, blot fordi man er blevet af med et spektakel. For hvis dit livs-hus står tomt, vil der snart flytte syv andre spektakler ind, som er værre end det første, du blev af med. Derfor siger Jesus: "Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!" (Luk 11,26-28).

Høreværn har aldrig hjulpet nogen af med husspektakler. Her hjælper det kun at høre efter, dvs. at høre og erkende sin egen andel i spektaklet, altså sin egen skyld, og så lade Jesus Kristus tale sit ord om fred og frelse ind i ens hus. Tilgivelsen og freden fra ham lukker af for endnu værre spektakler.