:
Indskrevet i himlene
Lukas 10,20:... men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene!
Navnebrug
Dit navn vil blive brugt tit og ofte: Når du tager telefonen, når du skriver under, når du bliver skældt ud, og når nogen bringer dig en glædelig hilsen. - Sådan opbygges og nedslides vore navne.Hvis du lykkes - eller mislykkes
I Lukas 10,20 taler Jesus til disciple, som netop var vendt glade tilbage til ham, efter at de havde udført det, han havde bedt dem om at gøre. Sådan føler vi også glæde, når vore planer og opgaver lykkes. Tænk, hvis du kan tjene din Herre og være til gavn i din familie og menighed og i skole og på arbejde! Da betyder dit navn noget positivt, og nogen vil måske huske dig for det.Men hvad vil du gøre, når noget mislykkes, eller hvis ingen ænser dit slid og slæb?
Her er glæden!
Jesus siger: Dog glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene. - Hvilken lettelse! Så afhænger vore planer dybest set kun af én ting: at vort navn er indskrevet i himlene, og at Gud kalder os ved navn. Det holder troens mod oppe, både når livet lykkes, og når det mislykkes.Ugens andagt fra www.vivit.dk, post@vivit.dk. LGJ. Illustration Jens Nex.