.
Hårde ord og gode ord
Johannes 8,42-45 og 51: Jesus sagde til dem: «Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. ... Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.»
Først de "hårde ord": Jesus spørger i søndagens evangelium: ”Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre! Og hvorfor kan I ikke høre? Fordi I har Djævelen til Fader.” Og derpå beskriver han Djævelen som en morder fra begyndelsen – og en løgner. Og han spørger: ”Hvorfor tror I mig ikke, når jeg siger sandheden? - Fordi I ikke er af Gud.”
Der kalder billeder frem fra bibelhistorien: Vi føres i tanken med tilbage til for længe siden, dengang livet var nyt og menneskene splinter nye. Dengang livet begyndte, sneg en løgner sig ind på de første to mennesker, Eva og Adam. Løgneren "lirkede" ved Guds ord med spørgsmålet: "Har Gud virkelig har sagt?", og "I skal blive som Gud!" (1 Mosebog 3). Og løgnen erobrede dem.
Vi fornemmer en underlig døvhed brede sig mellem mand og kvinde. Pludselig er de fremmede for det, Gud havde sagt, fremmede for hans kærlighed og fremmede for hinanden. Adam siger: ”Kvinden, som du satte ved min side, tilbød mig frugten. Derfor spiste jeg." Han skyder skylden på hende og ønsker både at være fri for Gud og for kvinden.
Manden er ved at skille sig fra Gud, som skabte ham, og fra kvinden, som Gud gav ham. Og hvad har en mand da tilbage? Måske forestiller han sig, at han nu er sin egen Herre. Men sandheden er, at denne dobbelte skilsmisse fører manden ud i døden.
Vi, som er mænd, fornemmer måske, at det nok slet ikke er så længe siden, det fandt sted. For det sker også i vores liv, og i kvinders liv. Vi mærker, at denne virkelighed kan vokse ud af vore egne hjerter og gøre os døve, få os til at bebrejde dem, vi ellers holdt af, og gøre os skyldige og ensomme.
Og nu de "gode ord": Faktisk var de hårde ord, vi hørte for et øjeblik siden, gode ord. For de fortæller os sandheden. Derfor er første del af evangeliet godt, selv om det er hårdt. Men Jesus fortsætter med flere gode ord. De lyder sådan: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.”
Jesus lokker og drager alle mænd til at være hos den mand, som overvandt skilsmissen mellem Gud og os. Manden er Jesus, Guds Søn! Han overvandt fjendskabet ved at dø på korset for vore synder. Jesus taler til os om nåde og tilgivelse og rækker ud efter os med sit ord og lover os evigt liv! Det ord må vi holde fast ved. Da har vi fællesskab, nåde og liv med Gud og med hinanden..
www.vivit.dk. Den Evangelisk-Lutherske Frikirke. LGJ. post@vivit.dk